Oversat fra ungarsk af Peter Eszterhás
2002. 200 kr. 160 sider UDSOLGT

Kaddish for et ufødt barn

Efterord af Peter Nielsen

Kaddish for et ufødt barn af den ungarske forfatter Imre Kertész er en lang og sælsom smuk indre monolog hvor B., forfatter og skønlitterær oversætter, forsøger at få styr på hvad det vil sige at være menneske, og jøde, i en verden der har frembragt Auschwitz. Han refererer brudstykker af samtaler han har haft med sin hustru og med filosoffen Obláth, og med sit bibliotek, men først og fremmest med sig selv.

2. oplag

Kaddish for et ufødt barn er historien om en mand der mentalt er forgiftet af sine oplevelser i Auschwitz. Da han forelsker sig i en ung, smuk jødisk kvinde og indgår ægteskab med hende, oplever han kærligheden som en undtagelsestilstand og glemmer at tænke på følgerne af deres kærlighed, nemlig barnet. Spørgsmålet om slægtens videreførelse mødes med et rungende og mange gange gentaget "nej!". Konflikten sætter en erkendelsesproces i gang hos fortælleren, der i en lang monolog begrunder sit instinktive nej til børn, et nej som viser sig at rumme et langt dybere nej til hele den moderne vestlige kultur, der har frembragt Auschwitz og vil fortsætte med det, indtil der sættes en stopper for denne kulturs forplantningsevne. Og det tilbagevendende spørgsmål for Kertész som for andre overlevende fra Auschwitz er: Kan man overleve 'overlevelsen'? I Kaddish for et ufødt barn tager Kertész livtag med skæbnen i en verden hvor Gud har trukket sig tilbage og der ikke hersker nogen overordnet fornuft. Fortælleren, der ligesom Kertész selv har været i Auschwitz som ung, kan bedst sammenlignes med den Sisyfos Albert Camus beskriver i Sisyfosmyten: Hver gang Sisyfos har rullet stenen op ad bjerget, ruller den ned igen. Fred med sin absurde skæbne opnår man først ved at anerkende det absurde og ved at erkende sig selv som fremmed. "Eksilet er mit rige", siger Kertész et sted med henvisning til Camus. En amerikansk anmelder sammenligner den nøgne følsomhed i Kaddish med romaner som Camus´ Faldet og Dostojevskijs Kældermennesket og siger: "Ja, så god er Kertesz´ Kaddish." Mens en norsk anmelder sammenligner Kertész´ stil med Proust: "Kertész er en opsigtsvækkende og formsikker forfatter. Som Claude Simon er han punktummet overlegen, han behøver det sjældent for at formidle sin tankestrøm. Den formidles tilsyneladende uhæmmet og kaotisk, men er præget af den samme knivskarpe struktur som Proust benytter sig af når han efter ti sider vender tilbage til det ord, den smag eller den tanke som satte hans associationsrække i gang. Kertész reflekterer over de store spørgsmål: Eksisterer vi? Hvad er eksistens? Til hvad nytte eksisterer vi? Hans stærkt personlige stemme gør betragtningerne til mere end betragtninger, gør dem til et levende menneskes råb om indsigt og forståelse. Til en bøn om forløsning som jeg gerne beder sammen med ham." Kertész selv vedgår at han er inspireret af den østrigske forfatter Thomas Bernhards nådeløse prosa og Kaddish kan læses som en hommage til Bernhard. Den danske udgave er forsynet med et efterord af Peter Nielsen, ph.d. i litteraturhistorie, der flere gange har besøgt og interviewet Kertész.

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom