Lysninger
Da 11-årige Lev er bundet til sin seng i ugevis, bliver klassekammeraten Kato sendt hen til ham for at hjælpe ham med skolearbejdet. Hun er intelligent og dygtig til at tegne, men udstødt af alle. Der opstår et ubrydeligt bånd mellem de to vidt forskellige børn.
Mange år senere befinder Lev sig stadig i barndommens Rumænien, mens Kato i flere år har levet som gademaler i Vesten. Levs eneste kontakt til hende er de postkort hun har tegnet til ham på sin vej gennem Europa. Men en dag modtager han et kort fra Zürich kun med ordene: “Hvornår kommer du?”
I Lysninger leger Iris Wolff mesterligt og yndefuldt med fortællekunstens muligheder: Romanen er fortalt baglæns – den starter med slutningen og løfter derefter kapitel for kapitel sløret for hvad der gik forud, hvorfor alting blev som det blev.
Lysninger er fuld af skønhed og hengivenhed og fortæller om et tidløst venskab, og om hvad der skal til for at frigøre sig fra sin egen baggrund.
"Lysninger er mesterligt komponeret og fremført. (-) Bid for bid folder historien sig nu ud, og man holder åndedrættet tilbage (-) En besættende og lyrisk kærlighedshistorie svæver over vandene (-) Sproget er så lysende klart og delikat, at man labber det hele i sig. (-) Det er en af de relativt sjældne bøger, hvor man godt kunne have brugt et par kapitler mere, og hvor der skal et helt spand heste til for at trække én bort fra læsningen, når man først er viklet ind i det transylvanske væv, som Iris Wolff har spundet. Mere Iris Wolff, tak." – Kulturen.nu ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"(-) en sansemættet og opløftende udforskning af, hvordan omgivelsernes mørke sætter sig i den enkelte. Og hvordan venskabet og sproget kan vise flugtveje." – Information
"(-) som et sorgarbejde på tværs af kulturer, tider og steder, og som en fortælling om et venskab midt i det hele, er Lysninger stærk læsning." – Politiken
"Da jeg på et par frydefulde timer havde læst den drømmeagtige roman forfra, gav jeg mig til at bladre baglæns. Det vil jeg anbefale andre også at gøre. For nu trådte noget af det utydelige tydeligere frem. ... Lysningers mest slørede og smukkeste del ... får én til at sammenligne Lysninger med Lavninger, nobelpristager Herta Müllers geniale prosapoetiske debutbog fra 1982-84 om en tysk-rumænsk piges barndom på landet." – Weekendavisen
"En meget velskrevet og originalt komponeret roman med et smukt og poetisk sprog, hvor man gradvis bliver klogere på både personerne og miljøet." – Bibliotekernes lektørudtalelse
"Gennem denne vandring ned gennem tiden overraskes vi alligevel over det, der ligger og fylder nedenunder alle disse lag; vi ser arret efter det grundsår, der aldrig forsvinder, som har aftegnet sig i hvert nyt hamskifte, hovedpersonen Lev har gennemgået og kastet igen. Og det er nok til at vende bogen og starte forfra." – POV International
"Den er meget raffineret skrevet og alligevel – og det er det fantastiske – helt naturlig, helt let." – Die Zeit Podcast
"Med usædvanlige, stærke og sarte billeder fortæller Iris Wolff om en barndom og ungdom i et diktatur, hvis undertrykkelse lægger sig som et tykt lag mug over menneskers sjæle og bringer dem i en slags apatisk tilstand af resignation. Hendes tekst er en yndefuld, blid og poetisk modstandshandling. Hvis sprog kunne danse ballet, ville denne roman være en dans med længselsfulde elskende, der kredser om hinanden i piruetter og spring." – NDR
"Med sin diskrete stil viser Wolff sig også i sin femte roman som en mester i en impressionistisk realisme." – Rolling Stone
"At læse Lysninger er en stor, til tider svimlende oplevelse, der med let hånd vender alle gængse forventninger til litteratur og fortælling på hovedet – og simpelthen gør en lykkelig." – KommBuch
"Iris Wolff blander poesi, mytologi og politik i en svimlende fortælling om Rumæniens historie." – Klassekampen
