300 kr.

Oversat fra tysk af Paul Klitnæs
2026. Hæftet med flapper. 242 sider
Jina Khayyer

I kattens hjerte

Det er nat i Sydfrankrig. Iransk-tyske Jina sidder ved sit skrivebord med telefonen i hånden. Hendes Instagram-feed opdateres hvert sekund. Hun læser: “Jina Mahsa Amini blev tævet af moralpolitiet i Teheran og endte i koma.” I næste øjeblik viser det sig at den unge kvinde der bærer det samme navn som hende selv nu er død. På Instagram følger billederne: protestoptog med tusindvis af mennesker i gaderne, piger og kvinder der går med håret utildækket for at vise deres solidaritet med den myrdede kvinde – blandt dem også Jinas søster Roya og niecen Nika.

Det der begynder som et forsøg på at forstå nutiden bliver til en rejse ind i fortiden. For begivenhederne vækker minder hos Jina om hendes egne ophold i Iran: om menneskers gæstfrihed, tanternes bugnende borde, møderne i “samletaxaen”, roadtrippet til Zarathustras ildtempel i Yazd – og om en hemmelig kærlighed. Men også om protesterne under Den Grønne Bevægelse i 2009, som Jina deltog i, og som blev en skelsættende oplevelse.

I kattens hjerte er en familie- og kærlighedshistorie der udfordrer forestillinger om nationalitet og tilhørsforhold, om det at være kvinde og om frihed. Med poetisk intensitet fortæller Jina Khayyer om mod, solidaritet og ansvar – og om et hjemland man ikke kan ryste af sig.

Fra juryens begrundelse for tildelingen af Mara Cassens-prisen for I kattens hjerte:
“Ikke alene er romanens indhold fængslende, men det er dens virkelig poetiske tone også. Der er mange indslag på farsi, som Jina Khayyer oversætter til tysk med rigt persisk billedsprog. På trods af det barske indhold gør den sproglige intensitet bogen til en behagelig læseoplevelse. En stærk ny litterær stemme.”

"... et nuanceret billede af et land hinsides overskrifterne i nyhedsstrømmen – fuldt af poesi, modstand og hemmelige frirum. Romanen fører os gennem erindringer, farver og stemmer, der fortæller om mod, og viser, hvor tæt forbundne skønhed og brutalitet kan være. Politisk og poetisk på én og samme tid." – Anmeldelse, Goethe Institut i Danmark

"Omgangstonen i Iran bygger på taarof, et komplekst system af høflighedsritualer. Gid præstestyret en dag ”måtte dyppe tungen i kærlighed”, som en af de mange vendinger lyder ... Jina Khayyers bog er smuk, nødvendig og meget grum." – Kulturen.nu ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"I lyset af iranernes protester mod præstestyret, i lyset af styrets fortsatte torturvælde, i lyset af krigen i Iran er I kattens hjerte en dybt vedkommende bog." – Politiken

"Det er en stærk og voldsom historie, Jina Khayyer fortæller med udgangspunkt i det oprør, der begyndte i Iran i 2022 ... Uret og undertrykkelse af den kaliber, vi her har med at gøre, og den deraf opståede modstand kalder på både de store følelser og de store ord. De hænger godt sammen i denne roman." – Kristeligt Dagblad

"Det er et umådeligt smukt Iran, hun rejser igennem fra Teherans livlige selskaber hjemme i privaten med duftende mad, fyldige og saftige frugter og hemmelige vinkældre, til Isfahan, Nesf-e Jahān, Hafez have i Shiraz og Zarathustra. Bogens Jina oplever, smager og sanser sin vej igennem Iran på en så levende og smukt beskrivende måde, at man som læser uundgåeligt bliver revet med ind i hendes rejses landskab." – POV International

"Et slående og poetisk indblik i et samfund der har mistet sin frihed på grund af det regime, der styrer det." – Frankfurter Allgemeine Zeitung

"Khayyers roman er en kærlighedserklæring til Irans kvinder." – NZZ am Sonntag

"En yderst aktuel bog, poetisk og politisk, en særdeles medrivende læseoplevelse, der bringer os tættere på dette fremmede land." – Der Tagesspiegel

"Med poetisk intensitet fortæller Jina Khayyer en historie om mod, solidaritet og ansvar – og om ekkoerne fra et hjemland, man ikke kan ryste af sig." – hr2-Kultur

"Jina Khayyers autofiktive roman I kattens hjerte udkommer på det helt rigtige tidspunkt til at få rettet op på nogle ting." – Süddeutsche Zeitung

"... skildrer en hverdag der – ligesom landskabet og det persiske sprog – på én gang er smuk og brutal. Bogen formidler begge dele på dybt bevægende vis." Sächsische Zeitung

"Hendes tekst giver kontur til ansigterne og historierne bag de slør, der indhyller dem." – Berliner Morgenpost

"Jina Khayyer skriver sanseligt, vredt og poetisk – hver linje er ladet med følelse og betydning. I kattens hjerte er en bog, der brænder. … En bog som alle helt sikkert bør læse." Harper’s Bazaar

Vores boghandel er åben tirsdag og fredag 12-17

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom