350 kr.

Oversat fra engelsk af Helga W. Lindhardt
2025. 2. rev. udg, 1. oplag. Indbundet med smudsomslag. Omslag: Lisa Benk. 456 sider
Elizabeth Strout

Amy og Isabelle

Der er hedebølge i den lille søvnige by Shirley Falls i sommeren 1970. I den kvælende varme udspiller der sig et drama hjemme hos alenemoren Isabelle. Hendes knap sekstenårige datter Amy bliver indblandet i en skandale der får rygterne til at svirre i den sladdervorne by og skaber en uoverstigelig og iskold afstand mellem mor og datter.

Isabelle er rasende over at opdage at hendes datter har seksuelle hemmeligheder, imens hun selv har undertrykt sine følelser og længsler i jagten på et respektabelt liv. Det går op for hende at hun i forsøget på at skjule sin dybeste hemmelighed er havnet i en klaustrofobisk og ensom tilværelse.

Amy og Isabelle handler om længsler og fortielser, om skam og tilgivelse – og om at finde modet til at se sig selv og sine nærmeste i øjnene. Det er en både humoristisk og dyb fortælling som tegner et billede af det livagtige persongalleri i den søvnige lille by med få, præcise strøg.

Det er Pullitzerprisvinderen Elizabeth Strouts blændende debutroman fra 1998, her i en gennemgribende revideret ny udgave.

Her kan du downloade Læsekredsspørgsmål om Amy og Isabelle

"... en rørende morale på en gribende historie ..." – Berlingske 

"... velskrevet og underholdende og har vid og bid ..." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"... en af de her sjældne forfriskende bøger der iagttager en tilsyneladende velkendt verden med et skånselsløst nærgående blik og afslører et mærkeligt og skræmmende sted. ... Strout får Shirley Falls' kedsommelige lille verden til at virke uendeligt vigtig ... " – The New York Times

"I hænderne på den her talentfulde forfatter bliver smerten ikke bare udholdelig, men får også mening og, i sidste ende, sin helt egen elegance." – The Denver Post

Vores boghandel er åben tirsdag og fredag 12-17

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom