200 kr.
Bådehuset
Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af.
Tekstuddrag
”Jeg går ikke ud længere, der er kommet en uro over mig, og jeg går ikke ud. Det var i sommer uroen kom over mig. Jeg mødte Knut igen, jeg havde ikke set ham i nok ti år. Knut og jeg, altid var vi sammen. Der er kommet en uro over mig. (-) Det er derfor jeg har besluttet mig for at skrive, jeg vil skrive en roman. Jeg må gøre noget. Denne uro er ikke til at holde ud. Måske hjælper det hvis jeg skriver. Det var i sommer uroen kom over mig. Jeg mødte Knut igen. Han havde giftet sig, fået to døtre. (-) Jeg mødte Knuts kone. Det var samme dag jeg havde mødt Knut igen. Jeg havde ikke set Knut i nok ti år, nu havde han giftet sig, fået to børn. Knut danser med en fra klassen. Det var den dag uroen kom over mig, senere er den bare blevet større og større. Knuts kone. Jeg sidder her og skriver, er nødt til at holde uroen borte. En gul regnjakke. (-) Hendes øjne. Jeg er over tredive år, og det er ikke blevet til noget med mig. Jeg bor her, sammen med min mor.”
"Bådehuset er en roman, der stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er romanens styrke. Den ansporer læserens nysgerrighed efter at kende sandheden og umuliggør samtidig et endegyldigt svar. Jon Fosse lader tilværelsens gådefulde sammenhænge forblive gådefulde i denne drilagtige roman." – Kristeligt Dagblad
"... den rytmiske, insisterende, repeterende, irriterende og enerverende tone bider sig fast, og på den måde når den malende og mystiske ordstrøm i Jon Fosses minimalroman sit mål. At skabe uro i kroppen." – Weekendavisen