150 kr.
Det er Ales
En fortælling om fem generationers slægtshistorie. En historie om tab og savn.
Asle, en ung mand, forsvinder en sen eftermiddag i robåd på fjorden i 1979.
Han vender aldrig tilbage, og nu står hans kæreste, Signe, 23 år senere og ser ud over fjorden. Fra vinduet i det hus de boede sammen i og som har tilhørt Asles familie i generationer.
Men alt hænger sammen i denne lille, fortættede roman, sind og landskab, fortid og nutid. Signe ser glimt af de liv der blev levet i huset tidligere, og deres historier handler ligesom Signes om tab. Personerne smelter sammen. Selv navnene på de to vigtigste personer består af de samme fire bogstaver: Asle og tipoldemoren Ales.
Udkommer 13. september
"Han skriver direkte ind i den norske kystbefolknings sprog, bevidsthed og temperament, renset for humor og uhøjtidelighed, støbt i alvor og skæbne, formet af vinden, vandet og tiden. Det er en sprogkunstner, der skriver." – Weekendavisen
"Jon Fosse forfølger ikke bare tråde i sit eget forfatterskab. Han tager temaer op som det kun er lykkedes få forfattere at behandle med tilsvarende kraft ..." – NRK
"Det er betagende læsning, der tvinger en ned i tempo og skaber levende billeder med få virkemidler." – Bibliotekernes lektørudtalelse
"... et af de mest koncentrerede, præcise og interessante prosaværker vi har fået fra hans hånd. Her skriver han overbevisende om døden, om sorgen over den der forsvinder, og om tilværelsens fundament, og styrer med god margin uden om det net af manierismer og svulstigheder forfattere som arbejder med disse spørsmål let fanges i. Der ligger et mod i det, synes jeg, men først og fremmest et mesterskab, en sikkerhed på gyldigheden af hans eget projekt, og en stilistisk stringens som måske ingen andre forfattere i dagens Norge kan opvise." – Vinduet