150 kr.

Oversat fra tysk af Hanne Lund
2019. Hæftet med flapper. 60 sider
Fås også som: E-bog
Peter Handke

Forsøg over trætheden

Under en julegudstjeneste sidder barnet mellem sine forældre i den hjemlige kirke med de kendte julesalmer i ørerne, omgivet af lugten af tøj og vokslys og bliver overfaldet af trætheden. Ligesom nogle sygdomme kaldes ondartede er denne træthed en grim lidelse som forvrænger omgivelserne. Salmesangen bliver uigenkendelig og prædikenen forvandles til et fremmed ritual. Den overvældende træthed afføder en skyldfølelse i barnet over at svigte fællesskabet, en pludselig skamfølelse over trætheden. Og siden hen i studietiden trætheden over professorer og docenter som mangler sjæl, som om de er udstoppet med savsmuld. Og på det lejede værelse i byens udkant, alenetrætheden. Og så den træthed der kunne følge af samværet med en kvinde, parforholdstrætheden, den var nærmest skræmmende. Den ramte ikke bare manden, men også kvinden, som et omslag i vejret. I sit uregerlige sprog springer Handke ind og ud af en svimlende strøm af erindringer, i et forsøg på at belyse hvordan trætte øjne skærper det sanselige nærvær og åbner en verden for den skrivendes blik.

NOBELPRISEN I LITTERATUR 2019

Tekstuddrag

En træthed der tålte sammenligning med skifteholdsarbejder-trætheden, lærte jeg så at kende da jeg omsider - det var min eneste mulighed - “satte mig til at skrive”, daglig, i månedsvis. Heller ikke da, når jeg bagefter kom ud i byens gader, så jeg mig selv som en der hørte til blandt flertallet der. Men nu var den ledsagende følelse en helt anden: det gjorde mig ikke længere noget ikke at være deltager i den almindelige hverdag; tværtimod gav det mig, træt, ja, udmattet som jeg var efter det skabende arbejde, endda en helt igennem behagelig følelse: Det var ikke samfundet der var utilgængeligt for mig, men mig der var utilgængelig for samfundet, for alle andre. Hvad vedkom jeres forlystelser, fester, omfavnelser mig - jeg havde jo træerne, græsset, biograflærredet, hvor Robert Mitchum viste sit uudgrundelige minespil kun for mig, jukeboksen, hvor Bob Dylan sang sin “Sad-Eyed Lady of the Lowlands” for mig alene, eller Ray Davies sin og min “I’m Not Like Everybody Else”.

"Handke er en af de største udi den kunst at male billeder med sproget og frembringe tanker gennem sprogbilleder. (–) Ordene falder på en måde, som man aldrig havde kunnet forestille sig, men som forekommer fuldstændig indlysende."  Lilian Munk Rösing, Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom