200 kr.

Oversat fra tysk af Hanne Lund
2021. Hæftet med flapper. 90 sider
Peter Handke

Forsøg over jukeboksen

Fortælleren befinder sig i den span­ske by Burgos, hvor han har planer om at tage en rutebil til Soria oppe i bjergene for at skrive om jukeboksen, ligesom han allerede annoncerede i slutningen af Forsøg over trætheden. Men hurtigt viser det sig at dette forsøg tager læseren – og den skrivende – et helt andet sted hen. Forventningen om den proklamerede tekst bliver springbrættet for en undersøgelse af skriftens tilstand af evig begyndelse – og for vores forfatterhovedperson: evig udsættelse.Vi følger forfatteren i hans søgen efter jukeboksen og hans på en gang paradoksalt adspredte og totalt fokuserede re­gi­strering af alt han falder over på sin vej gennem det øde spanske landskab. Vejen lyser, farverne og formerne tager til som varmebølger i luften og ændrer karakter igen lige så snart fortælleren fornemmer dem på huden og i sproget, der umærkeligt mimer landskabets og erindringsnuets nostalgiske bevidsthed – alt imens spørgsmålet om jukeboksen fortoner sig. Faktisk når Handkes forfatter aldrig rigtig at begynde på den tekst vi som læsere nu sidder og læser, og fortællingen fortætter sig i stedet som en lang drømmende meditation over en forfatters skrivekrise.

"Peter Handke er både hylende morsom og dybt alvorlig."  Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom