250 kr.
Forsøg over svampenarren
Forsøg over svampenarren fra 2013 er det femte og (foreløbigt) sidste af de litterære “forsøg” Peter Handke påbegyndte i 1989. Forsøgene står som en milepæl i forfatterskabet, og historien om svampenarren udgør den seneste manifestation af disse uudgrundelige, fortællende essays hvor Handke tager livtag med skriftens og læsningens gåder. I Forsøg over svampenarren udforsker Handke fortællingens muligheder gennem en sælsom sproglig erindringsrejse som forsøger at bringe den skrivende og den beskrevne sammen i tid og rum – med eventyrelementet som det gådefulde femte element. Forsøget udfolder den tragikomiske beretning om forfatterens forsvundne ven, der som navnet antyder er besat af skovbundens små gevækster. Gennem fortællerstemmens humoristiske men barokt slyngende syntaks får vi præsenteret historien om svampeidiotens tiltagende besættelse af sit objekt – hvor søgningen efter svampe synes at udgøre målet i sig selv. Det er et eventyr, en allegori og en håndbog udi øvelsen at se, høre og læse verden: som Peter Handke.
NOBELPRISEN I LITTERATUR 2019
På Weekendavisens liste over MÅNEDENS BEDSTE BØGER
“Handke skriver, så alt synger” – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"Det hele er så overlegent og koldsindigt, næsten kynisk, gjort, samtidig med at det er en dybt indsigtsfuld guided tur gennem menneskesindets besvær med at finde sig til rette i verden. - Og så tillader han sig nærmest som en guddommelig hersker at lade mand og kone få hinanden til slut. Hører man Pan le?" – Information
"Der er noget forunderligt let, noget evigt ungdommeligt over den i dag 75-årige østrigske forfatter Peter Handkes prosa. (-) Læs selv Forsøg over svampenarren, der ikke rigtig minder om noget andet. Det skulle da lige være om den dybt originale Peter Handkes øvrige bøger." – Weekendavisen
"Peter Handke opfinder ord i den rækkefølge, han mangler dem, og overskrider igen og igen grænserne mellem poesi og prosa. Sådan lykkes det ham at strække sanserne til det yderste af deres formåen og udvide universet på mikroplan på helt forunderlig vis. (-) Peter Handke har som led i sin række af "litterære forsøg" kreeret en vægtig lille sag, som både er et sprogligt eksperimentarium, et drivende, allegorisk essay og et økokritisk eventyr af temmelig svævende karakter. (-) Han vil prikke til vores natursyn, tror jeg, vise os, at naturen er noget i sig selv, at den taler og ånder uden os, at den ikke er til for vores skyld, men for sin egen. Og for ikke at ende i en flad moralisme bruger han eventyret, som smilende afvæbner enhver skeptiker." – Jyllands-Posten