I Forsøg over det stille sted (2012) vender Handke efter en pause på to årtier tilbage til den forsøgsmæssige vandring. En bevægelse der – ikke i første omgang, men ad omveje – fører fortælleren ud i det åbne. Men først efter at have lukket døren og være gået afsides for sig selv: på das!

Vi følger fortællerens biografiske oprulning af sine mere eller mindre spektakulære toiletbesøg. Fra barndommens toiletter i Pankow og bedstefaderens simple skur på landet i Kärnten over kostskoletoilettets første oplevelse af social overskridelse og ekskludering som en åbning mod “den anden”.
Det nye i dette forsøg, i forhold til de foregående tre, er måden hvorpå Handkes eget biografiske og geografiske bagkatalog tages ind og gøres til prisme for den sproglige vandring; som om Handke på en måde kommer til forsoning med sit eget “jegs” personlige fortælling.