Tiden kan være et forbandet bæst. Den tilbyder os alt, kun for at tage det hele tilbage igen. Nu er det tre uger siden drengen kom til byen med et bind poesi som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet. I Himmerige og helvede døde Bardur på havet fordi han var så optaget af at huske en linje fra Det tabte paradis af Milton at han glemte sin skindanorak. Drengen overlevede turen på havet og går over fjeldet til Staden i en frygtelig snestorm. Mere død end levende tumler han ind på Geirtruds skænkestue for at aflevere den bog som Bardur og han har lånt af den blinde kaptajn Kolbein. Om det så skal være det sidste han gør her i livet. Egentlig havde drengen besluttet sig for at tage sit eget liv, men nu har han ombestemt sig. Geirtrud og Helga har taget ham til sig og har store planer med ham. I første omgang går han til hånde i skænkestuen, læser højt af Shakespeare for den blinde kaptajn Kolbein om aftenen og lærer sig engelsk ved at oversætte tekster. For som Helga siger: Den der kan holde på en pen og et stykke papir har mulighed for at ændre verden.

Englenes sorg er andet bind i en trilogi hvor Himmerige og helvede var første del og Menneskets hjerte er tredje del.

“Barsk, gribende og smuk – det er poetisk fortællekunst, der får englene til at synge.” – Litteratursiden

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Jyllands-Posten

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Fyens Stiftstidende  

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Nordjyske