Ekkoland
Ekkoland fra 1989 handler om Arvid Jansen som vi mødte i Aske i munden, sand i skoen. Arvid er blevet tolv år og tilbringer sommeren hos bedsteforældrene i Nordjylland. Her bor faren, moren, Gry og Arvid i en lille lejlighed oven over bedstemorens mælkeudsalg. Det er først i tresserne, mælk er på flaske og Arvid hjælper bedstefar med at bringe den ud på budcykel om morgenen. Arvid er en dreng der tager livet alvorligt, og der er meget han spekulerer på. Hvorfor græder bedstemor så ofte inde bag døren til det lille kammer? Hvad skete der mellem hans mor og far før han og søsteren blev født? Hvorfor tænker Arvid så meget på Bruno Angelini, den italienske bagersøn og brobygger som de siger han ligner. Arvid er en gennemgående person i Per Pettersons bøger. I debutbogen Aske i munden, sand i skoene befinder vi os i halvtredserne, og Arvid er omkring 6 år. I Det er okay med mig er Arvid bedste ven med hovedpersonen Audun, vi befinder os i halvfjerdserne, stedet er Veitvedt, en forstad til Oslo, og Audun drømmer om at blive forfatter. I romanen I kølvandet er jegfortælleren forfatteren Arvid Janson der befinder sig i et eksistentielt tomrum i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. Både i Aske og i Ekkoland møder vi Arvids danske mor. Hendes historie er fortalt i romanen Til Sibirien, hvor den navnløse jegfortæller er en kvinde som ser tilbage på sin barndom i Nordjylland omkring anden verdenskrig og sit opbrud og sin rejse til København, Stockholm og Oslo.
“… en lille perle af en roman.” – Politiken
“Nu foreligger hele Per Pettersons fiktive forfatterskab på dansk. Vi bøjer os og takker.” – Weekendavisen
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske Tidende
"Lad det være sagt med det samme. Det her er stor diktning." – Paal-Helge Haugen, Fædrelandsvennen
"Han språkbruk er tett, intens og levende, og de konflikter han beskriver på sin maskuline, tøffe og blyge måte er dramatiske og kompliserte." – Ida-Lou Larsen, Nationen
"Både i stil og nærhet til sine personer er han helt spesiell. Petterson har bragt litteraturen om barn et stort skritt fram." – Janneken Øverland, Klassekampen
"Et genuint, finsnekret stykke sentralprosa." – Merete Alfsen, Dagbladet