Til Sibirien (paperback)
Til Sibirien er historien om et søskendepar som vokser op i en lille havneby i Nordjylland før og under anden verdenskrig. Romanens navnløse jegfortæller er en kvinde som ser tilbage på sit liv, fra hun som ung pige deler værelse med sin politisk bevidste bror Jesper. Hendes far, som ikke måtte overtage slægtsgården, oplever en social deroute, mens hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte bitre salmer ved pianoet. Bror-søster-forholdet står centralt i historien, deres venskab og den kærlighed de føler for hinanden er ømt og smukt skildret. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet, med havet som et omdrejningspunkt og en analogi for udlængslen og drømmen om at rejse til fjerne egne, han til Marokko, hun til Sibirien. Krigen fører Jesper ind i modstandskampen og tvinger ham til at flygte til Sverige. Senere må hun leve på minderne, indtil hun får et brev fra Marokko. Han er på vej hjem, og hun bryder op fra Oslo, hvor hun arbejder som servitrice. Og så kommer han alligevel ikke. Da han dør, er historien også slut, som om hendes eksistens er betinget af hendes mandlige alter ego, brorens eksistens. “Jeg er treogtyve år, livet er slut. Nu er der bare resten igen.” Til Sibirien giver et detaljeret og usminket tidsbillede, og skriver sig ind i den klassiske nordiske litteraturtradition, og får en til at tænke på forfattere som Martin Andersen Nexø og Aksel Sandemose.
“Den kom på norsk i 1996, og som kritikken lød, er den så smukt skrevet, at det er til at græde over … Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse.” – Bibliotekernes lektørudtalelse
"Per Petterson skriver fantastisk godt; ordene flyder, historien er god og personerne levende og troværdige. For mig personligt gør det så heller ikke noget, at den lille havneby, romanen foregår i, er min by - Frederikshavn. Hovedpersonen er jo vokset op på vejen overfor, hvor jeg bor nu. Hun har badet ved den samme strand som mig og stået på den samme havn og set færger lægge til med blæsten i ansigtet. Jeg føler, jeg kender hende, og det er jeg glad for!" – Pernille Lisborg, Litteratursiden.dk
"Til Sibirien er et pigeportræt, et tidsfragment, en kærlighedshistorie, og byder på nogle af de fineste sproglige passager og billeder jeg længe har læst." – Linn Ullmann, Dagbladet, Oslo
"Det er så smukt skrevet, at det er til at græde over. Ikke at historien er sentimental, tværtimod, sproget er realistisk og nøgternt, men samtidig billedrigt som i en islandsk saga." – Stein Roll, Adresseavisen
"En eminent stilist. Et betagende kvindeportræt og en bog man vil huske." – Terje Stemland, Aftenposten
"Det er godt! Godt skrevet og godt fortalt, gennemtænkt og velkomponeret. Vi får det hele med: fra de nordjydske bønder, det hensygnende landbrug, Indre Missions himmelvendte øjne, ind til provinsbyen og 30´ernes politiseren, besættelsen, og så igen videre til de nordiske metropoler i efterkrigstiden, orienteringskrise og retningsløshed. Og en briliant tegnet kvindeskikkelse af moderne snit, men med rødderne i de nordjydske klitter. Og som en grundtone i alt det her ligger altså drømmen om Sibirien, om det uberørte, kolde og klare landskab, om varmen i træhytterne og varmen mellem mennesker deroppe i polarkulden. Drømmen kiler sig ind i alle sprækker af den glasklare og nøgterne realisme. Det er smukt skrevet, stilfærdigt og præcist folder Per Petterson historien ud, ikke fabulerende, ike lyrisk opkørt. Det er ganske simpelt set og oplevet, fordøjet og udkrystaliseret til billeder og scener af en sjældent simpel styrke." – Jacob Kreutzfeldt, DR/ Kulturnyt
"Norske Per Pettersons Til Sibirien fortjener en plads mellem de andre store værker, der i romanform skildrer besættelsestiden … Sproget i romanen forekommer på én gang simpelt og usminket, men samtidig er det ladet med så stærke og præcise billeder, at det bevæger sig på grænsen af den realistiske kode, som bogen ellers er skrevet i, og det nærer det drømmeunivers, der hele tiden danner en næsten mytologisk baggrund for kærligheden mellem pigen, der synes forankret i og bestemt af det landskab, hun er rundet af, og den dreng, der synes å være en sang til den ideernes tid, han blomstrer i … Til Sibirien bør have en plads mellem de andre store værker, der skildrer besættelsestiden, fordi den med sproglig intensitet og fattet indlevelse som få andre formår at personliggøre og udfolde det møde mellem en idésprængt verden og en jordbunden og lidenskabelig dansk selvopfattelse, det møde som skabte det største bevidsthedsmæssige opbrud i det forrige århundredes Danmark." – Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad
"I sin nørrejyske hoveddel er Til Sibirien ikke kun et barsk og underholdende tidspanorama. Romanen giver først og fremmest et indlevet portræt af de to unge, der begge er stædige overlevere med lykkedrømmen intakt. Også sprogligt er det en rig bog. Den er realistisk uden at være troskyldig, og den er præget af den type understatement, som man finder hos “rigtige” vendelbo-forfattere som Erik Aalbæk Jensen og Knud Sørensen. Tonen er hemingwaysk - og ravjysk: Man buser ikke ud med sine synspunkter, men pakker dem ind i tilforladelige bemærkninger om vind og vejr. Til Sibirien blev i 1996 - fortjent - indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Bogen er oversat til hovedsprogene, og det kan undre, at denne skildring af drømmere i den nordjyske provins ikke for længst foreligger på dansk. Annelise Ebbes fine oversættelse har været værd at vente på." – Søren Schou, Weekendavisen
"Som altid, fristes man til at sige, er det sproget og persontegningerne, der gør, at Til Sibirien ikke er nogen kliché. Den er blændende skrevet, og Per Petterson blev da også indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris… Til Sibirien er solgt til udgivelse i de store lande som England, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det er nemt at forstå. For den er en fin ambassadør for det nordiske tungsind og den klassiske nordiske 1900-tals-roman." – Flemming Andersen, Aktuelt
"Det er alt sammen fint og enkelt skildret, en række mesterligt fortalte, præcise forløb uden den mindste rysten på hånden. Det er egentlig svært at sige noget dybsindigt om Til Sibirien, for den er så let at læse. Til gengæld forstår man godt, at den lille roman har været indstillet til Nordisk Råds pris, og at den er begyndt at gå sin sejrsgang i de store lande. Læs den - og læs den igen, for der er varme under dens usentimentale blufærdighed." – Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende
"… det er en bevægende beretning, kun glimtvis med en barsk humor, men dygtigt mikset af fremadskridende fortælling og associerende flash backs, og psykologisk fintmærkende og usentimental på samme tid. Fortalt, som den er, fra et resignationens standpunkt efter alle begivenhederne, men med stort sansende erindring om især barnets evne til at registrere flere nuancer i forholdet mellem mennesker, end det har ord til at forklare. Det har forfatteren … Dertil kommer altså, for lokal-liebhavere, et livagtigt billede af Frederikshavn i 1930erne og 40erne." – Søren Vinterberg, Politiken
"Til Sibirien er en skøn lille roman, der suger læseren til sig." – Christa Leve Poulsen, Børsen
"Den kom på norsk i 1996, og som kritikken lød, er den så smukt skrevet, at det er til at græde over. Sproget er realistisk og nøgternt, krystalklart som de vintre forfatteren fremtryller og strømmende som det vand, der repræsenterer udlængslen og mulighederne … Det er karakteristisk, at det er det u- eller næppe sagte, som bærer betydningen. Omkring de to børn/unge flokkes et persongalleri, den dybt religiøse mor, faderen, og hans sociale deroute, bedstefaderen, som til sidst ikke orker mere, landsforræderen Gestapo Jørgensen, helten og storsmugleren Ernst Bremer, spændende, vedkommende og lyslevende. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse." – Winni Thorup, IBC-lektør