200 kr.
Månen over Porten
Månen over Porten er en samling litterære og personlige tekster om det at læse litteratur og det at blive forfatter. Med indlevelse og en smittende læseglæde fortæller Per Petterson om inspirationskilder og favoritter: Ernest Hemingway, Karen Blixen, Raymond Carver, Aksel Sandemose, Kjell Askildsen, Grace Paley, John Fante, Louis-Ferdinand Céline, Simone de Beauvoir, Paul Bowles og mange andre. Samtidig får vi historien om hvordan Petterson selv blev forfatter og en nøgle til hans forfatterskab og hans måde at skrive på. Epilogen er en udvidet udgave af den tale forfatteren holdt i Stockholm da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris og fortæller historien om moren der er en passioneret læser, og faren som har købt en bogreol fuld af spændende bøger han aldrig læser i, men som bliver sønnens første bibliotek og en kilde til store oplevelser.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Politiken
"Er man lærer, bibliotekar eller på anden vis formidler af litteratur, tænker man ofte over ... hvordan få de unge begærligt til at bide i litteraturens æble? I dag udkommer det enkle svar på dette spørgsmål: Giv dem Per Pettersons artikelsamling om litteratur, 'Månen over porten'. Møder man denne bog på det rette tidspunkt i livet, kan man næppe undgå at blive draget mod bøgernes verden og muligvis få sit liv ændret ... Læs og bliv oplyst - og genkendt." – Kristeligt Dagblad
"Til jer som ikke kan få nok af Pettersons fortællerstemme, er der kun en ting man kan sige om denne bog: Læs den! I et hug eller i korte stunder, som én nær og lang, eller mange små samtaler om litteratur, læsning og livet." – Aftenposten
"I de her tekster deler han rundhåndet ud af sin læsning. De store klassikere så vel som ukendte navne. De har alle på besynderlige måder krydset hans vej, eller han deres. Han formidler læserens nysgerrighed, undren og respekt for den ægte vare. Men først og fremmest formidler han læselyst… De er ukrukkede, personlige, fulde av hengivenhed." – VG, terningkast 5
"Det er insisterende, gennemført sympatisk, til dels underfundig, tidvis gribende… Petterson formidler et alvor, over for både liv og litteratur, som kalder på respekt." – Dagbladet
"Månen over Porten bliver indirekte en lille dannelsesroman, hvor vi følger fortællingens hovedperson, Per Petterson, der trækker sig selv op ved håret og bryder fastgroede mønstre." – Prosa