Beskrivelse
Bøger af William Blake
William Blake: Ægteskabet mellem Himmel og Helvede
Oversat fra engelsk af Niels Brunse. Efterord af Marianne Lindgren2022. 2. udgave. 80 sider, ill. i fire farver. 200 kr.
William Blake er den visionære seer. Filosofien i Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er at livet er en modsætningsfyldt syntese mellem himmel og helvede, sjælen og kroppen, ånden og energien, det gode og det onde, Gud og Djævelen. Himmel og helvede er ikke kun modsætninger, de er også gensidigt afhængige og dermed i virkeligheden to sider af samme sag. Den store arvefjende er begrænsningen, som dybest set fornægter livet, lidenskaben, energien. Det er det Blakes filosofiske hovedværk fra 1790 handler om.
Derfor er Blake på mange måder en moderne forfatter, som i tresserne blev en stor inspirationskilde for beatgenerationens digtere og senere for rockgruppen The Doors, som har hentet sit navn fra Blake: »Hvis erkendelsens døre blev renset ville alt fremtræde for mennesket som det er, Uendeligt.« Det er budskabet, eller som Blake siger det i et af sine berømte digte: At se Verden i et Sandkorn og Himmelen i en vild Blomst, at holde Uendeligheden i sin hule hånd og omfatte Evigheden i en time.
Ægteskabet mellem Himmel og Helvede udkom på dansk i 1995 nyoversat af Niels Brunse og med efterord af Marianne Lindgren, litteraturkritiker og medredaktør af tidsskriftet Sidegaden sammen med Michael Strunge. Bogen har den danske oversættelse på venstre side og digter-filosoffens originale kobberstukne, hånddekorerede og håndskrevne plancher i fire farver på højre side.
Da Ægteskabet udkom i sin første udgave var P1s omtale af Blakes “storslåede, himmelstormende og vildt fabulerende storværk” med til at gøre det til lidt af en kultbog.
“William Blake … regnes for en af de største engelske digtere overhovedet, ja, det er dem der mener han er alletiders største kunstner, og fremhæver hvor mange digtere, sangskrivere, filmkunstnere, skabere af graphic novels og tegneserier og kreative i feltet mellem lyrik og billedkunst han har inspireret, ikke at forglemme fredsaktivister, blomsterbørn, feministerne, hippier, goths og punks og sekter af næsten enhver art. … Han døde fattig og miskendt … men i dag er han kult.” – Jes Stein Pedersen, Politiken
“Når man i dag læser Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er det slående hvor præcist værket rammer sandheden i første, hårde hug. Det er aforismer og allegorier, der meget ligner Nietzsches hammerslag eller den paradoks-søgende visdom i kinesernes Tao-Te-King. Blake er en af de vigtigste visionære forfattere, men han er ikke den eneste forfatter, der udgives på det visionære forlag Roskilde Bogcafé. Rimbaud, Dostojevskij, Hesse, Ginsberg udkommer også her. Og man spørger sig selv: hvorfor er det altid outsiderne, der skal sørge for det centrale.”
– Kristian Ditlev Jensen, Berlingske Tidende
“William Blake er venstrefløjens største digter. Han gjorde overskridelsen til normen, skrev djævlen frem som den ultimative frihedsprofet, og malede guddomme, som om han malede selvportrætter. Oversættelse af ’Ægteskabet mellem Himmel og Helvede’ er ren dynamit.” – Information
“Engel og djævel har brug for hinanden hos William Blake. Hans tidlige mesterværk
Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er igen tilgængeligt på dansk, og dét kan man da kalde kosmisk julelæsning.” – Weekendavisen
kr.200.00
Anmeldelser
MANDEN, DER BRAGTE HIMLEN TIL SPRÆNGNING
“Når jeg læser Blake, kommer jeg til at tænke over, om vores problemer mon kommer af, at vi har for meget begær eller for lidt. En af tidens dominerende historier handler om, at vi er blevet fanger af vores lyster, og at lysten skubber os mod katastrofer. Vi er forbrugere, der udpiner planeten; ferierende, der flyver mod syden, indtil flyene har udstødt nok drivhusgasser til, at syden stiger op mod os. Vores udfordring er begrænsningen, ikke overskridelsen.
I det perspektiv kan Blake virke gammeldags i sin iver. Antikveret på den særegne måde, de store moderne undertiden kan føles i dag. Han nægtede opdelingen, afskyede adskillelsen – i hvert fald den falske – insisterede på en opløsning, der gav form til nye modsætninger. Alt det, vores kultur i tiltagende grad orienterer sig væk fra.
I et af diktaterne fra helvede skriver han det endda lige ud: »Man ved aldrig, hvad der er nok, med mindre man ved, hvad der er mere end nok.« Med andre ord: Overskridelsen er normen.
På den måde kan man næsten se Blake som den tidligste poetiske udformer af det, de franske sociologer Luc Boltanski og Ève Chiapello 200 år senere skulle kalde »kapitalismens nye ånd«.
En skytshelgen, med andre ord, for vores egen periode – eller måske den, der så småt er ved at slutte – hvor lysten blev den nye disciplinator, hvor samlebåndet forsvandt først til fordel for kontorgørelsen af hjemmet, og senere, med telefonerne, til fordel for kontorgørelsen af verden; hvor overskridelsen blev til en pligt, og hvor vi alle sammen skulle elske vores liv som et endeløst projekt. Ilden som motiv og som censor: Den, der ikke brændte for noget, var som udgangspunkt brændt ud.
Men det tror jeg ville være at gå for langt. For i Blake kan man også læse den nye økologis tænker. Ham, der har opdaget »det uendelige i alle ting«, der har set, »at alle guddomme bor i menneskets bryst«.
Ham, der insisterer på, at der eksisterer en fornuft, der ikke blot er beregnende og kold – analytisk – men billedskabende og fantasifuld. Syntetisk. Som beordrer os til ikke bare at kigge indad, men opad. For: »Når du ser en ørn, siger Blake, ser du en del af Ånden; løft dit hoved!«
Var verden en anden – men det er den ikke endnu – kunne Ægteskabet mellem Himmel og Helvede have udgjort et nyt evangelium. En bibel for frigørelsens profeter. For nu føles bogen dog mere som en slags fremtidsskrift sendt til os fra en fortid, der stadig turde drømme om andet end endeløse mareridt. Et paradis af modsætninger, tabt i tiden, som vi måske en dag vil kunne genfinde.
Det er Blakes lektie: Også helvede gemmer himlen i sig som sin hemmelighed. Nogle gange må vi falde ned for at stige op.” – Matthias Dressler-Bredsdorff, Information
Når man i dag læser Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er det slående hvor præcist værket rammer sandheden i første, hårde hug. Det er aforismer og allegorier, der meget ligner Nietzsches hammerslag eller den paradoks-søgende visdom i kinesernes Tao-Te-King.
Blake er en af de vigtigste visionære forfattere, men han er ikke den eneste forfatter, der udgives på det visionære forlag Roskilde Bogcafé. Rimbaud, Dostojevskij, Hesse, Ginsberg udkommer også her. Og man spørger sig selv: hvorfor er det altid outsiderne, der skal sørge for det centrale.
Kristian Ditlev Jensen, Berlingske Tidende
Om forfatteren
William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i det 20. århundrede har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.
Tekstuddrag
Fra Helvedes Ordsprog
I såtiden skal du lære, i høsttiden lære fra dig, om vinteren nyde.
Overdrivelsens vej fører til visdommens palads.
Forsigtighed er en rig, hæslig gammeljomfru, som Uduelighed bejler til.
Den hvis ansigt ikke giver lys, skal aldrig blive en stjerne.
Vredens tigre er klogere end belæringens heste.
Den flittige bi har ingen tid til sorg.
Dårskabens timer måles af uret; men visdommens kan intet ur måle.
At skabe en lille blomst er lange tiders møje.
Fra Marianne Lindgreens efterord
Ægteskabet mellem himmel og helvede hører til i den tidlige serie af illuminerede værker og er fra 1789-90. Når vi herhjemme taler om en eksklusiv digtsamling trykt i 400-500 eksemplarer, så er det stadig et enormt oplag sammenlignet med Ægteskabet, der aldrig blev inkluderet i Blakes salgslister, og som kun kendes i 9 – forskellige – eksemplarer med stor variation i farvelægning og detaljer.
Fitzwilliam museet i Cambridge har to udgaver, begge i lys rød-brun blæk og vandfarver, som man mener er færdiggjort sent i Blakes liv. Udgaven, der her trykkes efter, menes at være den sidste Blake har farvelagt, formentlig i 1825, og blev udsendt i en faksimileudgave af J.M. Dent i 1927.
De dominerende grundfarver er rød og blå, blå som himmel, hav, kulde og renhed og rød som helvedes ild, blod, varme og sensualitet.
Det er et værk, hvor der på alle planer foregår meget mellem linjerne. Små hieroglyf-agtige figurer og ornamentik slynger sig ud og ind som en frodighed, der springer frem overalt. Springende, løbende, kravlende, gående, flyvende, faldende, stigende – bevægelige mennesker, dyr og vækster; de er som en slags hyldest til den kraft og energi, der er hele værkets motor og tema.
