Auður Ava Ólafsdóttir: Eden

Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen
2023. 268 sider. 300 kr.

Eden er fortællingen om lingvisten Alba, der er opkaldt efter en person i et af Lorcas teaterstykker fordi hendes mor, en berømt skuespillerinde, var en stor beundrer af den spanske dramatikers værker. Alba køber et stykke jord hvor der intet vokser, med det formål at plante træer og omdanne en ødemark af sort sand og lava til en paradisisk have. Det er ikke kun naturen der er truet af udslettelse, men også det sære ældgamle sprog, islandsk. Bogen udforsker sprogets kraft, men stiller samtidig påtrængende spørgsmål om menneskets ansvar og hvad det vil sige at være menneske.

Eden vandt i 2022 Den islandske boghandlerpris som gives for årets bedste islandske roman.

“Den er fortryllende, let og legesyg, og man får lyst til at forsvinde ind i dens verden og blive der.” – Kiljan, islandsk TV-program

Eden er en bog med mange lag, der gør et dybt indtryk på læseren. Teksten er ekstremt frugtbar og stilen er raffineret.” – Morgunblaðið

“En dragende samtidsroman om livet og dets udfordringer, men også om hverdagens skønhed.” – Juryen for Den islandske litteraturpris

“Auður Ava åbner for en myriade af forestillinger der strækker sig langt forbi selve stoffet og op i himlen, ned til rodspidserne i jordens dyb og helt til verdens ende.” ­– Stundin

Udkommer 9. juni

kr.300.00

Ikke på lager

Beskrivelse


Bøger af Auður Ava Ólafsdóttir

 

Anmeldelser

Om forfatteren

Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede med romanen Upphækkuð jörð i 1998, har siden udgivet romanerne: Rigning í nóvem­ber i 2003, Afleggjarinn i 2007 (på dansk: Stiklingen, 2009) og i 2012 Undantekningin (på dansk: Svaner bliver ikke skilt). I 2018 udkom romanen Ar, i 2019 Miss Island og i efteråret 2021 fulgte Dyreliv.
Ud over romanerne har Auður Ava Ólafsdóttir også skrevet et bind med poesi og fire teaterstykker. Hun har modtaget flere priser for sine romaner, både i Island og i udlandet, heriblandt Nordisk Råds Litteraturpris og den franske Prix Médicis étranger.

Forfatterprofil