250 kr.

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
2010. Hæftet med flapper. 160 sider
Fås også som: E-bog
Tomas Espedal

Mod kunsten

Forfatteren har mistet sin mor og sin kone og flytter ind i et hus på Askøy ved Bergen for at være far og mor for sin datter. Han holder hus, køber ind, laver mad, vasker tøj. Alt ligger i faste rammer, og det at skrive er et arbejde. Der hviler en fred over huset, og hver morgen, når datteren er gået i skole, sætter han sig ved skrivebordet. I alle bogens fragmenter, enten det nu er de små historiske fortællinger, de konkrete dagbogsnotater, de poetiske partier som nærmer sig digte, eller de mere essayistiske passager, handler om det at skabe kunst. Den første sætning skal være hård som stål, skriver Espedal, og lægger til: Men også mit sprog vil forandres, langsomt, som når vi bytter et navn ud med et andet, en sætning med en ny, den første sætning, den skal være blød som voks. Espedal skriver om naturen og sit eget liv, han skriver om bedsteforældrene og slægtens historie gennem tre generationer, om længsel og savn og drømmen om fællesskabet. Hver fortælling bliver en lille roman i sig selv, hvad enten det handler om de to halvvoksne søstre der bliver jaget hjemmefra af farens nye kone eller om drengen der bliver sendt til slægtninge på landet under krigen og savner sin mor. I København gør han treogtyve år gammel sin første roman færdig. Han læser Poul Borum og Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. Han deler et værelse med en pige på et kollegium i Rødovre og tager ind til København, går på Krasnapolsky og Bo-Bi Bar og opfører sig som han tror en forfatter skal opføre sig. En dag siger pigen at hun flytter, hun har i smug læst hans roman og siger at den er fuld af løgn. Du må skrive bogen om, det forlanger jeg, siger hun.

Nomineret til NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS

Tekstuddrag

"Jeg kunne lide at sidde ved skrivebordet, uforstyrret og koncentreret, som om jeg ventede på noget jeg ikke vidste hvad var, time efter time, om aftenen og om natten, en slags vågenhed eller opmærksomhed som blev til sætninger og ord, ofte fremmede, til tider ubehagelige, som om de ikke var skrevet af mig, men af en anden; jeg vidste ikke altid hvor ordene kom fra. Så, endelig kom hun. Det var tidligt om morgenen, jeg hørte hende ved døren; hun gik lige hen mod hjørnet hvor jeg lå på gulvet med lukkede øjne, stillede sig over mig og tog tøjet af, jakken og støvlerne, hun stod over mig i en gennemsigtig bluse og en kort, sort nederdel; jeg kunne se hendes kønshår, det nøgne køn under nederdelen, hun bøjede sig frem: sover du? spurgte hun. Du kan lige prøve på at gøre mig ulykkelig, sagde jeg. Hun lagde sig på sengen, på et kunstigt dyreskind hun havde, lagde sig halvnøgen på dyreskindet og støttede hovedet mod den højre arm: jeg gør det for din skyld, sagde hun. Det behøver du ikke, sagde jeg. Men din bog behøver det, sagde hun.”

"En af de smukkeste og vigtigste bøger jeg har læst i mange år."  Johan Harstad, Klassekampen

"Tomas Espedal fortjener at blive udgivet på fyrretyve sprog, ligesom Per Petterson."  Morgenbladet

KRITIKERPRISEN, fra komitéens begrundelse: "Kritikerprisen for bedste voksenbog 2009 går til et poetisk og usædvanligt skriveprojekt. Det er en beretning om en slægts historie, om at skrive og arbejde, om at flytte eller blive boende, og det er et skrift til en mor. Værket kan siges at gå til angreb på kunsten og er samtidig et tydeligt skrift for kunsten. Det er personligt, selvbiografisk, til tider hudløst. Mod kunsten er stor romankunst og viser Tomas Espedals originale blik.

"Tomas Espedal har skrevet en utrolig rik roman, som helt klart vil stå fram som en av årets beste og som sikkert også vil kvalitetsbardunere norsk litteratur ytterligere i utlandet"  Stein Roll, Adresseavisen

"Tomas Espedal har et personlig farget litterært prosjekt han forfølger og utvider med fascinerende kraft og konsekvens (...) Så fint at han fins"  Steinar Sivertsen, Stavanger Aftenblad

"Imot kunsten angriper litteraturen samtidig som den er intenst litterær. Våre største sorger og kvaler, de individuelle erfaringene som i kunsten ofte blir så fattige, finner et eget språk." Bernhard Ellefsen, Morgenbladet

"Den gjør det i et poetisk språk som både fanger inn grenseløse og korte lykkestunder, men som i enda større grad dveler ved tap og sorg som skal og må komme. Espedals språk gnistrer til, enkelte setninger står og lyser i sin rike flertydighet"  Hans H. Skei, Aftenposten

"Espedals bok fremstår nettopp som et glimrende stykke arbeid som ikke foretar enkle, kunstferdige snarveier, og derfor blir bunnsolid"  Gro Jørstad Nilsen, Bergens Tidende

"Kanskje det er så enkelt. Imot kunsten handler om savn, og Tomas Espedal fortjener å bli utgitt på førti språk"  Frode Johansen Riopelle, Klassekampen

"Imot kunsten rører meg med si morshistorie og stadfestar igjen at Tomas Espedal skriv stor romankunst"  Margunn Vikingstad, Dag og Tid

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Tirsdag & fredag 12-17

Katalog 2023

0
Kurven er tom