200 kr.

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
2019. Hæftet med flapper. 96 sider
Fås også som: E-bog & Lydbog
Tomas Espedal

Elsken

Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson, som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet, han er tilfreds. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste. Elsken er en roman om døden og om hvor intenst livet kan være.

❤️❤️❤️❤️❤️ Politiken 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Berlingske 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten 

Tekstuddrag

"Jeg har forsøgt at leve alene. Han har rejst, han har besøgt lande og byer. Han har spist på restauranter og drukket i barer. Han har mærket ensomheden. Han har søgt venskaber. Han har haft kærester. Det Susa kaldte små kærligheder. Vi har, hvis vi er heldige, en stor kærlighed, og så har vi nogle små kærligheder, sagde Susa, siddende på en høj stol i baren. Høje hæle, lange strømper, en lang frakke, alt ved hende var højt, og for at forlænge sin højde havde hun hat på. Susa havde kendt treogtres mænd. Hun havde skrevet deres navne på en liste. Bag navnene, efter et kolon, havde hun noteret den omtrentlige længde på deres erigerede pikke. Samt nogle egenskaber, som: Sød. Godtroende. Uintelligent. Ondskabsfuld. Jaloux. Morsom. Snakkesalig. Den slags. Susa havde skrevet bøger. Hun var en vismand, allerhelst burde hun kaldes for en vis kvinde, men kvinder er dumme, sagde Susa, det er vores opgave at tage vare på dumheden. Jeg går ikke længere op i køn og alder, sagde hun, det er konstruerede størrelser, det hænder at jeg er en dreng på nitten år, men lige nu er jeg en kvinde på treoghalvfjerds. Du skal ikke nægte dig selv de små kærligheder, sagde hun. Jeg har levet i cølibat. Det var de bedste år. Uden mænd. Uden kvinder. Uden seksuelle forhold, det gør seksualiteten bredere, højere, man kommer til at elske træer og fugle, skyer og blomster, børn og ældre, man kommer til at elske livet. Og det vigtigste jeg har oplevet når man elsker flere, når begæret ikke fæster sig ved én bestemt som man skal eje eller blive ejet af, som man skal besidde eller blive besat af, er at man en dag sidder blandt venner eller fremmede og tænker at jeg elsker dem alle. Jeg har kendt en kannibal. Han spiste sin kæreste. Det var i Paris. Montaigne mente at kannibalen er civiliseret. Han dræber ikke flere end han kan spise. Jeg har mødt Borges. Jeg ville pynte mig for ham. En veninde af mig, det var i Buenos Aires, sagde: Hvorfor pynter du dig? Borges er blind. Jeg tog mit fineste tøj på. Øreringe og hat. Sminke. Et silketørklæde. Lidt parfume. Et specielt smykke. Da jeg blev vist ind, af moren, i hans arbejdsværelse, han sad bag skrivebordet i halvmørke, sagde Borges: Hvor er du smukt klædt."

"Selv om du sagtens kan læse Espedals lille roman på et par timer, er det stor kunst. Og en bog, du bliver nødt til at læse igen. Og igen."  Nordjyske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Espedal er en brillant stilist."  Dagbladet

"Hver eneste sætning er et kunstværk. Jeg er fuldstændig solgt."  Bogblogger.dk 

"Elsken giver indsigt i en kompromisløs skønhedslængsel og er romankunst på højeste niveau."  Vårt Land

"Espedals præcise, klare og årvågne sætninger fletter livsglæde, sorg og smerte sammen til en udholdende og underholdendefortælling."  Dagsavisen

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom