Forestiller du dig universet som en uendelig og uendeligt rund hul kugle, dig selv befindende dig på denne uendelige og uendeligt runde kugles uendelige overflade, dine og alle dine talløse samtidiges, dine forfædres og dine efterkommeres liv og død i verden som et uendeligt antal linjer til stadighed trukket op kryds og tværs i alle retninger på denne kugle, på hvis overflade du befinder dig beskæftiget, nårsomhelst og hvorsomhelst kan vende sit indre udad, at denne kosmiske bold som er universet så at sige er reversibel og efter forgodtbefindende kan vende vrangen ud på sig selv, således at du aldrig med sikkerhed ved om du findes i det skjulte eller åbenbare og om det du ser er skjult eller åbenbart, således at det overhovedet er tvivlsomt om der er mening i at skelne mellem disse tilsyneladende modsætninger – da har du et komplet billede af dig selv og verden, en fuldkommen og nøjagtig kopi af universet.