Der er stemning og tone i denne bog om de tre søskende Martin, Sara og David på henholdsvis 8, 6, og 4 år, og den sommer de er på ferie hos deres bedstemoder. En stemning af usikker ro og truet idyl. Bedstemoderen er om dem hele tiden og giver dem ødselt af sin varme og sine livserfaringer med skyldig hensyntagen til, hvad børn ikke har godt af at vide; men hvordan forholder det sig egentlig med forældrene? De er vist skilt, men hvor er moderen, og hvorfor tænker børnene så lidt på dem? Denne stemning løber gennem hele bogen, ligger som en undertone af drama og fortræd i alt hvad børnene foretager sig: Martin, der plejer sin storebroderstatus og forsøger at gøre sig mere voksen end godt er; Sara, der ikke bare har navn, men også en uudtalt indsigt i tingenes gang fælles med bedstemoderen, og så David, der er en lille smule pylret af sig, men alligevel ikke vil stå tilbage for nogen og hele tiden er på nippet til at komme rigtig galt af sted.