Året er 1720. Gabrielle de Chambonin holdes som fange i haremet i kejserpaladset i Mequinez i Marokko, som på den tid benævnes “Barbariet”. Romanen er Gabrielles dagbog gennem de mange måneders fangenskab. Den hovmodige franske adelsdame møder den arabiske gru, visdom og vellyst – også et møde mellem den gryende europæiske oplysningstid og Islam.