Denne almindelige, umærkværdige unge mand hedder Peter. Han er kommunist og fynbo, tidligere sømand og nu arbejdsløs arbejdsmand i København. Han melder sig som frivillig til den Internationale Brigade, fordi han oplever det spanske folks kamp mod fascismen og forsvar for demokratiet som nødvendig. Han er ikke en af krigens idealiserede, renskurede helte, og havde han haft arbejde, var han måske slet ikke taget af sted. Aldrig forgæves giver heller ikke et idealiseret billede af borgerkrigen. Som partisan og senere som officer i Martin Andersen Nexø-Kompagniet set Peter, hvordan den antifascistiske bevægelse svækkes af indre modsætninger og splittelser, og sammen med mange andre partikammerater kommer han i tvivl om kommunistpartiets rolle.