Jonathan Franzen
om Den Blå Blomst af Penelope Fitzgerald
Når jeg er alene en fredag aften, kan jeg tage en bog, “Den blå blomst” af Penelope Fitzgerald for eksempel. Penelope Fitzgerald var over halvfjerds år, da hun skrev bogen. Den handler om digteren Novalis, det vil sige en historisk person, og normalt kan jeg slet ikke lide den slags bøger. Men når jeg er færdig med at læse den bog, har jeg det, som om jeg har tilbragt en weekend i sengen nyforelsket. Det er en af de mest overraskende bøger, man kan føle sig mødt af. Det er lige så tilfældigt som hvem man støder på af fremmede på en rejse i et andet land. Det er denne følelse af at blive mødt, af at føle sig omfavnet af forfatteren, teksten eller de personer, der befolker den – det er i meget højere grad det, litteraturen handler om end oplysning og politik.
Kilde:interview med Christa Leve Poulsen i Børsen.