Beate Grimsrud (1963-2020) blev født i Bærum i Norge, og i 1984 flyttede hun til Stockholm i Sverige. Hun var en prisbelønnet forfatter som skrev sine bøger både på svensk og norsk og har udgivet bøger i mange genrer.
Hun debuterede i 1990 med novellesamlingen Det fins grenser for hva jeg ikke forstår som vakte stor opmærksomhed på grund af sit særegne sprog, fyldt af dramatik, poesi og humor. For romanen At smyge forbi en økse (1998) blev hun nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fra Sverige, og romanen vandt Sveriges Radios Romanpris. Efterfølgeren Hva er det som fins i skogen barn? modtog Aftonbladets litteraturpris og Per Wästbergs personlige pris for den svenske udgave. Søvnens lekkasje (2008) fik P2-lytternes romanpris og blev både nomineret til Brageprisen og den svenske Augustprisen. Romanen En dåre fri (2010) blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fra både Sverige og Norge, og hun modtog den norske Kritikerprisen og Sveriges Radios Romanpris for romanen. En dåre fri er oversat til mere end 10 sprog, blandt andet engelsk, tysk, fransk og russisk.
Evighedsbørn blev lanceret på svensk i foråret 2015 til strålende anmeldelser. ”Så här är det när en av de fränaste och skicligaste berättarna i Norden skriver en roman” skrev Aftonbladet. I efteråret 2015 kom den på norsk, og så i Norge fik den gode anmeldelser. Vigdis Moe Skarstein skrev i Adresseavisen: ”Jeg kender få forfattere som på denne måde klarer at formidle de store eksistentielle og filosofiske spørgsmål gennem beskrivelser af menneskers liv i korte episoder som hver for sig slutter lidt uforløste. Det her er en af efterårets bedste og vigtigste bøger”. I 2011 modtog Beate Grimsrud Dobloug-prisen for sit forfatterskab.
Jeg foreslår at vi vågner (2020, da. 2021) er et hovedværk i Beate Grimsruds forfatterskab. I romanen dirrer en nøgen nerve og en vild håbefuldhed, kombineret med forfatterens egensindige energi og særegne humor.
Beate Grimsrud har også været virksom som film- og radioregissør, og hun har skrevet dramatik for teater, radioteater, TV-dokumentarer og spillefilm. En af hendes boksefilm modtog Amandaprisen i 2000. Hendes film Det brukar gå bra, en poetisk fortælling om kærlighed og tab, dyr og mennesker, havde premiere på Göteborgs filmfestival.
