Levi-Henriksen-Sne-vil-falde-paa-sne-som-faldt-bogforside2

Levi Henriksen: Sne vil falde på sne som faldt

Oversat af Annelise Ebbe
2005. 344 sider. 299 kr.

Dan Kaspersen er en rastløs sjæl, på evig flugt fra sig selv. Nu nærmer han sig de fyrre, og det er på tide at få styr på sit liv. Men først bliver han nødt til at finde ud af om hans bror har begået selvmord, og midt i det hele anklages han for overfaldet på den lokale rigmand Oscar Thrane. I dette kaos møder han Mona som giver ham troen på livet og kærligheden tilbage og åbner hans øjne for hvad der foregår i Skogli.

De norske boghandleres Gyldne Laurbær 2005. ★★★★★ VG

DKK239.20

Produktbeskrivelse

Dan Kaspersen løslades fra fængslet og vender tilbage til hjembygden Skogli som en mærket mand. Det er vinter, det er hundekoldt, og husmandsstedet hvor han voksede op føles tomt og ensomt, for hans lillebror har begået selvmord. Men hvorfor har han ikke efterladt sig et brev?

Sne vil falde på sne som faldt er en moderne roman om forbrydelse og straf. Romanen har et farverigt persongalleri hvor narkosmuglere, gamle sømænd, ludere og pinsevenner krydser hinandens veje. Og Levi Henriksen fortæller den spændende historie med musikalitet og drive.

Uddrag af anmeldelser:

“Levi Henriksen har skrevet noget så usædvanligt som en macho-roman der også er følsom, suggestiv og intelligent.” Göteborgs-Posten

“Glimrende romandebut fra Henriksen … Her er der musikalitet, fortællekunst og et drive som er sjælden i norsk litteratur.” poeten.no

“Vi er i Hillbillyland i Norge, vi er i en countrysang med hjerte og smerte – og vi er i en bedehussang med refræner om fortabelse og frelse … Levi Henriksen vil skrive en countrymelodi, og det må komme an på en prøve om han mestrer genren. Og det gør han. Romanen om Dan Kaspersen har det rette sug, den let sentimentale stemning, kærlighedshistorien og det truende mørke.” Vårt Land

“Hatten af for Henriksen … en ordentlig røverhistorie, en af den slags fortællinger hvor du bare må læse videre for at se hvordan det går … I fjor skrev Per Petterson en bestseller om forholdet mellem en far og en søn. I år får Levi Henriksen en bestseller med en bog om to brødre. Begge skriver hårdt og ømt, og begge rammer majoriteten af læserne.” NRK P2

“…den har både varme og frodighed og en fin afstemt grundtone i mol … En elegant krimigåde har forfatteren også fundet plads til.” Aftenposten

★★★★★ VG


Bøger af Levi Henriksen

 

Anmeldelser

HJERTEVARM ★★★★★
Sne vil falde på sne som faldt er en hjertevarm roman, der foregår i udkants-Norge … Det er en skidegod historie med masser af humor og litterær schwung.
Vagn Remme, Citadel

EN REJSE TILBAGE TIL BARNETROEN
Litterær kvalitet og publikumssucces går op i en højere enhed hos norske Levi Henriksen … spændende som en kriminalroman … medrivende og klog … “Sne vil falde på sne som faldt” er en meget norsk roman, og det er også en meget moderne roman. En samtidsfortælling, der er helt fremme i skoene, når det gælder fremstillingen af “ganske almindelige” menneskers liv, sådan som det leves netop nu et sted i Skandinavien. Det er derfor også en roman, der har bud til enhver dansk læser, der interesserer sig for sin samtid og dens sammenhæng med fortiden. Der er grund til at se frem til Levi Henriksens næste roman med store forventninger.
Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad

TO BRØDRE
Levi Henriksens roman med indlagt thrillereffekt er varm og vellykket … Romanens grundfølelse af fortabthed er sat sammen med en overraskende varme og humor. Den har også et krimiplot, der efterhånden tager fart. Men det er ikke det væsentligste; det er, at tonen lyder så rent. Romanen er i familie med Per Pettersons ‘Ud og stjæle heste’, knap på subtil som den, men meget læseværdig.
May Schack, Politiken

FORBRYDELSE OG STRAF
Man siger om countrymusik, at hvis man spiller pladen bagfra, får man jobbet tilbage, konen vil ikke skilles, og hesten er ikke død. Sådan tænker hovedpersonen Dan i den gennemført geniale norske debutroman »Sne vil falde på sne som faldt«. Og han har mange gode grunde til at ønske sin livs plade spillet bagfra … Ikke mindst Dans varme forhold til sin krasbørstige onkel, som han smugler snaps ind til, gør dette til et brag af en bog. Som alt andet i bogen er beskrivelsen på én gang poetisk og barsk, melankolsk og macho. Samfundskritikken på og mellem linierne er kras og tankevækkende, hvilket er en mangelvare i dansk litteratur. Måske nyder den norske litteratur godt af, at Norges olie-eventyr ikke kun øger rigdommen, men også skellene i samfundet? Og dermed dramatikken? I hvert fald vil jeg takke nordmændene for, at de i det mindste deler deres fortællekunst med os. Så tilgiver jeg gerne, at blandt andre Jan Kjærstad, Frode Grytten og nu også Levi Henriksen har stjålet min nattesøvn.
Jesper Sørensen, Vejle Amts Folkeblad

VI ANBEFALER
“Sne vil falde…” er en farverig og underholdende fortælling fra det vinterkolde og mørke Norge om at være søgende og rodløs – og om at finde hjem. LÆS MERE!
Ditte Krogh, Litteratursiden.dk

SKØNLITTERÆR COUNTRY
Levi Henriksens debutroman SNE VIL FALDE PÅ SNE SOM FALDT om en ensom ulv, der er hård udenpå, men blød indeni, tangerer klicheen. Men hvis man accepterer, at dette er en historie, man har læst hundrede gange før i andre udformninger, er den god, følsom og gribende fortalt.
SNE VIL FALDE PÅ SNE SOM FALDT minder om en countrysang. Første gang man hører den, tænker man ”hold kæft for en kliche!” – anden gang sidder man og græder med helten, fordi livet har tæsket og damen forladt ham, selv om han under den hårde overflade besidder et hjerte af guld, der blot hungrer efter kærlighed. Klicheen forvandler sig til et essentielt budskab, som vedrører enhver: At livet er hårdt, mens lykken desværre er alt for kort. At retfærdigheden sjældent sker fyldest, heller ikke selvom man er god på bunden.
Marianne Kiertzner, LitteraturNu

LEVI HENRIKSENS FREMRAGENDE DEBUTROMAN
Mangler man til juleferien en både spændende og bevægende roman, der velgjort balancerer mellem let dysterhed og let sentimentalitet, ja så er “Sne” et sikkert sted at anbringe sin investering. Kan 60.000 nordmænd tage fejl? Helt sikkert, men så mange har faktisk købt bogen i Norge – og med rette, den er hermed anbefalet de danske læsere.
Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

SKØN SKANDINAVISK MELANKOLI OG POESI ★★★★★
Romanens prosa er til stadighed glidende mellem fortid og nutid … Et liv der er fuld af potentiale, og som gerne vil vendes, skønt det er svært. I dette væv af eksistentielt betonede tanker får Levi Henriksen placeret et sofistikeret krimiplot. Alt er i fineste litterære balance. Levi Henriksen skriver med den skønneste blanding af skandinavisk melankoli og poesi og en sjov direkte humor … Det er ganske enkelt så smukt at følge denne mands genfødsel, den modne hudløshed han møder verden på ny med, de melankolske tanker, der tænkes, mens der gås på knirkende sne.
Christa Leve Poulsen, Børsen

BILLEDRIG OG GENERØS
Henriksens styrke er hans talent for at beskrive en rod så gennemlyst, at man fatter sympati for den mutte Dan, en stor knægt på flugt fra sig selv, og på bunden så blød, at da den enlige mor Mona tager hånd om ham, løsnes fortidsknuderne.
Han er også en god fortæller med et billedrigt sprog og med en generøs tilgang til sine personer.
Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende

NORSK VINTER
Denne gang er det det lille forlag Batzer & Co., som taksigelsen skal tilfalde, da de har beriget os med Levi Henriksens fine lille romandebut med den poetisk-mistrøstige titel »Sne vil falde på sne som faldt«. Titlen, som på én gang signalerer et sagte snefald og en isnende kulde, fanger den tilstand, hovedpersonen Dan Kaspersen befinder sig i. Netop løsladt fra fængslet drager han hjem til fødegården for at begrave sin bror, der uden at efterlade sig nogen besked har taget sit eget liv … Romanen udspiller sig i spændingsfeltet mellem den kriminalistiske gåde og Dans langsomme forsøg på at komme overens med sig selv og sin fortid, med broderens uforståelige endeligt, med det sted, som er hans hjem, men som han ikke kan finde sig tilrette i, og med den kvinde, han falder for, men som bærer på en hemmelighed, han ikke tør spørge til.
Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende

FEELGOOD
… underholdende og rimelig intelligent feelgood-litteratur. LÆS MERE!
Julie Top-Jensen, Sentura

Om forfatteren

henriksen-leviLevi Henriksen, f. 1964, debuterede i 2002 med novellesamlingen Feber. I 2004 fik han et brag af et gennembrud med debutromanen Sne vil falde på sne som faldt der modtog Bokhandlerprisen, de norske boghandleres Gyldne Laurbær.

Forfatterprofil

Tekstuddrag

Fra 2. kapitel

Det var den første morgen i næsten to år at Dan vågnede i forældrenes hus. Det lykkedes ham aldrig at holde op med at tænke på huset som det, selvom han, og i hvert fald Jakob, havde boet der længere alene end sammen med moren og faren. Brødrenes soveværelse lå på første sal, men Dan lå nede i stuen den første nat, ville have god plads omkring sig. Koskenkorva-flasken havde stået foran ham på bordet, men han orkede ikke at skrue låget af. Han havde set fjernsyn til brorens ansigt begyndte at blive utydeligt, og så krøllede han sig sammen på sofaen under et tæppe.
Først havde han gået hele huset efter. De åbenlyse steder, men også steder han og broren havde brugt når der var noget de skulle gemme for forældrene. Natbordsskuffen, pengekassen i kosteskabet, det løse gulvbræt under sengen og coveret på den første Ramones-plade. Han fandt ingenting der kunne fortælle hvorfor broren på en almindelig tirsdag nat var gået ned i kælderen, havde sat en tragt fast for enden af haveslangen og så brugt en hel rulle gaffatape for at få den hjemmelavede snorkel til at sidde fast på udstødningsrøret.
Dan spekulerede på om Jakob havde haft travlt nede i kælderen, eller om han havde arbejdet på den langsomme, metodiske måde som altid havde irriteret ham når de skulle lave noget sammen. Kælderen ja, klam og mørk. Et sted broren ikke kunne lide at være da de var små, fordi han troede der var en åbning dernede til Herodes, Saul, Judas Iskariot og alle de andre onde mennesker i bibelhistorien. De onde mænd som moren klistrede fast på den flonelbeklædte opslagstavle hver søndag. Nogle gange, under påskud af at han ville få sodavand eller chokolade, lykkedes det ham alligevel at lokke broren med ned ad trappen. Han vidste ikke hvorfor, men det fyldte ham med en boblende fornemmelse i brystet hver gang han slukkede lyset og Jakob begyndte at skrige. Det gav ham en følelse af at være modig, uovervindelig, af at have fuld kontrol. Da Dan nu rejste sig fra sofaen, spekulerede han på om Jakob nogensinde var kommet derned – flere gange end denne ene – at det var ham der slukkede lyset, at det var ham der kontrollerede situationen.
Det var koldt i huset, kun tretten grader i køkkenet, og han fik tændt op i to af brændeovnene i stueetagen. Han havde sovet elendigt, men alligevel ikke lukket døren ud til gangen. Dan orkede ikke at være i værelser med lukkede døre.
Han blev stående med tæppet om sig og røg, mens han fyldte et glas med vand fra hanen. På termometeret uden for vinduet krøb kviksølvet ned mod femten, og det ulmede stadig i bålresterne midt på gårdspladsen. Dan ville ønske han havde pakket taskerne, at han stod med billetten i hånden. Det spillede ingen rolle hvorhen, bare væk, bare varmt. I alle de måneder han sad inde, havde han drømt om et vindue at se ud ad, et sted at gøre af sit blik. Nu foldede markerne sig ud neden for huset, men udsigt var opreklameret. Hvad skulle han med den nu?
Han kunne knap nok se over gårdspladsen uden at blive svimmel. Tænk hvis han havde ringet til broren samme dag han kom ud, og så bare var taget deropad. Sammentræffene og skæbnen vil altid være en del af livet, men han kunne ikke forestille sig Jakob krybe ind i Hiacen mens han selv lå og sov inde i huset. Kunne ikke få sig selv til at tro at broren så ville have trukket slangen ind i bilen, rullet vinduet op og drejet tændingsnøglen. Ikke den bror han kendte, ikke den bror der aldrig gik i seng uden at sige godnat.
Dan gik hen til telefonen og ringede til lokalavisen. Læste den annoncetekst op som han havde udtænkt. Han orkede ikke se Hiacen stå ude på gårdspladsen længere, og havde lige bestilt tre indrykninger da det bankede på døren. Transistorradioen i vindueskarmen skrattede en gammel svensk popnostalgi ud, og han havde ikke hørt nogen komme, havde ikke lagt mærke til nogen bil. Nu kunne han imidlertid se en hvid Volvo gå næsten i et med snedriverne ude på gårdspladsen. Bilen stod sådan parkeret at den blokerede udkørslen for både Hiacen og Herregårdsvognen. Dan kunne ikke huske at han kendte nogen med sådan en bil.
Han åbnede døren, og tog uvilkårligt et skridt tilbage da Rasmussen tog to frem. Bag ham stod en uniformeret politibetjent Dan ikke havde set før.
– Jan Kaspersen? sagde Rasmussen med sædvanlig grødet stemme, en følge af at en modvillig arrestant i Kongsvinger havde ramt ham med en donkraft på adamsæblet.
Dan kastede et blik mod skovbrynet. Over åsene stirrede de hvide himmelrande blindt tilbage. Den ville falde endnu nogle grader i løbet af dagen.
– Ja, næsten – præcis som sidst du spurgte er det Dan, ikke Jan. Under alle omstændigheder kunne du have sparet dig turen. Landbetjenten har allerede været heroppe med sine formaninger.
Dan gik ud på trappen og lukkede hoveddøren bag sig. Igen blev han slået af Rasmussens øjne. De havde samme farve som en siberian huskys, og var altid lidt opspærrede, som om kriminalassistenten havde problemer med at fokusere.
– Vi vil gerne have du tager med ned på stationen, sagde Rasmussen, og politibetjenten bag ham tog et skridt frem sådan at de stod side om side øverst på trappen.
Dan trak den nye dag ned i lungerne, holdt den der og følte en pludselig længsel efter at sidde længe ved bordet i køkkenet, efter at have tusind steder at tage hen, men ingen hast med at komme dertil.
– Er det virkelig nødvendigt, kan du ikke bare sige det du vil sige her? sagde han og lod luften hvisle ud mellem tænderne. Det jog i den ene kindtand, og han prøvede at huske hvornår han sidst havde været hos tandlægen.
– Vi ser helst at du tager med, gentog Rasmussen, denne gang var det ikke noget spørgsmål.

Forside i høj opløsning

Forfatterportræt

Forfatterside – Gyldendal Norsk Forlag

BOGLYD – SNE VIL FALDE PÅ SNE SOM FALDT

DAG OG TID: FØRST OG FREMST RØRANDE
Går det an å skrive om pinsevenner og kåtskap, død og liv, gud og rettferd på ein spennande og heilt uironisk, heilt nær og rørande måte? LÆS MERE!

DAGBLADET: UTSKUDDET (portræt af Levi Henriksen)
Han er blitt refusert 70 ganger, slaktet og latterliggjort. Men forfatter Levi Henriksen (41) har bare så vidt begynt. LÆS MERE!