En mand og en kvinde skriver kærlighedsbreve til hinanden – han er udstationeret ved fronten i en fjern, brutal krig, hun er hjemme i Rusland. De erklærer deres kærlighed og udveksler minder om den ene sommer de fik sammen. Hans breve er barske skildringer af krigens rædsler. Hun skriver om hverdagen med familie og venner. I de første breve er de unge og fulde af håb om at de snart skal se hinanden igen. Efterhånden virker det som om de ikke længere læser det den anden skriver, og man får en følelse af at brevskriverne lever i hver sin tid. Men alligevel fortsætter brevstrømmen uanfægtet.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐ – Berlingske