Fuglenes anatomi
Den kvindelige fortæller i romanen har trukket sig tilbage til sit arbejdsværelse i Yew Tree Cottage, en lille engelsk landsby. En ung fyr kommer for at bygge en voliere, om aftenen kører hun ham hen til en grund hvor han siger at han bor, men der er ikke noget hus. Imens han bygger volieren, skaber fortælleren en forbindelse via den tekst hun skriver. Hun trækker en tråd der ligner vejene gennem det engelske landskab, en sammenføjning af fortid og nutid. Når hun ser sig i spejlet, ser hun ofte sin mor, andre gange er det døtrene hun ser. En hændelse i hendes egen barndom i Norge i tresserne bliver et udgangspunkt for at forstå. Fuglenes anatomi er skrevet i et lysende og vibrerende sprog, som hakker, flygter og svæver over et mørkegrønt landskab.
Fuglenes anatomi hører i mine øjne til blandt Merethe Lindstrøms stærkeste romaner.” – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Det er dystert, men også meget smuk og opløftende læsning.” – Information
"I Fuglenes anatomi er Merethe Lindstrøm mere forførende end nogensinde … genkendelig i sin insisterende, metodiske afdækning af vores indre, skrøbelige landskaber … en bevægende roman om tre kvindeskæbner, pakket ind i Merethe Lindstrøms sobre, poetiske sprog, af og til med så overraskende og rammende billedbrug at det gibber i læseren" – Dagsavisen
"Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en af årets mest interessante læseoplevelser. Fuglenes anatomi er en roman som kræver læserens tålmodighed, men som også giver tilbage i rigt mål til den som er villig til at komme den i møde" – Vårt Land
"Merethe Lindstrøm – en af vores mest elegante stilister – flyver højt og lander sikkert ... Det er mørkt, efterår og vinter, men det åbner sig i et lys. Jeg-fortælleren skriver sig ud af smerten. Samme lysende effekt har Merethe Lindstrøms nuancerige, finslebne sprog" – Dagbladet