300 kr.

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
2008. Indbundet med smudsomslag. 632 sider
Johan Harstad

Buzz Aldrin, hvor blev du af?

I foråret 2005 debuterede Johan Harstad som romanforfatter med Buzz Aldrin, hvor blev du af?, som en anmelder kaldte “en månefærd af en roman … en indtrængende og underholdende fortælling – der først og fremmest handler om at overvinde tilværelsens iboende ensomhed”. En moppedreng af en roman som har sit navn fra astronauten Buzz Aldrin der i 1969 landede på månen sammen med Neil Armstrong. Alle ved hvem Armstrong er, men Buzz Aldrin er der ingen som husker, han vil altid være den anonyme nr. to. For Mattias, der blev født den samme nat som månelandingen fandt sted, er Buzz Aldrin imidlertid idolet. Lige siden den aften i gymnasiet hvor han udklædt som Aldrin gav prøver på sin fantastiske stemme, har han ønsket at være den anonyme, den der holder sig beskedent i baggrunden. Nu befinder vi os i 1999. Mattias lever et stille liv som gartner. Men en dag krakelerer idyllen. Gartneriet går konkurs. Kæresten gør det forbi. Og ikke længe efter befinder hovedpersonen sig om bord på et skib på vej til Færøerne, som lydmand i bandet Perkleiva. Mattias er fascineret af verdensrummet og på Færøerne finder han sin egen måne, et øde sted hvor han kan gemme sig væk. Men først får han et regulært sammenbrud og bliver reddet af psykiateren Havstein som bor sammen med tre skrøbelige unge mennesker på en nedlagt fabrik langt udenfor alfarvej. Mattias forelsker sig i en af dem og langsomt begynder han på den lange vej tilbage til menneskene, til kærligheden, og til et helt almindeligt liv. Og rejsen tilbage går via en ekspedition til en Sydhavsø med de nye venner i en selvbygget båd. På den norske bogklubs hjemmeside fortæller Ingar Sletten Kolloen om en rejse til Dubrovnik hvor han fik Buzz Aldrin med i kufferten og hverken på flyet eller vel fremme ved Adriaterhavet kunne han løsrive sig fra romanen, ”en dybt bevægende og dygtigt fortalt og klog fortælling” om et fint og i virkeligheden tappert menneske som man ikke så let glemmer. Buzz Aldrin, hvor blev du af? er en storslået roman om livet, døden og kærligheden. Om at være usynlig, men også om at være elsket. Om Færøerne og svensk popmusik i halvfemserne. Om havet og det at bygge en båd som skal sejle til Caribien. Om verdensrummet og Buzz Aldrin, den anonyme nr. to der landede på månen sammen med Armstrong i 1969, samme år som Mattias blev født.

"… sproget er så træfsikkert og skåret så helt ind til benet, som ellers kun dybt erfarne - og gudsbenådede - forfattere formår at præstere … Hver en sætning er skåret til, præcis som et nyreslag og tiltrængt som et kærtegn, krydret med et billedsprog, der er ført med så sikker hånd, at det ikke behøver at sige mere, end det skal … Buzz Aldrin - hvor blev du af? rummer dog noget, som er endnu større end godt sprog og parentesernes store fortælling, men som hænger uløseligt sammen med det sidste. Harstad formår nemlig at give løsningen på det, der bedst kan betegnes som tilværelsens gåde, det magiske tal, som får alting til at gå op, uden at afsløre løsningen for læseren. Det er lidt som med tryllekunstneren, der trækker en champagneflaske op fra en tom cylinder. Vi ser champagneflasken, men vi ved også, at cylinderen var tom, så vi forstår ikke, hvordan det lod sige gøre. Det ved kun tryllekunstneren. Ligesom han ved, at vi først vil kunne forstå det, når vi selv ved det. Og netop denne besynderlige form for indforstået ikke-forståelse er det, der bærer romanen længere end til andenpladsen; at turde påstå, at livet kan lykkes uden at afsløre, hvordan det lader sig gøre. Som en øde ø, der får havet til at se så stort ud."  Jakob Holm, Standart

"Med Buzz Aldrin, hvor blev du af? har norske Johan Harstad begået en forrygende debutroman om livet i anden række. (-) Det lykkes Johan Harstad at fortælle en dybt vedkommende historie om ensomhed, kendiskultur og stille eksistens. For nok skriver Johan Harstad langt og ordrigt - bogen er på 624 sider - men det bliver aldrig kedsommeligt eller floromvundent. Hans blæk strømmer simpelthen med en desperation, humor og poesi, som ophæver selv de mindste ansatser til tunge øjenlåg. Det er ærligt talt ærefrygtindgydende, hvor vitalt og præcist Johan Harstad skriver på hver evig eneste side, og måske er Buzz Aldrin, hvor blev du af? den store samtidsroman, der indimellem sukkes efter. For selv om tiden er til "X Factor" og "Stjerne for en aften", så afspejler Mattias jo alligevel det store flertal, som ikke drømmer stort og ikke stiler højt, men bare ønsker fred og hverdag. Det er godt set af Johan Harstad, der er født i 1979, men turnerer sine pointer med en lyrisk kraft, som er Knut Hamsun værdig, og med en populærkulturel referencerigdom a la Douglas Coupland. Mange andre har skrevet om en ung mands kamp for en plads i tilværelsen, og mange har gjort det over mange sider. Javel. Men faktum er, at meget få har skrevet så vibrerende, ubesværet og underholdende om dét at stå i anden række som Johan Harstad. Et forfattertalent, der kan række meget langt. Måske helt til Månen." Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Et nærmest ustyrligt sprog, der går lige ind på lystavlen. Det er ikke uden grund, Johan Harstad sammenlignes med Hamsun."  Signe Marie Holdt, Fyens Stiftstidende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"På overfladen klichéfyldt, forudsigelig og overlang norsk roman om en døsig ung mands opvågnen - men fortalt gennem et sprog, der indvarsler et stort forfatterskab … Johan Harstad har nemlig et fuldstændig unikt, på samme tid konkret og svævende, sprog … At kunne skrive sådan, at kunne fremmane en situation og opbygge rum og tid omkring den med en sådan sproglig kadence, det kan man ikke lære. Det er man født med. Harstads landsmand Knut Hamsun, der kunne det samme, må glæde sig i sin himmel, eller hvor han nu er."  Jakob Levinsen, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️

"… historien er fortalt med så megen sødme og charme … at Johan Harstads lille mesterværk bare skal læses - jo før jo bedre."  Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen

"I Norge har man allerede en Kjærstad, en Fløgstad og en Solstad. Nu har man også en Harstad. Med en kæmperoman på 630 sider debuterer den unge Johan Harstad som romanforfatter efter at have taget tilløb med et par novellesamlinger. Romanen, hvis titel er “Buzz Aldrin, hvor blev du af?”, er stort anlagt som en sammenbruds- og genopbygningsroman om et menneske, der foretrækker at leve i skyggen af andre og identificerer sig med Buzz Aldrin, den anden mand på månen. At romanen har fået så stort et omfang, skyldes primært forfatterens eventyrlige evne til at fantasere med og i sproget. Nok er der en komposition i romanen, men forfatteren tager sig mange friheder undervejs og dvæler ved begivenheder eller opruller livsforløb. Bogen vrimler med enkeltstående episoder og særprægede personer. Der er noget løssluppent, næsten uregerligt over fortællingen, som kan minde om en Henrik Bjelke. (-) Johan Harstad skriver dybt troværdigt om hovedpersonens psykiske sammenbrud og langsomme genopbygning på Færøerne, men det kniber med at overbevise læseren om romanens noget postulerede slutning. Den modne kærlighedslykke virker forceret og ikke nær så overbevisende som resten af denne stærkt imponerende ungdomsroman."  Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

"Det er en flot fortalt jeg-fortælling med meget varme og et indgående portræt af det færøske samfund … minder meget om den yngre Lars Saabye Christensen og Ingvar Ambjørnsen … En overvældende og flot romandebut om en ung mands forsøg på at træde i karakter overfor omverden.  Per Månson, Bibliotekernes lektørudtalelse

"I hjemlandet er Johan Harstad blevet båret på skjolde af anmelderne. Og Buzz Aldrin er på mange måder også en rigtig god bog og en overbevisende romandebut. Harstad er en begavet personskildrer, der virkelig formår at gøre sine figurer levende. Derudover kan han tematisere det lidet sexede begreb almindelighed, uden det bliver kedeligt, og behandle et tabuiseret emne som psykisk sygdom uden fordomme og sentimentalitet. Sproget er godt, præcist og klart. Rent formmæssigt er der nogle blærede, kompositoriske detaljer som fx et gennemløbende månetema, og ideen med at lade popgruppen Cardigans’ tekster og sangtitler indgå konsekvent romanen igennem er et virkningsfuldt greb, der trækker musikken ind som en ekstra dimension og giver et lille synæstetisk twist til naturbeskrivelser og dramatiske højdepunkter."  Anne Sæhl Sørensen, LitteraturNU.dk

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

Katalog 2023

0
Kurven er tom