Original price was: 250 kr..Current price is: 100 kr..

Oversat fra engelsk af Henriette Hout
2004. Hæftet. 176 sider
Henry Miller

Assassinernes tid. En studie i Rimbaud

”I Rimbaud,” skriver Henry Miller, ”ser jeg mig selv som i et spejl.” Helt fra barnsben af var Miller forelsket i ”ordenes lyd, i deres magi, deres fortryllende kraft”, og da han fordybede sig i Rimbauds liv, skrev han hans sentenser med kridt på væggene – ”i køkkenet, på toilettet, endog uden på huset”. Ligesom Rimbaud viste Miller tidligt tegn på begavelse og var en bogorm som lod hånt om de priser han fik i skolen og blev bortvist for opsætsighed. Ligesom Rimbaud underskrev sine breve med den ”hjerteløse”, var den unge Miller en uforsonlig natur, ”uforskammet, arrogant og ekstremt fordømmende”.
Da Miller i 1927, 36 år gammel og midt i sin egen årstid i helvede, første gang hørte Rimbauds navn, var han ikke i stand til at tage ham til sig, for han afskyede den kvinde som bragte hans navn på bane. Men navnet blev hængende, og seks eller syv år senere, mens han boede hos Anaïs Nin i Paris, i de år han kalder ”mine Illuminationers tid”, forstod han at Rimbauds digte var ”ren dynamit”, men lagde dem til side for at hellige sig sit eget forfatterskab. Det var først i 1943 han begyndte at læse om Rimbaud, og først endnu senere at han kunne se ham som det han var: en seer. Assassinernes tid blev oprindeligt offentliggjort i 1946 og 1949 som to separate essays i forlaget New Directions årsskrifter nr. 9 og 11 og udkom først som bog i 1956.
Tekstuddrag

I Rimbaud ser jeg mig selv som i et spejl. Intet han siger er fremmed for mig, uanset hvor vildt, absurd eller svært forståeligt det er. For at forstå må man overgive sig, og jeg husker tydeligt hvordan jeg selv overgav mig den første gang jeg kastede et blik i hans skrifter. Jeg læste kun nogle få linjer den dag, for lidt over ti år siden, og skælvende som et espeløv lagde jeg bogen fra mig. Jeg følte og føler stadig at han havde sagt alt hvad der var at sige i vor tid. Det var som om han havde spændt et ilttelt ud over det tomme rum. Han er den eneste forfatter jeg har læst og genlæst med uformindsket glæde og sindsbevægelse; hver gang har jeg opdaget noget nyt i ham, hver gang er jeg blevet dybt berørt af hans renhed. Uanset hvad jeg siger om ham, vil det altid være foreløbigt, en tilnærmelse – i bedste fald et aperçu. Han er den eneste forfatter hvis geni jeg misunder; alle de andre, hvor store de end er, vækker aldrig min jalousi. Og han var færdig som nittenårig! Hvis jeg havde læst Rimbaud da jeg var ung, tvivler jeg på at jeg nogensinde ville have skrevet en linje. Hvilken lykke det undertiden er at være uvidende!Det der virkelig fascinerer mig hos Rimbaud er hans vision om at genvinde paradiset, gøre sig fortjent til paradiset. Dette er selvfølgelig noget andet end hans ords stråleglans og magi som jeg betragter som uforlignelig. Hvad der slår mig ud, er at hans liv er så fuldstændig uforeneligt med hans vision. Hver gang jeg læser om hans liv, føler jeg at også jeg er mislykkedes, at vi alle mislykkes. Og så vender jeg tilbage til hans ord – og de mislykkes aldrig.

"For Miller er Rimbaud Shakespeare og Bonaparte i et. En inspirator og soulmate ... Miller rabler og babler. Hans megalomani er enerverende, men heldigvis er hans begejstring også smittende. Batzers forlag skal have tak for at have oversat Millers ikke så kendte klassiker." – Politiken

"En apokalypse snarere end en analyse. Og en hyldest til den udstødte, oprøreren, seeren, bohemen, uanset hvad skikkelse han antager ... Millers to essays veksler mellem det grandiost rablende og skarpe refleksioner. Og selv om man kan indvende, at hans syn på Kunstneren som Magtens absolutte modstander er håbløst gammeldags, er det også dejligt befriende. En lille bog med meget højt til loftet." – Ekstrabladet

"Assassinernes tid består af to essays skrevet i 1946 og 1949 og trykt i omvendt kronologisk rækkefølge, så det mest personlige, tidsbundne og skamløst selvspejlende essay »Analogier, slægtskaber, ligheder og følger« kommer før det smukkere, men ikke mindre storladent sortseende 1946-essay »Hvornår hører engle op med at ligne sig selv?" – Information

 

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom