Opfyldelse
Den unge Martin Edelweiss er rodløs og drevet af en længsel han dårligt selv forstår. Som russisk emigrant bevæger han sig gennem et Europa mellem verdenskrigene — fra barndomsminder og college-tid til ensomme rejser og en umulig forelskelse i den sorthårede, sarkastiske Sonia med de matte øjne.
Martin er en drømmer der længes efter et liv med større intensitet og betydning, en længsel som efterhånden vokser til en besættelse, en uimodståelig drift imod fare, heltegerninger og mulig udslettelse.
Vladimir Nabokov er i Opfyldelse i et særligt lyrisk hjørne og lader læseren opleve en besjælet, nærmest fortryllet verden gennem Martins øjne, fuld af poesi, skarpe observationer og vidunderligt sanselige beskrivelser af natur og togrejser. Nabokov kaldte selv Martin den sødeste, ærligste og mest rørende af alle sine unge mænd, og med ham i centrum har han skabt et værk der på samme tid er ømt, ironisk og dybt foruroligende.
Udkommer efteråret 2026
