Efterord ved Steen Klitgård Povlsen

Den blå himmel er en myldrende, episodeagtig fortælling om nomadernes dagligliv i Mongoliet, set fra barnets perspektiv, mens verden endnu er fortryllet og fuld af uforståelige ord og hændelser. Skrevet af den tuvinske nomadesøn Galsan Tschinag, der har modtaget flere priser for sine romaner. Den blå himmel begynder med den 6-7 årige drengs onde drøm og ender ved dens opfyldelse: hans elskede ven og arbejdsfælle, hunden Arsylang, dør af forgiftning. I en kultur hvor man lever i pagt med naturen spiller det elementære en hovedrolle som kraftens og åndernes hjem, Moderfloden der giver og tager, det evige kredsløb, dagligdagen som en kamp på liv og død. Den blå himmel er en myldrende, episodeagtig fortælling om nomadernes dagligliv, set fra barnets perspektiv, mens verden endnu er fortryllet og fuld af uforståelige ord og hændelser. En dag kommer den statslige lærer op i højlandet for at samle et kuld af skolepligtige. Nogle forældre lyver børnene yngre end de er, for der er brug for deres arbejdskraft. Drengen spørger sig selv hvad det er der får faderen, som selv er en ægte søn af nomadefolket, til at skille ham fra stammen. Er det lydighed over for magthaverne, eller er det fremsynethed? Konflikten mellem traditionel og moderne levevis ulmer under overfladen, ligesom man fornemmer stammens mundtlige tradition, det knappe og klare sprog, under den stilistiske overflade.