Ensom
Med tegninger af Arthur Sjögren og efterord af Per Petterson.
Fraskilt, midaldrende og alene vender Strindberg efter ti år på landet tilbage til sin fødeby Stockholm. Han opsøger gamle venner, men finder at de ikke mere er sig selv – det eneste de har tilfælles er minderne. Ingen taler om fremtiden, men kun om det forgangne, som om tiden ikke længere findes. Han trækker sig tilbage i en selvvalgt ensomhed. I stedet for at gå på værtshus og deltage i de samme formålsløse diskussioner, går han de samme spadsereture hver dag og møder de samme mennesker, og på den måde får han “en upersonlig omgangskreds”. Han følger med i det liv som udspiller sig i huset hvor han bor, og i nabohuset. Inde ved siden af bor en sangerinde og han nyder musikken som trænger ind gennem væggen. Bøgerne er hans foretrukne omgangskreds, ikke mindst Balzac, som er blevet “en personlig ven som han aldrig bliver træt af”. Efter Inferno, hvor Strindberg befandt sig i en sjælelig krise og hvor hans liv var som et laboratorium, og Legender, hvor Swedenborg blev hans vejviser i mørket, er den Strindberg vi møder i Ensom en ældre, afklaret mand, en der har raset ud og som nu kan øse ud af sin visdom. Her er ingen belæring, had eller hævn, men blot refleksioner over ensomheden som et livsvilkår. Alderens mildhed er indtruffet. En svensk kritiker kaldte Ensom Strindbergs “smukkeste prosabog”. Bogen er forsynet med tegninger af Arthur Sjögren og et efterord af Per Petterson, som bl.a. skriver: “I september havde jeg forladt gymnasiet, et år for tidligt. I året der fulgte fik Ensom en helt særlig betydning for mig. Det var som om hans liv var parallelt med mit, selv om han var halvtreds år og jeg var atten. Året med Ensom var et vanskeligt år, men når jeg tænker tilbage i dag var det også et rigt år, et afgørende år, og jeg ville ikke have været det foruden.”
"I autofiktionens tidsalder er det slående hvor sindsoprivende levende Strindbergs udforskning af tvivlens og overfølsomhedens nedslag i personligheden fremstår, og så er det simpelthen så sindssygt godt skrevet at både engle og dæmoner må fryde sig. (-) Sveriges gale geni, August Strindberg, agerer en nærværende og hudløs opdagelsesrejsende ind i ensomhedens ukendte land i romanen Ensom." – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
"Ensom er et mellemstykke i Strindbergs værk, med efterdønninger af energien fra Inferno, som gik forud, og med forsmag på drømmerealismen, der fulgte i Spøgelsessonaten og de andre kammerspil. Det er et lille værk, men stort i sin art." – Politiken
"Det er en lille nådegave til alle os, der undertiden kan komme til at glemme, hvad stor litteratur er - så sort, stor og ensom som en menneskesjæl." – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️