“Han er helt unik i norsk litteratur,” sådan lød overskriften til Dagbladets anmeldelse af Ole Robert Sundes bog Selvomsorg (2010). Og det er et udsagn som de fleste der har læst en eller flere af Sundes bøger vil være enige i.
Sunde debuterede i 1982 med digtsamlingen Hakk i hæl, og har siden bog nummer to, Fra dette punktet trekker jeg en omkrets (1983), udviklet et forfatterskab som gennem forskellige genrer: digte, essays, prosatekster og romaner, danner en mærkværdig, mangfoldig helhed.

Sundes prosa er formmæssigt udfordrende, præget af lange, slyngende sætninger med talrige indskud, afbrudte dialoger, omhyggelige detaljesansninger og overraskende associationsspring, men det er samtidig denne skrivemåde som gør tænkningen i Sundes bøger så anderledes og forfriskende. Op gennem årene er Sunde blevet solidt etableret som en af de betydeligste og mest originale stemmer i norsk samtidslitteratur.

Ole Robert Sunde er født i Kristiansand i 1952 og bor i dag i Oslo. Han har fået Aschehougprisen og Gyldendalprisen for sit forfatterskab. For romanen Krigen var min families historie (2012) blev han nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.