Levi Henriksen

Levi Henriksen, f. 1964, debuterede i 2002 med novellesamlingen Feber. I 2004 fik han et brag af et gennembrud med debutromanen Sne vil falde på sne som faldt der modtog Bokhandlerprisen, de norske boghandleres Gyldne Laurbær.

Før han debuterede som forfatter arbejdede Levi Henriksen som journalist på lokalavisen Glåmdalen og gjorde sig bemærket som bassist og sangskriver. Mest kendt er bandet Heart of Mary, som i 1988 vandt en pris med sangen Albert Einstein Never Lived in my Hometown. I 2005 genoptog Levi Henriksen karrieren som bassist med Herfra til Rockaway Beach, som indeholder selvbiografiske historier fra hans musikalske opvækst – fra forældrenes bedehusmusik, via country, til Ramones. I 2007 udgav radarparet Levi Henriksen og Thomas Mårud Bang Bang Rett Ned, som fik en god modtagelse i norsk presse.

Selv siger Levi Henriksen at han betragter sig som historiefortæller, og det at fortælle historier er noget han er opvokset med i pinsemenigheden i Kongsvinger hvor også tungetale hørtes på møderne. På de mørke vinteraftener genfortalte moren de bibelske dramaer om dem der falder udenfor og dem der rejser sig igen, og om dem der sætter alt på spil for kærligheden og hengiver sig til øjeblikkets nydelse. Synd og frelse gik hånd i hånd, og pinsevennernes musik var løssluppen og livsbekræftende. Ikke så mærkeligt at Levi Henriksen blev en fortæller af Guds nåde.

Levi Henriksen

Litteraturpriser

2004: Bokhandlerprisen
2006: Ordknappen

Artikler / Interviews

LITTERATURSIDEN ANBEFALER ‘LIGE ØSTEN FOR REGNEN’ 
Sød, lun og lidt melankolsk roman om livet og døden i den lille norske bygd Skogli – og om at finde kærligheden. (-) I 2005 fik vi den første roman på dansk af Levi Henriksen, ‘Sne vil falde på sne som faldt’. Levi Henriksen er udover at være forfatter også musiker, og den roman blev sammenlignet med en country- og westernsang. Hvis vi bliver i musiksproget får ‘Lige østen for regnen’ mig til at tænke på et bluesnummer – romanen rummer en melankolsk sindsstemning blandt andet forårsaget af kærestesorg og svigt. (-) Under læsningen kom jeg til at tænke på Anne B. Ragdes romaner om brødrene Neshov. Levi Henriksen er rigtig god til at skildre det lille bysamfund, hvor alle ved alt om alle, og hvor man godt ved, hvad man skal gøre og i hvert fald ikke skal gøre. Det hele er fortalt med lune, og jeg kom til at holde meget af mange af personerne. LÆS MERE!

LITTERATURSIDEN ANBEFALER ‘SNE VIL FALDE’
“Sne vil falde…” er en farverig og underholdende fortælling fra det vinterkolde og mørke Norge om at være søgende og rodløs – og om at finde hjem. LÆS MERE!

SENTURA: FEELGOOD PÅ FJELDET (anmeldelse af Sne vil falde)
… underholdende og rimelig intelligent feelgood-litteratur. LÆS MERE!

DAG OG TID: FØRST OG FREMST RØRANDE
Går det an å skrive om pinsevenner og kåtskap, død og liv, gud og rettferd på ein spennande og heilt uironisk, heilt nær og rørande måte? LÆS MERE!

DAGBLADET: UTSKUDDET (portræt af Levi Henriksen)
Han er blitt refusert 70 ganger, slaktet og latterliggjort. Men forfatter Levi Henriksen (41) har bare så vidt begynt. LÆS MERE!

Bøger af Levi Henriksen

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

batzer@batzer.dk

Katalog 2023

0
Kurven er tom