Elias Canetti (1905-1994), der i 1981 fik Nobelprisen i litteratur, var på mange måder en multikulturel kosmopolit. Som barn i Bulgarien talte han ladino, de sefardiske jøders sprog, hebraisk og bulgarsk. Da familien flyttede til Manchester lærte han engelsk og latin. Men de magiske hemmeligheders tungemål var tysk, som forældrene talte indbyrdes, et sprog han senere tilegnede sig og gjorde til sit skriftsprog mens han studerede i Wien, hvor han blev doktor i kemi. På dansk er han kendt for romanen Forblindelsen, det store kulturfilosofiske værk Masse og magt samt sine tre store erindringsbind Den reddede tunge, Faklen i øret og Øjenspillet.

En anden side af Canettis forfatterskab er hans aforistiske optegnelser, en slags dagbogsoptegnelser som blander erindringsbilleder og refleksion, tekster hvor han dels prøver at sammenfatte tiden, dels at sige den imod.