Dorthe Røssell så som ti-årig sin far blive tortureret af tyskernes foretrukne torturbøddel, Ib Birkedal Hansen. I 60 år bar hun på hemmeligheden om sit og farens arbejde i modstandskampen – og om det syn, hun mødte i Shellhuset i København, efter at faren var blevet arresteret.

Af Silke Bock
Det er 9. april 1940. Dorthe Røssell er seks år gammel. Hendes far har taget hende i hånden for at følge hende i skole. Pludselig hører de en brummende lyd.
»Hvad er det«, spørger Dorthe Røssell sin far, mens hun kigger op.
»Tyskerne besætter vores land«, svarer han, før han tager hende på skuldrene.
For Dorthe Røssell betyder tyskernes invasion, at hun kun seks år gammel gennem sin far blev involveret i modstandsbevægelsen og påtog sig farligt arbejde, som ellers var forbeholdt voksne. Det betød også, at hun under krigen flere gange mødte tyskernes foretrukne torturbøddel Ib Birkedal Hansen. Og det betød, at hun gennem 60 år bar rundt på en hemmeligheden om sin barndom.
»Jeg blev så stor allerede dengang. Jeg var en lille voksen. Måske er det derfor, jeg har været så alvorlig siden«, siger den i dag 71-årige Dorthe Røssell.
Tilbage i 1940 blev Dorthe Røssells far hurtigt en af nøglepersonerne i en modstandsgruppe i København. I lejligheden på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de også våben og planlagde sabotageaktioner mod tyskerne. Under krigen skjulte familien flere jøder, som de hjalp til det neutrale Sverige.
Den seksårige Dorthe Røssell fik også opgaver i modstandsgruppen. I skunken på loftet gemte gruppen kassevis af våben, og på grund af sin lille størrelse, var det Dorthe Røssells opgave både at gemme dem, og fiske dem ud, når de skulle i brug. Dorthe Røssell kendte alle de illegale effekters gemmesteder og hun kendte mændene i modstandsgruppen. Hendes egen far gik under navnet ‘Portøren’ og ‘Gævs’.
»Min far sagde flere gange til mig, at jeg ikke måtte fortælle noget til nogen. Jeg vidst godt, at jeg skulle holde mund, hvis nogen blev snuppet, og tyskerne ville have oplysninger fra mig. Derfor blev jeg nok lidt sky og indelukket«, siger hun.
»Min far sagde også til mig, at jeg ikke skulle være bange for at dø. Hvis jeg blev skudt, varede det kun et øjeblik, og det gjorde slet ikke ondt. Så jeg var faktisk ikke bange. Tingene skulle bare gøres«.
Arrestationen
Den 24. juni 1944 gik det galt. Det var en lun sankthansaften, som blev fejret i familiens have. Gestapofolk vælter pludselig ind i haven med Ib Birkedal Hansen i spidsen. Birkedal var ansat af Gestapo til at opspore modstandsfolk, som han arresterede og ofte torturerede.
»Min far sagde, at han fandme godt kunne gå uden om rosenbedet. Det var min fars stolthed«, husker Dorthe Røssell.
»Nyd du bare dit rosenbed«, svarede Ib Birkedal Hansen.
»Det er sidste gang, du ser det«.
Den aften arresterede Ib Birkedal Hansen og gestapofolkene både Dorthe Røssells mor og far. Før de forlod haven, vendte Ib Birkedal Hansen sig mod Dorthe Røssell, der på det tidspunkt var ti år gammel. Hun spurgte ham, hvornår hendes far kom hjem igen, hvortil Birkedal svarede:
»Hvis han ikke er kommet hjem inden en time, har vi stillet ham op af en mur og skudt ham«.
Dorthe Røssell tog med sin faster hjem. Et par dage efter ringede Ib Birkedal Hansen. Han ville gerne se Dorthe Røssell i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Faren ville gerne tale med hende, lød det fra Ib Birkedal Hansen.
På fjerde sal havde Ib Birkedal Hansen kontor i værelse nummer 408. Her blev Dorthe Røssell stillet foran et enormt skrivebord.
»Til at begynde med var han meget venlig. Han sagde, at jeg skulle fortælle, hvad min far og mor gik og lavede. Men min far havde sagt, at det kunne gå ud over mange, hvis jeg sladrede, så jeg holdt min mund«, fortæller Dorthe Røssell.
Ib Birkedal Hansen trak derefter en pistol frem og afsikrede den. Han pegede truende på hende og sagde, at han ville skyde hendes far, mens hun så på det. Han truede også med at skyde hende. Dorthe Røssell begyndte at ryste, men var stadig tavs. Det havde hun lovet sin far.
Derefter tog Birkedal skrappere midler i brug. Faren, som knap kunne gå, fordi han har havde været udsat for tortur, blev slæbt ind i rummet og lagt over en stol. Da Dorthe Røssell så den mand, der førte ham ind, fik hun et chok:
»Da blev jeg for alvor bange. Han var fra fars gruppe, og havde stukket ham«, fortæller hun.
Dorthe Røssell fortæller, at Ib Birkedal Hansen og stikkeren skiftevis begyndte at slå løs på faren, som flere gange mistede bevidstheden. Han blev vækket, sandsynligvis med salmiakspiritus, der blev lagt på en klud og ført op til hans næse. Herefter startede de forfra. Fra tid til anden vendte Birkedal sig mod Dorthe Røssell og spurgte, om hun snart ville snakke. Under hele seancen stod hun og kiggede på, at mændene tæskede hendes far.
»Jeg kunne ikke sige noget, for det havde jeg jo lovet. Og hvis han ville skyde os, så vidste jeg, at det ikke gjorde ondt. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke let«, siger Dorthe Røssell, mens tårerne glider ned af kinderne.
Hvor længe slagene fortsatte med at hagle ned over faren, husker Dorthe Røssell ikke. Men på et tidspunkt blev faren bragt tilbage til sin celle, mens hun selv blev efterladt på gaden foran Shellhuset. Herefter gik der et år, før hun skulle gense sin far.
Kz-fangen
Samme aften blev Dorthe Røssell hentet af mænd fra farens modstandsgruppe. De kørte til familiens lejlighed, hvor de i ly af mørket tømte den for våben, tyske uniformer og dokumenter, der hvis tyskerne fandt, kunne få fatale konsekvenser for gruppens medlemmer.
Efter tre uger blev Dorthe Røssells mor løsladt af Gestapo. Men hun var stærkt mærket af opholdet i Shellhuset. Under anholdelsen havde hun forsøgt at begå selvmord.
Dorthe Røssells far blev via Frøslevlejren ført til kz-lejren i Neuengamme. Hvordan han havde det, anede hun ikke. I København levede hun en stille tilværelse med skolegang og enkelte opgaver for modstandsgruppen.
»Jeg forsøgte at skyde tankerne om min far fra mig. Jeg savnede ham frygteligt, for vi var meget tæt knyttet. Min far var mit et og alt, men jeg måtte jo ikke sige noget til nogen, så de andre børn så mig nok som meget stille og indelukket«.
I april 45 kom faren tilbage til København med de hvide busser, som samlede skandinaviske fanger op i kz-lejrene og kørte dem tilbage til friheden. På Østerport Station i København stod Dorthe Røssell, da faren ankom sammen med de andre frigivne fanger.
»Jeg kunne ikke kende ham. Han lignede et skelet med hud på. Men jeg genkendte hans stemme. Jeg var så glad for, at han endelig var kommet hjem, men blev også frygtelig ked af det, da jeg så ham«, fortæller hun.
Faren blev ført til Møgelkær og senere til Ramlösa i Sverige, hvor han blev rehabiliteret. Efter befrielsen bad faren Dorthe Røssell om et løfte. Hun måtte aldrig fortælle nogen, hvad hun havde set den dag i Shellhuset.
»Jeg sagde det heller aldrig til nogen. Og vi snakkede aldrig om det. Vi skød det væk og bort. Kunne ikke holde ud at tale med nogen om det. Selv under sagen mod Birkedal holdt vi mund«, siger Dorthe Røssell.
Det løfte, hun gav sin far efter befrielsen har hun holdt i 60 år. Ikke engang sin mand, som hun var gift med i 44 år, vidste noget om Dorthe Røssells arbejde i modstandsbevægelsen eller oplevelsen af at se sin far blive tortureret.
»Det har gnavet gennem hele livet. Jeg har haft en klump i maven, og aldrig fortalt nogen om det. Først i dag kan jeg langsomt begynde at fortælle mine børn om, hvad jeg har oplevet«, fortæller hun.
Det var da journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen udgav sin bog om Birkedal, hun åbnede munden. Dorthe Røssell læste i oktober sidste år et interview med ham i Politiken. Hun tog mod til sig og kontaktede Øvig, som hun fortalte sin historie.
»Det var et tabu mellem min far og mig. Men i dag ville jeg ønske, vi kunne have talt om det. Jeg har lært, at det ikke hjælper at fortie dem. I dag vil jeg gerne fortælle børn og unge om mine oplevelser. For mig er det vigtigt, at folk hører om, hvad der skete dengang. Hvis man fortier ting, vokser de og bliver til uløste knuder. Det fortjener ingen«.

The post Modstandsmandens datter – Interview med Dorthe Røssel appeared first on Batzer.

Du finner ham under skråtaket på et av Roskildes sentrumshus, helt øverst, blant lutende bokhyller stappfulle av gamle – og noen nye – ærverdige bøker.
Nærmere 50 av utgivelsene er hovedpersonen selv ansvarlig for. Her er gitt ut alt fra klassikerne William Blake, Dostojevskij og Jack Kerouac til norske forfattere som Jon Fosse.
Men Batzer er også ansvarlig for at takvinduene er noenlunde rene, at støvet er tørket og kaffen klar.
Skiensmannen Arild Batzer kan trygt kalles altmuligmann i mikroforlaget Batzer & Co.
TAKKER LÆREREN
Han så dagens lys i 1946. På Falkum i Skien.
Hvis du bodde i Skien på 60-tallet, er det fare for at du har sett en barbent, langhåret ung mann, slepende på en eller flere bæreposer fulle av bøker fra biblioteket. Arild Batzer.
Takket være en inspirerende norsklærer, ble Arilds unge øyne åpnet for litteraturens verden.
– Lærer Finn Johannessen var helt fantastisk. Når han fortalte om bøkene, var det nesten som å være med på en oppdagelsesreise. Han tryllet fram innholdet, nesten som en film.
– Ville du jobbet med litteratur i dag, dersom denne læreren ikke hadde introdusert deg til bøkene?
– Nei, det tror jeg nok ikke!
IKKE-VOLDS-AKTIVIST
Bøkene har betydd mye for Batzer, men han sier seg ikke enig i at han er en tørr bokorm.
– Noen vil kanskje si at jeg som ung levde mer i litteraturen enn jeg gjorde i virkeligheten. Jeg mener ikke det selv.
Jeg leste og skrev mye, men var samtidig for eksempel veldig opptatt av sport.
Etter hvert som jeg lærte mer og traff spennende mennesker, ble jeg også mer politisk engasjert. Så nei, jeg har ikke vært totalt nedstøvet.
Samtidig er det vel slik at de fleste unge lever i drømmeverdener fra tid til annen, innrømmer han.
Det politiske engasjementet har aldri vist seg gjennom partipolitikk. Batzer har ikke mye til overs for vedtatte systemer.
Derimot ble han som ung voksen militærnekter. Det førte til at han fikk idømt 16 måneders straffearbeid på Dillingøy.
– Jeg har alltid vært opptatt av ikke-vold, og mente at man burde få opplæring i nettopp det, som alternativ til militærtjeneste.
Det var rettssak og mye greier. Jeg tapte, og fikk altså 16 måneder. Men jeg stakk av etter 8! humrer Batzer.
Det førte til at han levde under jorden i Danmark i to år, mens han sto på Amnestys liste over politiske fanger.
– Det var helt absurd, egentlig. Man kunne ikke akkurat sammenligne meg med andre politiske fanger, syns jeg.
RØMTE SKIEN
To år under jorden i Danmark ble begynnelsen til et langt liv i landet.
I dag, mer enn 30 år etter, er han fortsatt bosatt i Danmark. Passet er riktignok norsk, men språk og livsstil er blitt mer og mer dansk.
Likevel er han en god representant for Norge, skal vi tro pressesjefen ved Den Norsk Ambassade i København.
I følge ham er Arild Batzer «Skiens store sønn», og en fremragende formidler av norsk litteratur i Danmark.
I forlagets lokaler i Roskilde, sitter Batzer konsentrert foran pc-en og leser korrektur.
– Når jeg skal velge hva jeg skal gi ut, velger jeg med hjertet. Det er umulig å velge ut fra hvor mye penger de vil innbringe, forteller ildsjelen. Derfor er det så praktisk at kunne låne penge online. Lån, refinansiering, billån, pant, gældskonsolidering og andre finansielle aktiviteter og prodcuts er ofte reguleret. Dette forhindrer forbrugerlån til dem med lave kreditresultater og allerede store mængder tidligere gæld. Eksperten er et websted, der giver dig mulighed for at sammenligne lån fra en række forskellige banker for at finde de bedste tilbud. Hvis du vil låne penge, skal du vælge Eksperten.
Han mener at det ville være galskap å drive et lite forlag dersom hensikten var å bli rik.
– Men du klarer å leve av det?
– Ja, nå går det rundt. Hemmeligheten er å holde kostnadene nede. Derfor er jeg den eneste ansatte, og gjør absolutt alt, fra rengjøring til korrekturlesing.
Heldigvis får jeg litt hjelp fra praktikanter fra Universitetet. Det er praktisk og hyggelig.
HEIER PÅ ODD
Men det var altså i Skien det startet, på Lunde barneskole med lærer Johannesen ved kateteret.
Om sin barndoms by sier Batzer at den var mest kjent for fotball og vekkelses-predikanter, en by der frimenighetene blomstret og som stadig skrøt av å være Ibsens fødeby.
Men byens folk fort slo ned på en, dersom man skilte seg ut.
Og Batzer skilte seg ut. Ikke nok med at han valgte å gå i klær ingen andre hadde sett make til, gikk også ofte meningene hans i mot de øvrige borgernes meninger.
Det gjorde sitt til at han som 17-åring fikk nok, og som Ibsen, forlot fødebyen.
– Jeg forstår godt at Ibsen dro som ung! Det skulle nemlig ikke så mye til før man ble uglesett.
Slikt skaper et behov for å komme seg ut i verden. Men selv om jeg dro, har jeg alltid hatt god kontakt med Skien, og har vært der minst en gang i året for å besøke mor.
Men jeg tror nok ikke jeg kunne ha flyttet tilbake.
Batzer tar et godt trekk av rulletobakken og fortsetter:
– Nå ser det forresten ut til at Skien har forandret seg ganske mye. Den er blitt en hyggeligere by rent miljømessig, og jeg har inntrykk av at høyden under taket også er blitt bedre.
– Men jeg kunne ikke ha flyttet dit, nei! Batzer gliser.
– Det eneste måtte være for å se Odd spille på Falkum!

GIR DANSKENE BØKER: Å drive et forlag er å leve ut en gammel drøm! sier Arild Batzer fra Skien. Han er eneste ansatte – og altmuligmann – i forlaget Batzer & co i Roskilde.

The post Driver dansk forlag alene appeared first on Batzer.

Als Herta Müller im Oktober den Literaturnobelpreis zugesprochen bekam, beichtete ihr Münchner Verleger Michael Krüger vom Hanser-Verlag seine grosse Schwäche (von der alle längst wussten): Er sei ein unheilbarer Nobelpreisträger-Sammler und hoffe natürlich jetzt auch noch, dass sich die Schwedische Akademie endlich besinne und den Preis im nächsten Jahr dem US-Amerikaner Philip Roth verleihe. Unter die Ägide Krüger fallen die Preisträger Brodsky, Walcott, Pamuk, Le Clézio (mit dem Roman «Der Afrikaner») und eben Herta Müller; Canetti kriegte ihn 1981, damals war Krüger «nur» Lektor.

Anzeige
Von der bayrischen Metropole mit den vielen grossen Verlagshäusern schauen wir in die dänische Kleinstadt Roskilde, in der es dann auch nur einen, und zwar kleinen Verlag gibt. Kleinverlage können von Prominenten ohne Ende, wie Hanser sie hat, nur träumen. Normalerweise. Aber hier in Roskilde gibt es den Verlag Batzer & Co., einen Ein-Mann-Verlag, das «Co.» steht für die Freunde, die den Verlag «con amore» unterstützen. Der Chef, Arild Batzer, kam 1970 aus Norwegen, die Liebe verschlug ihn nach Roskilde. Im dortigen Dom also liegen die toten Könige, in seinem Haus stehen sie und sind unsterblich, es sind literarische Könige: Herta Müller, Imre Kertész, Per Pettersson und noch einige andere, es ist wirklich erstaunlich, was sich hier alles so unter einem Dach versammelt.

Herta Müllers «Der Mensch ist ein grosser Fasan auf der Welt» war am Tag der Nobelpreis-Bekanntgabe zwei Wochen auf dem Markt, damit war er der einzige lieferbare Müller-Titel in Dänemark, 80 Exemplare hatte Batzer davon verkauft. 24 Stunden später war die ganze erste Auflage weg, 600 Stück, damit waren immerhin die Ausgaben gedeckt. Mittlerweile hat das Buch drei Auflagen in 3500 Exemplaren. Eine «Sonnenscheingeschichte», sagt Arild Batzer. Herta Müller erschien zunächst bei einem kleinen Verlag, dann beim Branchenriesen Gyldendal, ihre Titel liefen schleppend, den «Fasan» wollte gar keiner mehr machen, also ging Übersetzer Karsten Sand Iversen nach Roskilde, und Batzer schlug zu, die Rechte kaufte er direkt bei der Autorin. Die «Atemschaukel» hat sich wieder Gyldendal gesichert.

Aber Batzer hat noch andere Grössen im Programm. Sein zweiter Nobelpreisträger ist Imre Kertész mit sechs Titeln, vom «Roman eines Schicksallosen» bis «Dossier K.»; am 9. November wurde Kertész 80, da wurde in der Roskilder Ringstedgade auf ihn angestossen. Der Kontakt zu Kertész kam durch die Empfehlung des in Berlin lebenden schwedischen Autors Ulf Peter Hallberg zustande (dessen «Blick des Flaneurs» erschien auch bei Batzer). Das war 2001, ein Jahr später erhielt Kertész die hohe Auszeichnung aus Stockholm. Arild Batzer trocken: «Wer den Nobelpreis bekommen will, sollte zu mir kommen. Dann wird das auch was.» Vielleicht sammelt er ja auch.

Ein weiterer literarischer und unsterblich gewordener König ist Per Petterson, der im Frühjahr für seinen grossen Roman «Ich verfluche den Fluss der Zeit» den Nordischen Literaturpreis erhielt. Zwei grosse Preise in einem Jahr, das schafft selbst Gyldendal mit 500 Angestellten nicht. Geld schiesst keine Tore, sagt man im Fussball, eine manchmal zweifelhafte Weisheit. Aber in der Literatur kann man jedenfalls sagen: Geld ersetzt nicht das Näschen. Natürlich gibt Batzer auch «sichere» Klassiker heraus: Voltaire, Rimbaud, Hesse, Kafka, Camus und viele andere. Oder so einen Visionär wie Blake, Visionär wie der Verleger selbst.

«Warum sind es immer die Outsider, die für das Zentrale sorgen müssen?», hat sich der dänische Autor Kristian Detlev Jensen («Leibspeise») in einem Artikel über Batzer gefragt. Und meinte damit vielleicht auch Batzer selbst. Denn der ist ein wagemutiger Visionär, ein 500-seitiger Wissenschaftsthriller wie Gert Nygårdshaugs «Propst Gotvins Geometrie» («besser als Dan Brown», sagt Batzer bescheiden) fällt da eher aus dem Rahmen. Norweger wie Jon Fosse und Hanne Ørstavik passen schon eher. Oder der alte Pole Bruno Schulz oder der junge Deutsche Kevin Vennemann mit dem Roman «Nahe Jedenew».

Man meint hier nun doch einen roten Faden zu sehen, vielleicht könnte man es das Visionäre im Vergangenen nennen oder das Vermögen, Einspruch zu erheben. Batzers Bücher haben einiges mit ihm selbst, aber auch mit seiner Familie zu tun, sein Vater, ein Seemann und Typograf, war im Krieg im Widerstand. Aber ein roter Faden garantiert noch keinen Nobelpreisträger. Dazu braucht man eben das Näschen und viel Glück und eine Portion Eigensinn. Arild Batzer lebt frei nach dem Enzensberger-Motto: «Wir geben nur die Bücher heraus, die wir selber gerne lesen möchten.»

The post DIE UNSTERBLICHEN KÖNIGE VON ROSKILDE appeared first on Batzer.

En tribut til, og gøren stads af, enmandshæren og forlæggeren Arild Batzer aka Batzer og Co. aka Roskilde Bogcafé. Med kun 38 bøger og to kassettebånd, har Batzer og Co. skabt sig et image som et af de forlag, der står bag de mest markante – nogle vil bruge ord som nødvendige – udgivelser herhjemme

Forlaget holder til på en bogbugnende tagetage i Roskilde, hvorfra den absolutte verdenslitteratur udsendes på dansk; Blake, Rimbaud, Dostojevskij, Hesse, Ginsberg, Kerouac, Burroughs, Tolkien, Cohen, Kafka, Joyce, Camus.

Efter interviewet, da jeg er på vej ud i sneen igen, siger Arild Batzer, at hvis jeg mangler noget til artiklen, kan jeg bare citere ham fra det essay, han havde i litteraturmagasinet Standart. “Dét der med at man kun behøver et viskelæder og en blyant for at være forlægger for eksempel…” (‘Og de eneste redskaber du har behov for kan være i en rygsæk: en blyant, et viskelæder, en computer og en hotline til verden.’).

Så jeg citerer: ‘Hér fortæller han Bogcaféens historie (…), om glæder og strabadser ved at være et lille forlag, som udgiver bøger med hjertet’. Biografien først: ‘når jeg ser tilbage på min historie, kan jeg ikke sige, at det ligefrem lå i kortene, at jeg skulle beskæftige mig med bøger.’ Af faderen ‘lærte jeg at man skal slås for det, man mener og tror på.’ ‘Havde det ikke været for en pragtfuld skolelærer (…) kunne jeg måske have endt med at blive fodboldspiller, hvilket var min store drengedrøm.’ ‘Som årerne gik, fik jeg andre helte’, ‘Senere begyndte jeg at læse filosofi på universitetet, skrev digte, anmeldte bøger og oversatte bl.a. Rilke og Enzenberger, til norsk.’ “Det kunne godt være jeg kunne være blevet en habil poet, men jeg tror sagtens verden kan undvære det, jeg kunne finde på. Det synes man jo ikke som ung, der er det et livsprojekt.”

Han var også, det står der ikke noget om i hans essay, militærnægter-nægter. Kunne ikke se, hvorfor han skulle tage andres arbejde, fordi han ikke ville i Forsvaret. Det synspunkt udviste det norske statsapparat ikke overdreven forståelse for – i hvert fald blev Arild Batzer idømt 16 måneders straffearbejde som skovhugger “på en ø, et eller andet sindssygt sted.” I 1969 var Arild Batzer således med på Amnesty Internationals liste over politiske fanger. Efter 8 måneder fandt han ud af, at Norge og Danmark ingen udvekslingsaftale havde, og da han allerede var gift med en dansk kvinde, lå det politiske eksil lige for. Næste år kan Roskilde Bogcafé fejre sit 25-års jubilæum. Med kun 38 bøger og to kassettebånd, har Batzer og Co. skabt sig et image som et af de forlag, der står bag de mest markante og modige udgivelser herhjemme.

Når vi kommer til at tale om en titel, fortæller Batzer indgående om bogens handling, om de særlige, helt fantastiske scener og først og fremmest om de storslåede læseoplevelser (“Jon Fosses bog er jo helt… helt… den er jo… den har varmen.”) Kun hvis man spørger direkte, nævner han salgstal, selvom mange af dem endda er relativt pæne. Ildsjæl er vist ordet.

I denne verden findes der ingen opskrift for noget som helst

Roskilde Bogcafés første udgivelse blev Klaus Lynggaards rejseskildringer Fluer og støv fra 1986. I 1997 blev det besluttet at gøre Roskilde Bogcafé, der senere har taget navneforandring til Batzer & Co., til primært at være forlag – siden da er der udkommet 6-8 bøger om året.

“Hele klassikerbiblioteket bygger på de forfattere jeg har læst siden jeg var 16-17 år, så man kan sige, at forlagets univers er mit personlige. Jeg prøver at udgive bøger der snakker sammen, verdener der korresponderer – i hvert fald indirekte.” Kerouac er inspireret af Dostojevskij, Lynggard af Kerouac; på den måde.

At udgive bøger med hjertet forekommer ikke at være en særlig romantisk affære. Arbejdsbyrden er anseelig, “50-60 timers arbejde om ugen er slet ikke nok”, og økonomien skrøbelig. Der kunne sagtens findes arbejde til tre-fire mand mere på forlaget. “Man kan ikke lave mere end 6-8 bøger om året, når man er alene.” Når det går relativt godt med salget, hvorfor så ikke ansætte flere redaktører? Den ideelle forlagskonstruktion, får vi fortalt, er en to-tre redaktører der svinger sammen, tænder på det samme og en udgivelsesfrekvens på 20-25 om året. Men (igen); økonomien er sårbar.

“Det jeg kalder at udgive bøger med hjertet, kræver at man har evnen til at blive begejstret. Paradoksalt nok bliver man også nødt til at øve sig i at sige nej, for at holde kvaliteten – man må ikke give los på kvaliteten! Hver gang jeg udgiver en bog, har jeg sagt nej til 10-20 andre. Og så skal bogen følges til dørs, når den er udgivet. Den skal omtales, anmeldes, så den kommer ud til folk – det er der særlig mange små forlag der glemmer.”

“Markedet er uforudsigeligt. I denne her verden findes der ikke nogen opskrift for noget som helst. Det er ikke nødvendigvis de bedste bøger, man sælger mange af. Beate Grimsruds At smyge forbi en økse har for eksempel solgt cirka 700 eksemplarer – havde der været nogen som helst retfærdighed til, ville hun have solgt 10.000.”

“Dansk litteratur – den side mangler vi; det ville være ret hyggeligt, hvis der kom en stor forfatter forbi… Men forfatteren er nok bedre tjent med de store – Gyldendal, Borgen – de har et apparat, der når længere ud end vi kan. Alligevel er tiden moden til, at vi skal prøve kræfter med danske originalmanuskripter. Vi vil gerne udgive det, men det skal være lige så godt som alt det andet – ikke Dostojevskij, det kan man ikke, bedre end ham kan man næsten ikke skrive.”

“Da jeg var 30, havde jeg aldrig søgt et arbejde, og det har jeg stadig ikke. Jeg har ikke ambitioner på mine egne vegne – men på litteraturens! Man kan sige, jeg har den ambition at drive det bedste forlag i Danmark – ikke det største, rigeste, bedst sælgende, men det bedste med hensyn til kvalitet og udførelse, ligesom hvis man giver en årsproduktion stilkarakter ligesom i skihop eller kunstskøjteløb. Det handler ikke om at være bedre end andre, men om at være god til det man gør.” Og det er Arild Batzer; Søndag Aften ønsker tillykke med de 25 år!

The post Det gælder om at være god til det man gør appeared first on Batzer.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Gå blot efter Batzer & Co., der er tilsyneladende ikke andet end vinderlodder i det forlag for tiden.

The post Vinderlod – om forlaget appeared first on Batzer.

ROSKILDE: Før i tiden plejede Arild Batzer med galgenhumor at sige, » at jo færre bøger, jeg udgiver, jo mindre bliver underskuddet.
« Det gør han ikke længere.
Den norskfødte forlægger befinder sig lige nu i en situation, han aldrig havde forestillet sig, da han i 1997 lukkede Roskilde Bogcafé og valgte at satse 100 procent på forlaget Batzer & Co.
Efter adskillige magre år, hvor han med nød og næppe fik økonomien til at løbe rundt, kom han i 2008 for første gang ud med et overskud, og det samme bliver tilfældet med 2009.
– Det er helt underligt at opleve. Vi har kæmpet for at overleve og har haft det held, at vi ejer det hus, vi bor i, så vi har kunnet låne penge i friværdien til at drive forlaget. Det har også været en fordel, at jeg ikke har en bestyrelse, som kræver, at jeg skal tjene en masse penge, men bare har skullet få det til at løbe rundt, siger Arild Batzer.
Imens fortsætter tingene med at gå hans vej. To af hans forfattere har i år vundet henholdsvis Nobelprisen i litteratur og Nordisk Råds Litteraturpris.
Aviserne flyder over med begejstrede anmeldelser, og flere af forlagets bøger sælger så godt, at der må trykkes nye oplag.
– Indtil for to år siden var det fantastisk, hvis en af bøgerne solgte 600 eksemplarer.
Man siger, at første oplag kun lige dækker udgifterne, og at man først tjener noget på andet oplag, men det var sjældent, at vi nåede dertil. Jeg er ikke typen, som vil gå ind på et casino og ligge 100.000 kroner ved rouletten, men det er faktisk det, jeg gør, når jeg udgiver en bog, siger han.

Bestselleren
Forklaringen på Batzer & Co.’ s succes skal man ikke lede længe efter. Den findes i skikkelse af den norske forfatter Per Petterson, som i 2007 fik sit internationale gennembrud med romanen » Ud og stjæle heste. « Det var året, hvor romanen vandt den prestigefyldte IMPAC-pris og blev kåret som blandt årets fem bedste bøger af både Time Magazine og New York Times Book Review.
Det betød, at danskerne også fik øjnene op for ham -i sådan en grad, at » Ud og stjæle heste « i dag er Batzer & Co.’ s absolutte bestseller med 20.000 solgte eksemplarer, hvoraf de 6000 er blevet solgt alene i år.
– Der er ikke den læsekreds herhjemme, som ikke har læst ham. Tidligere i år var vi til en litteraturfestival i Trekantsområdet i Jylland, hvor der mødte 500 op. Der er ingen nordiske forfattere, som har fået de litteraturpriser, Per Petterson har, og hvad angår salg i USA, er det kun Peter Høeg, som når op på siden af ham, siger Arild Batzer.
At danskerne for alvor har fået smag for Per Petterson, viser sig ved, at hans seneste bog, » Månen over porten, « der udkom for 14 dage siden, allerede har solgt over 1000 eksemplarer på trods af, at den ikke er en roman, men en gennemgang af forfatterens egne litterære forbilleder.

Vil ikke skifte
Men Arild Batzer har bestemt ikke fået succesen serveret, for da han begyndte at udgive Per Petterson i 2000, var der intet, der tydede på, at han havde fået fingre i et fremtidigt guldæg.
– Han var en forfatter, som kun solgte et par tusinde eksemplarer af sine bøger i Norge, og da jeg nævnte hans navn for min søster, havde hun aldrig hørt om ham, husker forlæggeren om sin nu så berømte landsmand.
Salgstallene var heller ikke imponerende herhjemme trods gode anmeldelser, men Arild Batzer blev stædigt ved med at få Per Pettersons bøger oversat, så Danmark i dag er det eneste land ud over Norge, hvor man kan få alles hans værker.
Det er samtidig forklaringen på, at Batzer & Co. stadig udgiver Per Petterson, for det er ingen hemmelighed, at flere større, danske forlag har forsøgt at lokke den populære forfatter over til dem.
Det fortalte Per Pettersons agent i en artikel i Weekendavisen, men tilføjede samtidig, at de holdt fast ved Roskilde-forlaget på grund af Arild Batzers entusiasme og kærlighed til litteraturen.
-Jeg har et særligt forhold til Per Petterson og hans agent. Han er min store forfatter, og forleden skrev han til mig, at » Danmark er mit hjemland, « fortæller Arild Batzer.

Fakta
2009 har budt på følgende højdepunkter for forlaget Batzer & Co. Den norske forfatter Per Petterson vinder Nordisk Råds Litteraturpris for romanen » Jeg forbander tidens flod. « Forlaget udgiver alle hans bøger på dansk.
To uger efter at Batzer & Co. udgiver den tysk-rumænske forfatter Herta Müllers roman » Mennesket er en stor fasan i verden, « bliver hun annonceret som modtager af Nobelprisen i litteratur.
Engelske The Times har Per Pettersons » Ud og stjæle heste « med som en af de 100 bedste bøger fra dette årti, som den eneste skandinaviske titel. Den norske avis VG udråber samme bog som årtiets bedste norske roman.
Informations anmeldere giver deres bud på årets julegave og ud af syv bøger er de to fra Batzer & Co.
Den ene er Herta Müllers roman, mens den anden er polske Wojciech Kuczoks » Skarn. « Neue Züricher Zeitung bringer den 17. december en artikel om forlaget.

Billedtekst: Arild Batzer kan takke sin norske landsmand, Per Petterson, for en stor del af forlaget Batzer & Co.’ s fremgang de senere år. Det har medført, at han har kunnet udgive andre norske forfattere så som Tore Renbergs » Mig og Yngve. « Foto: Jens Wollesen
Med 20.000 solgte eksemplarer er » Ud og stjæle heste « Batzer & Co. s suveræne bestseller.
Arild Batzer foran et udvalg af forlaget Batzer & Co.’ s udgivelser. I hånden har han Nobelprisvinderen Herta Müllers roman » Mennesket er en stor fasan i verden.«
Foto: Jens Wollesen

The post SUCCESSEN KOM SNIGENDE appeared first on Batzer.

The post PORTRÆT: DEN NORSKE FORLÆGGER I ROSKILDE appeared first on Batzer.

Torsdag den 10. oktober 2002 bliver en dag, som Arild Batzer aldrig glemmer. For den dag gik enhver forlæggers drøm i opfyldelse, da den ungarske forfatter Imre Kertész blev annonceret som vinder af Nobelprisen i litteratur. Det lille Roskilde-forlag Batzer & Co. er nemlig ene om at udgive ham herhjemme.
Her lidt over en uge efter har Arild Batzer stadig svært ved at fatte, hvad der er sket.
– Det har været en helt eventyrlig oplevelse. Ingenting bliver det samme efter det her, siger manden bag forlaget Batzer & Co., der tidligere gik undernavnet Roskilde Bogcafé.
Arild Batzer var til bogmesse i Frankfurt, da vinderen af Nobelprisen i litteratur blev offentliggjort. Selve offentliggørelsen fandt sted klokken 13, men allerede om formiddagen begyndte der at løbe stærke rygter på messen om, at Imre Kertész ville modtage prisen.
– Så jeg begyndte at få lidt sommerfugle i maven. Klokken 12.30 sad jeg til møde med en dame fra et norsk forlag, og det pudsige er, at jeg også havde et møde med hende i Frankfurt i 1998, da portugiseren José Saramago fik prisen. Hendes forlag udgiver ham, så dengang oplevede jeg, hvad det betød for et forlag at få en Nobelprismodtager, fortæller Arild Batzer.

Da det store øjeblik indtraf, gik der ikke længe, før den norskfødte Roskilde-forlægger modtog de første lykønskninger fra kollegerne.
– Pludselig åbnede alle døre sig for mig. Store forlag, som jeg tidligere knapt nok kunne få en aftale med, var overstrømmende i deres lykønskninger. Jeg følte mig helt omtumlet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så jeg gik uden for messehallen og satte mig på en sten i solen, tog mig en smøg og tænkte over livet. Jeg følte mig ret uarbejdsdygtig og var glad for, at jeg ikke havde flere aftaler den dag, siger han.

Udsolgt på to dage
Uden at fornærme Imre Kertész kan man roligt fastslå, at det var de færreste danskere, som havde hørt om ham inden Nobelprisen. Arild Batzer blev selv først opmærksom på den ungarske forfatter for et par år siden via en anden af forlagets udgivelser, “Flanørens blik” af svenskeren Ulf Peter Hallberg, der blandt andet rettede blikket mod Østeuropa.
Forlaget Forum forsøgte i 1996 at introducere Imre Kertész for danskerne med bogen “De skæbnesløse”, men det blev en salgsmæssig fiasko, og forlaget skrinlagde en planlagt udgivelse af bogen “Kaddish for et ufødt barn”.
– Jeg fik at vide, at Peter Eszterhás lå inde med et udkast til en oversættelse af “Kaddish…” og kontaktede ham. Det er en smuk og sælsom bog, der handler om at overleve Auschwitz, men også om at overleve overlevelsen, fortæller Arild Batzer.
“Kaddish for et ufødt barn” udkom i foråret på Batzer & Co. og modtog fremragende anmeldelser i flere dagblade, men alligevel var den indtil sidste uge kun solgt i 400 eksemplarer ud af et oplag på 1000 eksemplarer.
– Inden Frankfurt havde jeg faktisk et underskud på 25.000 kroner på den. Det er en smal bog, så i bedste fald håbede jeg, at den ville løbe rundt, og det var endda, hvis jeg skulle være optimistisk, siger Arild Batzer.
Men den situation ændrede sig drastisk efter Nobelprisen. Dagen efter blev der solgt 115 eksemplarer i landets boghandler, og i mandags var resten af oplaget væk. Batzer & Co. er nu gået i gang med at få trykt andet oplag af bogen og har desuden erhvervet sig rettighederne til at genoptrykke “De skæbneløse”. Sidstnævnte er planlagt til at udkomme den 10. december, hvor Nobelprisen uddeles.
– Normalt plejer boghandlerne kun at bestille en-to eksemplarer af vores bøger, men nu vil alle pludselig have den. En enkelt boghandler bestilte endda 40 eksemplarer, siger han.
Knapt så lille
I år er det fem år siden, at Arild Batzer besluttede at drosle ned for Roskilde Bogcafé og i stedet satse fuldt ud på sin forlagsvirksomhed. Han holder stadig til i lokalerne i Ringstedgade, og det sker, at der kommer en kunde forbi i bogcaféen (“men hvis jeg får det rigtige tilbud fra et antikvariat, sælger jeg gerne hele lageret. Jeg kan sagtens bruge pladsen”).
Gennem alle årene har Arild Batzer drevet forlaget ene mand – med hjælp fra frivillige og en kreds af venner – og målet har hele tiden været at introducere de danske læsere for kvalitetslitteratur af ofte ukendte forfattere.
Og ofte en lidt træg start er det lykkedes Batzer & Co. at få etableret sig på markedet. Faktisk i sådan en grad, at forlaget konsekvent omtales i de landsdækkende dagblade som “det lille, idealistiske kvalitetsforlag Batzer & Co.”, hvilket Arild Batzer er ved at være lidt træt af.
– Jeg så hellere, at det blev ændret til “det knapt så lille…”, for vi har snart udgivet 50 bøger, siger han. Men han klager dog ikke over opmærksomheden, og i forhold til forlagets størrelse mener han, at Batzer & Co. må være det forlag i landet, som får mest omtale i medierne.
Helt fra start af har Arild Batzer nemlig gjort meget ud af at få lavet ordentlig PR for sine udgivelser, blandt andet ved at hente forfatterne til Danmark og arrangere interviews med pressen. For eksempel var Imre Kertész på besøg i foråret, hvor han gav flere interviews og holdt foredrag i Politikens Hus (“han er et mildt menneske med en lavmælt humor”, lyder forlæggerens beskrivelse af sin Nobelprisvindende forfatter).
– Mange små forlag begår den store fejl at være tilfredse med at have udgivet en god bog, så den aldrig kommer ud over rampen. Det har altid været min filosofi at hente forfatterne her til landet og møde pressen, og det har sammen med bøgernes kvalitet været med til at give omtale, siger Arild Batzer.

Kultforlag
Men det er ikke kun litteratur-anmelderne, som har fået øjnene op for Roskilde-forlaget. Publikum er også så småt begyndt at lægge mærke til navnet Batzer & Co.
For eksempel har Olsen Bøger fortalt, at der kommer folk ind og spørger efter bøger fra Batzer & Co., og Arild Batzer har endda modtaget “fanbreve”, blandt andet fra en kvindelig læser som har købt samtlige af forlagets udgivelser.
– Normalt tænker folk ikke over, hvilket forlag der har udgivet bogen. Jeg har dog hele tiden håbet at gøre dette her til et kultforlag, hvor folk går lige så meget efter navnet som efter bøgerne, siger han.
Og så kan Arild Batzer ikke lade være med at påpege, at det faktisk er lidt naturstridigt, at et forlag som Batzer & Co. overhovedet kan eksistere på et marked, hvor den smalle litteratur har det sværere og sværere, og hvor det mere er reglen end undtagelsen, at forlagene sætter penge til på at udgive udenlandske forfattere.
– Når jeg møder folk fra de store forlag, siger de tit: “Flot program, men hvad lever du egentlig af?” Og jeg må blive dem svar skyldig. At forlaget har en fornuftig økonomi, hører til miraklernes verden. På en eller anden måde har de fleste af vores bøger præsteret at løbe rundt rent økonomisk. På den anden side er der kun en mund, der skal mættes, for jeg laver det hele selv, siger Arild Batzer.

Dagbladet Roskilde Tidende november 2002

The post Nobelprisvinder på Roskilde-forlag appeared first on Batzer.

Når Imre Kertész på tirsdag 10. december modtager årets nobelpris
i litteratur sidder Arild Batzer fra Roskilde Bogcafés forlag, Batzer & Co,
i salen for at følge overrækkelsen på nærmeste hold. Han er Imre Kertész
danske forlægger.

– Da jeg udsendte Imre Kertész bog Kaddish for et ufødt barn vidste jeg, at
et andet forlag havde forsøgt sig med en bog af Kertész i 1996. Den
udgivelse var en regulær lagersucces, siger Arild Batzer.
– Men jeg syntes, at det var en væsentlig og vigtig bog.
– Kaddish for et ufødt barn er en krævende bog at læse. Men der var solgt
400 eksemplarer af den, da jeg fik beskeden om, at Imre Kertész fik årets
nobelpris i litteratur. Det var i forvejen et ret pænt salgstal for den type
bog, siger Arild Batzer.
Nobelprisen øgede interessen for bogen. Så resten af oplaget blev hurtigt
udsolgt, og den er lige kommet i et nyt oplag.
– Jeg vidste selvfølgelig godt, at Imre Kertész havde været nævnt som
kandidat til nobelprisen flere gange. Men det er jo ikke noget, man kan
regne med vil ske. Prisen kan jo lige så godt gå til en anden forfatter.
– Jeg var til bogmesse i Frankfurt, da det blev offentliggjort, hvem der fik
prisen. Inden var der gået rygter om, at Imre Kertész skulle have prisen. Så
jeg fik selvfølgelig sommerfugle i maven lige før offentliggørelsen.
– Jeg var til møde med et norsk forlag, da meddelelsen kom. På et tidspunkt
blev der jubelscener omkring mig. Så fik jeg at vide, at Imre Kertész havde
fået nobelprisen.
– Som en af mine forlagskollegaer sagde til mig: Det svarer lidt til at
vinde guld ved de olympiske lege.
– Det var lidt som en drøm, og jeg blev lidt fortumlet. Der kom en masse
folk for at sige til lykke. Der blev faktisk så megen ståhej, at jeg gik
uden for og satte mig på en sten for at få lidt ro, siger Arild Batzer.

Dryp på graver

Selv om Imre Kertész har fået nobelprisen, regner Arild Batzer
ikke med, at Roskilde Bogcafés forlag bliver forgyldt.
– Jeg har da hørt om forlag, der havde udgivet en nobelprisforfatters bog,
som kun solgte i 24 eksemplarer. Så man kan ikke være sikker på, at en
nobelpris betyder guld og grønne skove for forlaget, siger Arild Batzer.
– Der er det gamle ord om, at når det regner på præsten, så drypper det på
degnen. Jeg plejer at sige, at dryppene går videre til graveren.
– I dette tilfælde er graveren mig. Sådan opfatter jeg mig selv, når det
gælder om at finde bøger til udgivelse. Jeg graver glemte gode forfattere
frem, siger Arild Batzer.
Ser man på, hvad Batzer & Co udgiver, så lader det også til, at Arild Batzer
forstår at grave de rigtige forfattere frem. De bøger, som udkommer på
forlaget, får som regel en god anmeldelse i de store landsdækkende aviser og
i DRs kulturprogrammer. For eksempel fik Imre Kertész, Kaddish for et ufødt
barn, betegnelsen: Verdenslitteratur og en vigtig udgivelse.
– Men i dag har anmeldelserne ikke samme store betydning som i gamle dage,
hvor en anmeldelse kunne betyde alt for et forfatterskab. I dag skal
forfatteren helst være med i en tv-udsendelse. Det er med til at gøre dem
kendte, siger Arild Batzer.
– Der er dog ingen tvivl om, at med en nobelprismodtager i kataloget, har
man vundet prestige i bogverdenen. Det vil gøre det lettere at få
udgivelsesrettigheder til en forfatter.
Batzer & Co udgiver endnu en bog af Imre Kertész. Det sker samme dag, som
forfatteren får overrakt nobelprisen. Den har titlen De skæbneløse. Denne
bog er i modsætning til Kaddish for et ufødt barn en bog, der er lettere at
læse. Bogen handler om en 15-årig jødisk dreng, der bliver sendt til
udryddelseslejren Auschwitz og Buchenwald. Han overlever og vender tilbage
til Budapest efter krigen. Her vil han ikke fortælle om rædslerne i lejrene,
men om de lyse øjeblikke.

Roskilde Avis 10. december 2002

The post Nobelprisen giver gode dryp i Ringstedgade appeared first on Batzer.

Vil du starte forlag, bør du søke råd og advarsler hos Arild Batzer. Fra sitt loft i Roskilde gir nordmannen ut bøker som får etablerte danske forleggere til å måpe: Hva lever mannen av?

Arne Guttormsen, Roskilde
arneg@vl.no

Anne Holts overgang til lilleputtforlaget Pantagruel har satt de små forlag på dagsorden. Arild Batzer (57) kan ikke love annet enn hardt arbeid til den som vil prøve seg.
– Ser man på salgstallene, skal man ha en lykkepille for hånden. For da står depresjonen for døren, sier han.
På det lille forlaget Batzer & Co utga han i fjor seks kresne titler. På syv år har han bygget det som er blitt det viktigste brohodet for norsk litteratur i nabolandet.

Tidligere slåss han en fortvilet kamp mot kulturredaksjonenes komplette taushet. Nå får forlaget anmeldelser for hver utgivelse. For kort tid siden fikk han følgende anbefaling i Jyllandsposten: «Gå blot efter Batzer & Co, der er tilsyneladende ikke andet end vinderlodder i det forlag for tiden.»

Med hjertet. 1997 var det første riktige året for forlaget. Det foregående tiår hadde han utgitt ti titler gjennom Roskilde Bogcafé. Siden 1997 er det blitt seks-åtte bøker i året.
På hjemmesiden www.batzer.dk kan man lese hans egne ord om hvordan han ønsker å utgi bøker med hjertet. Der forteller han om sin bakgrunn fra Skien, om foreldre som ikke hadde andre bøker hjemme enn Bibelen og om hans lærer som på avgjørende vis åpnet bokverdenen for ham.

– Vi skal gjøre oss umake, ha sjelen med og være omhyggelig med det vi gjør. Vi hopper ikke over der hvor gjerdet er lavest, understreker han.
– Min filosofi er at det eneste kriterium er å utgi det man selv synes er godt. Går det så går det. Jeg tenker ikke så mye på økonomi. Er ikke pengene der, så er det heller ingen lønn. Det er på denne bakgrunnen jeg pleier å snakke om mirakler; vi eksisterer, og det hører til miraklenes verden. Hvis du kæmper med økonomi og mangler kontanter, kan Eksperten hjælpe dig med at låne penge med det samme.

Forlagskrise. Rundt 50 forlagsmennesker fikk sparken siste år i Danmark. Krisetegnene melder seg også på forlagsloftet. Forfattere som tidligere kom ut på de store forlagene, kommer nå med sine manus til Batzer. De selger for dårlig for de store forlag.

– Jeg har et manus nå som kan bli til noe. Jeg får også et tilsig av håpefulle unge, men så langt har ingen passert nåløyet som hos oss snarere er trangere enn hos de store forlagene.
Danske forleggere ser med misunnelse på den norske innkjøpsordningen. Batzer mener forleggeri nok må være den dårligste form for business. 10 sider avisomtale anslår Batzer at han fikk på Per Pettersons forrige roman I kjølvannet. Han solgte 500 eksemplarer.

– Det er mindre penger i bøker her enn i Norge. Og bibliotekenes innkjøp er så smålig at det nesten må være en løgn. 35-50 eksemplarer var det jeg solgte av nobelprisvinneren Canetti!

Norsk gullalder. – Hvordan opplever du norske forfatteres suksess i Danmark?
– Jeg blir stadig spurt hvordan det kan ha seg at det er så mange gode forfattere i Norge. Jeg vil nesten si at danske kulturjournalister fornekter sine egne og sier man må til Norge for å finne det gode. Sett fra Danmark har det vært en gullalder i Norge noen år nå.

– Hva gleder deg mest?
Han tenker mens han ruller en tynn Petterøes. Tobakken har han kjøpt med etter en julevisitt hos søsteren i Trondheim. I et selskap der kom han i prat med noen om hva han drev med. Da han fortalte at han var forlegger og at Jon Fosse var en av forfatterne, var de like kloke.
– Så det å være kultforlegger kan føles som å være kjerringa mot strømmen.

Kjempeanmeldelser. Stadig opplever han å få kjempeanmeldelser i danske aviser for bøker han utgir, men Batzer & Co er fortsatt et undergrunnsforlag på loftet.
– Hva som gleder meg mest? At Per Petterson har kunnet skrive den romanen som gir ham det store folkelige gjennombruddet. Han er en fin forfatter som alltid har fått gode anmeldelser, som sitter på småbruket sitt og skriver i tre år og gjør seg umake før det kommer en bok. Når vi utgir boken Ut å stjele hester her til høsten, håper jeg han også får sitt velfortjente gjennombrudd i Danmark.
– Det gleder meg også at norsk litteraturs grand old lady Bergljot Hobæk Haff kan utgi en bok som Den evige jøde 77 år gammel og av en kritiker få vite at hun kanskje har skrevet den sprekeste boken i Norge det år.

– At Sigmund Jensen 33 år gammel skriver en roman med et kjempespenn. Inspirert av Dantes Inferno gir han leseren en karusellreise i litteraturhistorien, filosofien og kvantefysikken, samtidig som det er en politisk roman. Den er ufattelig klok og velskrevet og etter min mening, en av de mest oversette norske romaner de siste år. Jeg fatter ikke at den ikke har vært nominert til noen priser.

Kulturpris. Slik går han inn og formidler litteratur slik han har gjort i bokcaféen i Ringstedgate i 25 år. I 2001 fikk han byens kulturpris. Den gis til mennesker som har satt «kulturelle fotspor i byen». Først da Imre Kertész fikk Nobels litteraturpris, kom Batzers forlagsnavn på «alles» lepper.
– En svensk forfatter satte meg på sporet av Imre Kertész og så fant jeg ut av at oversetteren hadde et Kertész-manuskript liggende i skuffen. Dette vil jeg utgi, tenkte jeg etter å ha lest det. Jeg hentet forfatteren til landet, og vi solgte 400 eksemplarer. Da han fikk prisen, solgte vi 10.000. Det er min eneste økonomiske suksess. Andre bøker kan gå rundt, men mange norske utgivelsene går dessverre med underskudd.

Miraklet består av å sette tæring etter næring.
– Jeg har aldri tid til å gjøre ingenting. Er jeg ferdig med noe ligger det alltid ti ting og venter.
Formiddagen tilbringer han i egen leilighet med å lese manus. Klokken ett innfinner han seg på bokloftet. Der må han ta seg av alt det et forlag har store staber til. Innerst på loftet sitter forfatterstudenten Sissel og vurderer et manus, likesom litteraturstuderende har gjort det før henne. Og rundt omkring i det danske land befinner kompaniet seg, en krets av forfattere, oversettere og litteraturinteresserte mennesker som bidrar med idéer, fungerer som konsulenter og leser korrektur. Bokkafeen er eierselskapet som drives nonprofit. Ingen krever utbytte ut over lesegleder.

– Jeg jobber ti timer om dagen, syv dager i uken og har stort sett aldri feire, sier Batzer.
Når han om sommeren kan ta med seg arbeidet til huset han eier i hagebyen, tenker han at dette er hans ferie.
– Der kan jeg sitte under bjørketreet og lese og arbeide med manuskripter og når jeg trenger til litt avveksling, er det alltid noe å gjøre i hagen. Og så er jeg heldig som har en god helse, og sport skal det også være tid til, fotball, tennis og sykling, sier Arild Batzer.

BOKS: Enmannsforlag:
Batzer & Co finner du i Ringstedgade i Rosksilde eller på www.batzer.dk
Nonprofit forlag som eies av Roskilde Bogcafé.
Nordmannen Arild Batzer har vært med fra starten og er eneste ansatte.
Siden 1997 har forlaget utgitt Blake, Hesse, Rimbaud, Ginsberg, Kerouac, Kafka, Rilke, Canetti og Tolkien.
Forlagets norske forfattere er blant andre Jon Fosse, Bergljot Hobæk Haff, Per Petterson, Gert Nygårdshaug, Sigmund Jensen og Beate Grimsrud.

FOTO: – Det å være kultforlegger kan føles som å være kjerringa mot strømmen, sier den norske forleggeren Arild Batzer på sitt danske bokloft. (Foto: Arne Guttormsen)

The post MIRAKLET PÅ BOGLOFTET appeared first on Batzer.