Toenseth Jan Jakob Archives - Batzer

Resignation og portvin

Gudmund — Wed, 25 Jan 2023 14:29:20 +0000

I det første bind, Hilmar Iversens ensomhed, mødte vi præstesønnen der henslæber en grå tilværelse i 1930’ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. Her oplever han krigens gru og brutalitet og meningsløshed indtil en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - redder hans liv ved at sende ham hjem til Norge. I Et venskab befinder vi os i 1950’ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra fire års landflygtighed i Sverige under besættelsen. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner. En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: “Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol.” I Resignation og portvin har vores desillusionerede helt Hilmar Iversen slået sig ned i provinsbyen Fredrikstad og giftet sig med den langt mere handlekraftige Signe, søster til hans gamle ven Oskar, der endte med at begå selvmord. Hilmar er ingen erfaren mand udi ægteskabets og elskovens kunst, men får hjælp af Karl Evangs tidsskrift for Seksuell Opplysning, som Signe insisterer på at han skal læse. Ud over sit arbejde som boghandlermedhjælper går Hilmar meget op i sin have, hvor han diskuterer Schopenhauer med sneglene og klipper hækken under højmessen, alene for at vække naboernes forargelse. Indimellem får han et anfald af smerte som bliver kureret med portvin, indtil han kommer under kniven hos dr. Fjell og får fjernet en kugle, kaliber 7,62, som han har gået rundt med siden borgerkrigen i Spanien. Nej, ingen kan vel have ondt af at Hilmar Iversen er blevet en mand som går op i de nære ting. Men selv da bliver han aldrig helt almindelig! Med det sidste bind i trilogien om Hilmar Iversen har Jan Jakob Tønseth skabt en medfølt og original fortælling om et menneske som er mærket og såret af tilværelsens omskiftelige luner.

"Stor romankunst." – Fyens Stiftstidende

"Rasende morsom." – Politiken

The post Resignation og portvin appeared first on Batzer.

Et venskab

Gudmund — Wed, 25 Jan 2023 14:29:20 +0000

I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930’ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950’ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti. Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent. En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol. Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere.

The post Et venskab appeared first on Batzer.

Hilmar Iversens ensomhed

Gudmund — Wed, 25 Jan 2023 14:29:19 +0000

Hilmar Iversens ensomhed er fortællingen om et desillusioneret menneske der i 1953 - 44 år gammel - finder sin gamle dagbog frem og ser tilbage på sine ”ulykker”. Hilmar Iversen er en ensom arbejdsløs akademiker der henslæber en grå tilværelse i 1930’ernes Oslo som arkivar i kommunistpartiet, indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. Her oplever han krigens gru og brutalitet og meningsløshed - ligesom George Orwell og Arturo Barea har skildret den spanske borgerkrig i deres bøger. Man hører om livet i skyttegravene, om støvet, tørsten og heden, som kan tage livet af de fleste - hvis ikke en vildfaren kugle gør det. Om den dag Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og forærer Hilmar Iversen sin trøje. Om den interne splittelse mellem kommunister og anarkister, for Moskva-processerne fandt også sted i Barcelona, som Hilmar Iversen skriver i sin dagbog. Romanen begynder med den scene hvor krigen er forbi for Hilmar Iversens vedkommende, en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - har reddet hans liv og sendt ham først på hospitalet, dernæst hjem til Norge. Og hans dissektion af krigen er sylespids og uden bedøvelsesmidler: "I har hørt at i den krig var der ingen forskel på folk, at det var en krig for frihed. Men jeg siger jer: At være med i den krig var som at gå frivilligt i fængsel. I den krig var halvdelen af os dissidenter. De blev sendt ud i krig uden våben og udstyr. Jeg siger det lige ud. De blev likvideret af deres egne." I en krig er alle tabere. Hilmar Iversen er en tragikomisk antihelt og kommunist, men en ensom og ikke særlig rødglødende af slagsen, og det Jan Jakob Tønseths roman handler om er denne kommunists nagende tvivl. Antihelten Hilmar Iversen bliver så at sige et levende vidnesbyrd om kommunismens historie og indre fraktionsstridigheder - og endelige fald. Og Tønseth formår at fortælle den historie med stor indsigt - og megen humor. Man kan mærke at der er en poet på spil, én som behersker sine virkemidler og kan skrive så det er en fryd. Hilmar Iversen er en belæst mand, han kan sin bibel og sin Marx. Han er kommunist, men mest at alt minder han om en tragikomisk antihelt som han drager af sted til den spanske borgerkrig. Nu er hans krig forbi, såret af en vildfaren kugle fra sine egne indser han at dette er begyndelsen til det definitive sammenbrud.

"En fabelagtigt husket beretning ... som jeg ikke kan huske at have læst magen til siden Remarques berømmelige Intet nyt fra Vestfronten." – Carsten Clante, DR

The post Hilmar Iversens ensomhed appeared first on Batzer.