Flensborg Avis | 08.09.2009 | Side 19 | 1335 ord
At udgive bøger med hjertet
Litteratur. Kronikken handler om et lille, men succesrigt forlag i Roskilde, der leverer galskab og humor på islandsk og norsk.
Af Anette Jensen

Forleden kunne man læse med store overskrifter, at Gyldendal kommer ud med betydeligt underskud i år. Samtidig blev det understreget, at det er de små nicheforlag, som klarer sig godt. I Roskilde ligger det lille forlag Batzer og co, som udsender den ene interessante udgivelse efter den anden. Forlaget er et enmandsforetagende, det drives af nordmanden Arild Batzer, og her udgives kun de bøger, som forlagsmanden brænder for. Han udgiver bøger med hjertet, som han udtrykker det. Og blandt hjertesagerne er der ikke så få spændende nordiske forfatterskaber. Naturligvis er Norge overrepræsenteret. Her stammer forlæggeren fra, men samtidig er Norge også det land i Norden, som for øjeblikket har de interessanteste forfattere – efter min mening, skarpt fulgt af Island.
Jeg vil her gerne præsentere tre af de forfattere, Batzer udgiver. Tre stjerneforfattere, ubetinget – to nordmænd og en islænding. Alle velegnede til efterårets læsning, hvad enten det er i enrum eller i læsekredse.

Tore Renberg
En norsk forfatter, man ubetinget bør lægge mærke til er Tore Renberg. Han betragtes som det nye stjerneskud i norsk litteratur, har allerede modtaget en række priser for sine romaner om Jarle Klepp, en ung teenager i 1990″rnes Stavanger.
Tidligere på året udsendte Batzer og co den stærkt anmelderroste “Mig og Yngve”. Og for at sige det ligeud, jeg har været totalt opslugt af romanen, som både er sørgelig, smuk, vanvittig og fascinerende. Læseren følger gymnasieeleven Jarle gennem tre uger, der sætter afgørende præg på hans liv. På overfladen er tingene i orden. Jarle er nær ven med Helge, og tillige har han kæreste, den flotte og kvikke Katrine. Jarle og Helge er punkere og oprørere og på sin vis blændende naive.
De vil opstyrte samfundet, foragter alle med penge i det olierige Stavanger, og de kalder hinanden Che og Fidel. De spiller i rockband, og livet er for dem tilsyneladende som for mange andre teenagere. Men under overfladen lurer problemerne i Jarles liv. Forældrene er skilt, og faderen er voldelig alkoholiker. Og en skønne dag slår lynet ned, en ny dreng kommer ind i klassen. Jarle forelsker sig i sin totale modsætning, den bløde, drømmende og anderledes Yngve.
Romanen er altså også en bog om kærlighed til samme køn, en buldrende og for Jarle vanvittig forelskelse, der vender op og ned på alt. Forfatteren skildrer dette dilemma i Jarles liv blændende. Romanen har en stemming og et univers, man som læser forsvinder ind i og ikke ønsker skal ophøre! Derfor kan man glæde sig over, at forfatteren allerede har flere bøger på vej om Jarle. Romanen “Kompagni Orheim” om Jarles barndom er allerede udgivet på dansk af Batzer og co. En tredje roman er afsluttet og venter på dansk oversættelse, og en fjerde roman med samme hovedperson er på vej.
“Mig og Yngve” er blevet sammenlignet med “Forbandede ungdom” og “Den kroniske uskyld”. Den er tillige glimrende filmatiseret, var årets bedste norske film i 2008, og vandt i øvrigt prisen som bedste nordiske film på Nordische Filmtage i Lübeck i år.

Per Petterson
Det er noget af et scoop, at Batzer fik forfatteren Per Petterson ind i sin fold. Batzer har udgivet meget af Pettersons forfatterskab på dansk. Syv romaner er det blevet til. I år kom “Jeg forbander tidens flodd på dansk, den roman som fik Nordisk Råds Litteraturpris tidligere på året. Hovedpersonen Arvid Jansen, som vi har fulgt igennem de andre romaner er nu 37 år. Året er 1989, og muren er faldet, men Arvid er stadig erklæret socialist, dog med den resignation, som oftest kendetegner gamle 68″ere.
Bogens titel er hentet fra et digt af Mao, der var en af Arvid Jansens politiske stjerner. Ligesom en række andre norske maoister lod Arvid sig proletarisere og tog arbejde på en fabrik. I morens øjne forspildte han dermed chancen for et andet liv, end det hun selv havde haft ved samlebåndet på chokoladefabrikken Freia. Og det er netop Arvid og hans danske mor, der er omdrejningspunktet i denne roman. Moderen har fået konstateret kræft, hun har brug for at gennemtænke sit liv. Og hun vender derfor tilbage til Nordjylland, hvor hun havde sin opvækst.
Arvid følger efter hende, han har også behov for at tænke tingene igennem, han står nemlig foran en skilsmisse. Og han har brug for sin mor, selvom hans begrundelse for at rejse er at støtte hende!
I et par intense døgn følger vi Arvid og hans mor, som hver især og sammen forsøger at få styr på livet på trods af sygdom og krise. Nok er mor og søn tæt på hinanden, men de har begge svært ved at sætte ord på det, der brænder på. Romanen fortæller om historiens ubønhørlige malstrøm.
Tiden løber, og vi kan ikke løbe fra vore valg i tilværelsen. Petterson skriver om dette tema med nerve og engagement. Som læser gribes man af hans skæbnebeskrivelser, og man venter altid med længsel på næste udgivelse fra hans hånd.
Egentlig er det romanen “Ud og stjæle heste” fra 2004, som har fået den største medieomtale. Den er ubetinget fremragende. Med romanen fik forfatteren sit internationale gennembrud, den er oversat til 40 sprog og har solgt mere end 300.000 eksemplarer verden over. En filmatisering er på vej.
Jón Kalman Stefánsson
Takket være Batzer og co er en højst interessant islandsk forfatter omsider tilgængelig for danske læsere. Det drejer sig om Jón Kalman Stefánsson, som er født 1963 og har udgivet ti bøger. Batzer har i år udsendt “Sommerlys og så kommer natten”, forfatterens første bog på dansk og på mange måder en typisk islandsk roman: stor humor, grænsende til det groteske, magisk realisme og utrolige menneskeskæbner. Handlingen foregår i en lille tilsyneladende ubetydelig flække på Islands vestkyst. Og så viser byen sig alligevel at rumme de mest fantastiske historier. Først og fremmest er der den gådefulde direktør for byens trikotagefabrik.
Han har en smuk kone, flot bil og stort set alt, hvad andre kun kan drømme om. Alligevel sætter han det hele over styr og helliger sig sin hovedinteresse astronomien. Så er der vennerne Dávid og Kjartan.
På trods af advarsler bygger de en lagerbygning på et sted, hvor der engang har fundet et mord sted. Nu må de leve med spøgeri og alskens troldom.
Så er der også Matthias, der som en af de få har forladt den lille flække, har været rundt i den store verden og nu vender hjem til sin ungdomskæreste. En lang række andre excentriske personer væves ind i fortællingen, og forfatteren skriver om menneskers livsvilkår, deres håb og drømme, tossede idéer og voldsomme lidenskaber. Forfatteren forstår at skære sine historier om disse menneskeskæbner, så læseren fanges ind.
Selv siger forfatteren i et interview i anledning af den danske udgivelse:
“Ja, jeg kan ikke sige, hvordan historierne opstår. At skrive er for mig som en rejse. Jeg ved ikke om jeg skal øst eller vest, men jeg kender stemningen og musikken på rejsen. Og så har vi jo i Island haft tradition for at fortælle historier lige siden de islandske sagaer. Når to islændinge mødes, er der altid en, der begynder at fortælle historier, og det farver nok vores litteratur”.
Romanen indbragte Jón Kalman Stefánsson Islands største litteraturpris i 2005, og i 2007 blev den nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Forfatteren har fået sine bøger udgivet på flere europæiske sprog, og man kan kun håbe, at Batzer har flere bøger af denne islandske forfatter på listen over kommende udgivelser.

Man må ubetinget prise nicheforlag som Batzer og co, der hele vejen satser på kvalitet. Arild Batzer siger selv, at han har lært af sin far at kæmpe for det, man tror på – faderen var aktiv i den norske modstandsbevægelse. Og så har en god lærer også inspireret ham til at læse. Vi har meget at takke ansvarlige forældre og gode lærere for.

Læs mere om forlaget på: www.batzer.dk

Anette Jensen er leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg

The post AT UDGIVE BØGER MED HJERTET appeared first on Batzer.

DET KAN godt være, at vi bryster os af at være bedre til fodbold end vores nordiske broderfolk, nordmændene og svenskerne. Men når det handler om at skrive bøger, som vi danskere selv gider at læse, har de to naboer overhalet os indenom.

Og så endda på hjemmebane.

Det viser de seneste tal i branchebladet Bogmarkedet over de bedst sælgende skønlitterære bøger i Danmark. I top 20 finder man således kun to danskere. To. Det er Jane Aamunds ‘Smeltediglen’ og Jakob Ejersbos -i øvrigt fremragende -‘Eksil’.

NORGE DOMINERER derimod toppen med hele syv titler -og alene Anna B. Ragde (‘Berlinerpoplerne’) har fire titler med, mens årets vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, Per Petterson , er repræsenteret med to på henholdsvis 15.- og 20.-pladsen. Den syvende titel tegner Margit Sandemo sig for.

Fra Sverige finder man fem bøger. De tre er Stieg Larssons ‘Millennium’-trilogi, mens de to øvrige kommer fra Camilla Läckberg og Liza Marklund.

Resten af bestsellerne kommer fra Egypten, England og USA.

DER ER altså en afgrundsdyb forskel mellem, hvad danske forfattere gider at skrive, og hvad vi vil læse. Fælles for bestsellerne er, at den gode historie er i centrum. Og den er nabolandene tilsyneladende bedre til at drible i mål, end vi selv er.

Læserne har i hvert fald kvitteret med en lussing til de danske forlag og forfattere, da sommerens bøger blev hentet med hjem fra boghandleren.

Carsten Norton, Ekstrabladet

The post 7-2 TIL NORGE appeared first on Batzer.

Det lille forlag Batzer & Co. har blikket rettet mod både brede og smalle bøger. Politiken 5.1. 2010 LÆS ORGINAL ARTIKEL!

Af og til undrer man sig over, hvor de store forlag har deres øjne.

Denne undren gav Politikens litteraturkritiker Marie Tetzlaff for nylig udtryk for.

Hun havde netop læst ’Nær Jedenew’ af den 32-årige tyske romandebutant Kevin Vennemann, og hun var så betaget af bogen, at hun kvitterede med seks ud af seks mulige hjerter.

»Et litterært musikstykke, som man bæres med af som af en strøm – ud i den store afgrund mellem indholdets gru og formens skønhed«.

Jo, det var stort.

Det var forlaget til gengæld ikke.

Forlaget hedder Batzer & Co., og navnet er lidt af en vits, for en uformel backinggroup findes da, men alle i bogbranchen ved også, at forlaget styres af énmandshæren Arild Batzer, en 63-årig nordmand, som har boet i Danmark siden 1970.

Og Batzer mener nok, at han kan forklare, hvor de store forlag har deres øjne i dag. De er stift rettet mod markedet og mod kasseapparatet.

Stakke af nobelprismodtagere

Hans eget forlag har hverken øje for markedet eller for dyre adresser i hovedstaden.

Batzer & Co. holder til på 1. sal i et hus, som forlaget deler med Roskilde Antikvariat i Ringstedgade i Roskilde, og en førstegangsbesøgende kan næsten ikke undgå at tænke i hvert fald disse to tanker:

Det er da utroligt, så mange bøger forlaget har af Per Petterson. Bøgerne står i stakke overalt.

Det er da utroligt, så mange litterært velanskrevne navne det lille forlag har udgivet. Nobelpristagerne Herta Müller og Imre Kertesz, eksempelvis. Eller Elias Canetti, Bruno Schulz, Franz Kafka, Herman Hesse, Allen Ginsberg, Rainer Maria Rilke, Arthur Rimbaud og William Blake. Plus Petterson, selvfølgelig, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris.

Samtlige forfatterskaber har én fællesnævner

De tilhører Arild Batzers yndlingslæsning, og Batzer selv har også en god forklaring på, hvorfor det lige netop var ham, der skulle komme til at udgive den unge Kevin Vennemanns første roman på dansk.

IKKEKOMMERCIEL

»Jeg har selv fundet frem til bogen, og den slags er ikke svært i vore dage, for på de store forlag skal redaktørerne altid kunne argumentere for, om der nu også er et marked til en given bog. Det problem har jeg ikke. Jeg bestemmer fuldstændig selv, hvad jeg vil udgive, og jeg ved godt, at en bog som Vennemanns ’Nær Jedenew’ ikke rammer det store, brede publikum, men jeg tænker faktisk ikke kommercielt«, siger Batzer.

Forlæggeren fra Roskilde forsøger med andre ord det umulige – at bryde de økonomiske tyngdelove.

Han udgiver, hvad han gerne selv vil læse, og insisterer alligevel på at drive et forlag, hvor udgifterne ikke er større end indtægterne.

Det lille mirakel er, at det ser ud til at lykkes. De seneste to år er det endda lykkedes bedre end nogensinde.

»Det sjove er, at da finanskrisen kom i 2008, overtog de store forlag den finanskrise, jeg havde befundet mig i de seneste ti år«, siger Arild Batzer med et smil.

Forklaringen er enkel.

Han udgiver norske Per Petterson, som med romanen ’Ud og stjæle heste’ har fået et globalt gennembrud og foreløbig solgt en million eksemplarer af bogen på verdensplan.

Bevares, de er ikke alle solgt i Danmark. De fleste er solgt i Norge, England og USA, men Pettersons fanskare i Danmark synes at være konstant voksende.

Pettersons forfatterskab er i øvrigt et godt eksempel på, hvordan Arild Batzer opererer i det litterære landskab, men for at forstå hans forlagshistorie helt er det måske på sin plads først at fortælle, hvorfor han overhovedet befinder sig i Danmark.

NORSK POLITISK FLYGTNING I DANMARK

Efter sin norske studentereksamen kom han et år på højskole, og her blev han bidt af Søren Kierkegaards eksistensfilosofi.

Han indledte også filosofistudier på universitetet i Oslo, men han kunne godt mærke, at den akademiske verden aldrig ville blive hans kop te.

Til gengæld begyndte han at oversætte bøger til norsk, blandt andet Hans Magnus Enzensberger og Rainer Maria Rilke, og det fortsatte han med, da han blev sendt på tvangsarbejde på en ikke særlig befolket ø, fordi han for det første nægtede at gå ind i militæret og for det andet også nægtede at blive militærnægter.

I stedet havnede han på en lille norsk ø, hvor han som straf skulle arbejde i 16 måneder.

Efter 8 måneder mente Batzer imidlertid, at det måtte være nok. Han sendte sine bøger i forvejen, og kort tid efter flygtede han i bunden af et folkevognsrugbrød og tog til Danmark.

Det var ikke helt tilfældigt valgt, for i Oslo havde han mødt en dansk pige, og derfor slog han sig ned i København.

Med et glimt i øjet siger Arild Batzer, at han formentlig er den eneste politiske flygtning fra Norge, Danmark har i dag. Sagen er nemlig, at regnskabet med det norske forsvar aldrig blev gjort op.

Til gengæld er sagen i dag ret ukontroversiel, eftersom den ligger mere end 40 år tilbage.

Altmuligmand

Historien fortæller imidlertid en del om den stædighed, Batzer altid har haft.

Han går sine egne veje. Han indrømmer uden tøven, at han både er moralsk og puritaner.

Materiel rigdom siger ham ikke noget, og derfor kan han også drive det lille forlag med minimale omkostninger.

Forlaget er ganske vist ejet af den selvejende institution Roskilde Bogcafé, som han selv var med til at stifte i 1978, men ingen blander sig i driften. Han kan udgive, hvad han vil.

»Jeg bestemmer også min egen løn, men tingene skal jo løbe rundt«, siger Arild Batzer.

Derfor er det også ham, der sætter bøgernes manuskripter op til tryk, han tager sig af den daglige økonomi og bogføring, laver bøgernes forsider og er oversætternes sparringspartner, helt frem til bøgerne ligger trykklar.

Det bruger forlæggeren mellem 60 og 70 timer om ugen på.

Indimellem har han tilknyttet unge praktikanter, som hjælper til, men basalt set er han forlaget. Og som forlægger er han fuldstændig selvlært. Det har både været en fordel og en ulempe.

ET STORT FEJLSKUD

Det var eksempelvis en ulempe, da svenske Ulf Peter Hallbergs bog ’Flanørens blik’ i sin tid fik bragende anmeldelser og på kort tid solgte en stor del af førsteoplaget.

Da forfatteren spurgte, om Batzer nu også havde bøger til julesalget, satte han et nyt oplag i gang.

Han har stadig hele oplaget, for førsteoplaget rakte til julesalget det år, og bagefter stod salget stille. Bomstille.

»I dag ville jeg have haft mere is i maven, men ellers har jeg været forskånet for de store bommerter«, siger Batzer.

Til gengæld var det hans manglende erfaring som forlægger, der på sin vis beredte vejen hen til hans nuværende litterære stjerne, Per Petterson.

Da han for godt ti år siden var i Frankfurt til bogmesse for første gang, ankom han uden aftaler med nogen som helst, så han søgte hen mod et af de norske forlag, hvor man så ud til at have tid til folk uden en overtegnet kalender.

Det var forlaget Oktober, som i dag står med forfattere som Linn Ullmann, Karl Ove Knausgård, Hanne Ørstavik, Anne B. Ragde og Kjell Askildsen.

Hos Oktober blev Batzer præsenteret for Per Pettersons bog ’Til Sibirien’.

Den udkom i 2000, fik gode anmeldelser, men solgte ikke overvældende. Senere kom ’I kølvandet’, som fik stor presse.

Gode anmeldelser og i alt ni hele avissider talte Batzer op. Bogen solgte omkring 500 eksemplarer.

I 2004 kom så ’Ud og stjæle heste’, som ramte lige ned i den norske folkesjæl og dens trang til at isolere sig i en hytte på fjelde med en hund, en ovn og en lille hylde med 10-20 gode bøger.

Per Petterson er jo tre-fem år om at skrive en ny bog, så hvad satan skal man gøre?

Arild Batzer, forlægger

Bogen solgte ret hurtigt over 200.000 i Norge, men i Danmark gik der yderligere tre år, før der for alvor kom hul igennem til læserne. Ikke at der er tale om norske tilstande, slet ikke, men nu har romanen solgt i 20.000 eksemplarer i Danmark, og sidste år, fem år efter udgivelsen, gik der stadig 6.000 bøger over disken.

Det er sådan, Arild Batzer opererer. Stædigt.

Han insisterer på, at hans bøger har en plads derude, og han er altid overbevist om, at hvis bare hans forfattere fik lidt mere opmærksomhed, kunne han på ingen tid tidoble deres salg.

BEDRE END DAN BROWN

»Min første moderne forfatter var norske Gert Nygårdshaug. Hans roman ’Provst Gotvins geometri’ var faktisk Dan Brown, før Dan Brown slog igennem. Helt de samme temaer, bare bedre. Hvis folk fik øje på den bog, ville den sælge kæmpestort. Den har det hele. Kærlighed, mystik og hvad læserne ellers elsker«, siger Arild Batzer.

Foreløbig må han dog nøjes med at glæde sig over Per Pettersons salg, der har gjort Batzer & Co. til en overskudsforretning.

»I 2008 fordoblede vi vores omsætning i forhold til året før, og i 2009 har vi igen fordoblet vores omsætning i forhold til 2008. Det seneste år har vi i alt solgt 25.000 bøger«, fortæller Arild Batzer.

Lige nu er Petterson stjernen, men forlæggeren kunne godt tænke sig en mere.

»Per Petterson er jo tre-fem år om at skrive en ny bog, så hvad satan skal man gøre?«, siger Batzer og griner.

Han er selv sikker på, at den næste stjerne bliver islandske Jón Kalman Stefansson, som er på vej med en trilogi.

Kalmans ’Sommerlys, og så kommer natten’ var Batzers personlige favoritudgivelse i 2009.

Sikkert er det i hvert fald, at udgivelseslinjen bliver fastholdt. Det bliver ikke i Roskilde, at krimibølgen får et ekstra skub.

Lone rider

Til gengæld kunne Arild Batzer godt tænke sig, at han inden for de kommende år kunne finde sin egen afløser, der kan fortsætte linjen og engagementet, når han selv på et tidspunkt synes, at 70 arbejdstimer om ugen er lige rigeligt.

Arild Batzer ved, at det bliver svært at finde en afløser, for han er en lonely rider, for hvem litteraturen er passionen, og så længe han har til mad og bolig plus en jævnlig tur på tennisbanen og lidt skiskydning på tv, interesserer han sig ikke for materiel rigdom.

Det er fint med ham, at den selvejende fond Roskilde Bogcafé ejer forlaget, når bare han får lov at drive butikken, som han vil.

Jo, som alle andre forlæggere vil han gerne opdage det næste store litterære navn, men ikke for at blive rig. Og han vil heller ikke tjene på at skaffe en afløser.

Til gengæld kan han spare vedkommende for at gentage Batzers egne bommerter. Eksempelvis at trykke et nyt oplag af en bog, der er gået helt død.

’Flanørens smil’ ligger som nævnt stadig i stakkevis i Roskilde, men de går ikke til spilde, forsikrer forlæggeren. Stædig som han er.

»Jeg vil hellere forære bøgerne væk på Rådhuspladsen end sende dem til destruktion i papirmøllen«.

FAKTA

Batzer & Co.

Norske Arild Batzer, 63, kom til Danmark i 1970. Dengang oversatte han bøger for det norske forlag Pax – og blev betalt med bøger, han solgte fra en butik på Vesterbro i København.

Siden flyttede han butikken til Roskilde, hvor han i 1978 var medstifter af Roskilde Bogcafé, som i dag ejer Forlaget Batzer & Co.

Det lille forlag udgiver blandt andet en række af tidens toneangivende norske forfattere, foruden Per Petterson Tore Renberg, Jon Fosse, Tomas Espedal og Beate Grimsrud.

I 1980’erne udgav forlaget som Roskilde Bogcafé også bøger af danske Marianne Larsen, Klaus Lynggaard og Pernille Tønnesen. I dag vil Batzer gerne genoptage linjen. For nylig udgav han Dorthe Røssells krigserindringer, ’Jeg brød et løfte’. Bogen er lige solgt til filmatisering.

The post LITTERÆR ÉNMANDSHÆR IGNORERER FINANSKRISEN appeared first on Batzer.

ROSKILDE: Der var ikke meget, der tydede på, at Roskilde-forlaget Batzer & Co. ville tjene penge på at udgive den tysk-rumænske forfatter Herta Müllers roman fra 1986, » Mennesket er en stor fasan i verden. « Efter 14 dage havde den kun solgt 60 eksemplarer ud af et oplag på 600, men så offentliggjorde Nobelkomitéen i Stockholm, at hun var dette års modtager af Nobelprisen i litteratur.
Kort efter var hele første oplag væk, og forlægger Arild Batzer er nu i gang med at sende fjerde oplag i trykken og kan se tilbage på 4500 solgte eksemplarer.
Samtidig kan han sende en venlig tanke til oversætteren Karsten Sand Iversen, der introducerede ham for Herta Müllers forfatterskab.
Inden Batzer & Co.
havde et andet lille forlag forsøgt at udgive tre af hendes bøger på dansk, men med meget pauvre salgstal til følge.
– Og han nåede at sende en stor del af bøgerne til forbrændingen, konstaterer Arild Batzer om sin uheldige kollega, som dermed ikke får glæde af Nobelprisen.
Han kan også ærgre sig over, at han afslog at udgive bog nummer fire, for det fik Karsten Sand Iversen til at henvende sig til Batzer & Co. med en nærmest færdig oversat roman.
– Det var nærmest en foræring, siger Arild Batzer, som i 2002 også oplevede at have en Nobelprisvinder i sin stald, da den ungarske forfatter Imre Kertész modtog den prestigefyldte pris.
– Men han solgte ikke nær så meget og så hurtigt som Herta Müller, siger han.
Herta Müllers seneste roman har i kølvandet på Nobelprisen solgt en halv million eksemplarer i Tyskland, men det bliver ikke Batzer & Co., som kommer til at udgive i Danmark, da Gyldendal har sat sig på rettighederne. Det får dog ikke Arild Batzer til at opgive håbet om at få fat i flere af hendes titler.
– Flere af hendes bøger er ikke tilgængelige på dansk, og så brænder Gyldendal ikke på samme måde for forfatterskabet, som jeg gør, så nu må vi se, hvad der sker, siger han.

Billedtekst: Første oplag af Herta Müllers roman udkom, inden hun fik Nobelprisen i litteratur, men på de efterfølgende oplag har Arild Batzer fået tilføjet den på omslaget.

The post FIK NOBELPRISVINDER FORÆRET appeared first on Batzer.

I Politiken bliver Helle Helle spurgt: “Hvad er din største kulturoplevelse i år?” Og svarer: “Jeg havde den store lykke at være et sted, hvor den norske forfatter Per Petterson læste op i ti minutter af den roman, som han sidder og skriver på og ikke er færdig med. Han er en af mine helt store helte. Han er en sjov, cool og meget underspillet forfatter. Jeg kom til at græde af at få læst otte-ti minutter op af en roman, der ikke er skrevet færdig.”

The post PER PETTERSON ER EN AF MINE HELTE (Blog) appeared first on Batzer.

The post Her kan du læse Jon Fosses Nobelforelæsning appeared first on Batzer.

The post Opdagelsesrejser uden visum og vaccinationer appeared first on Batzer.

Han har slitt ut noen fotballsko på treningsbanen på Falkum, og drømte i sin tid om en karriere som fotballspiller. Men i dag er skiensmannen Arild Batzers en av kulturbærerne i Danmark. Selv om han fortsatt heier på Odd.

The post Drømte i sin tid om en karriere som fotballspiller appeared first on Batzer.

Kig forbi forlaget – vi har åbent hver tirsdag og fredag 12-17. 
Vi har alle vores egne udgivelser til salg og også et lillebitte antikvariat!
Velkommen på Ringstedgade 28, 1. sal i Roskilde!

The post Besøg forlagets boghandel appeared first on Batzer.

Bogmennesker. Per Petterson er årets modtager af Nordisk Råds Pris. Hans forlægger i Danmark, norske Arild Batzer, så ham før de andre. De to har meget til fælles En reportage om et par dage med:
FORLÆGGEREN OG HANS GULDÆG

Af Synne Rifbjerg, Weekendavisen

DET er en af de magiske nætter i Danmark. Onsdag aften i den norske ambassadørs skinnende hvide funkisbolig i Gentofte har de indbudte gæster ved æresmiddagen for den norske forfatter og modtager af Nordisk Råds Pris Per Petterson rejst sig fra en overdådig middag og er gået i gang med at konversere gæsterne fra den anden ende af bordet. Snakken går livligt, mens den solbrændte, ulasteligt klædte og perfekt tjenende ånd nu serverer kaffe på en sølvbakke og lokker med avec. Gennem de store vinduespartier kan man kigge ud i haven, hvor tulipantræets lyserøde og hvide blomster lyser op og samtidig danner en poetisk cirkel af dryssende blomsterblade på plænen under sig. Et tulipantræ som husets første beboer Thorvald Stauning egenhændigt har plantet. Ambassadør Jørg Willy Bronebakk har netop fortalt, hvordan de lokale Gentofte borgere i begyndelsen var yderst forbeholdne over at få denne socialdemokratiske leder inden for kommunegrænsen. Men ind kom han i denne funkis-æresbolig, installerede sine tunge klunkemøbler og blev efterhånden accepteret, som den landsfader han var. Siden blev huset overtaget af Hr. Møller med familie – en slags balance – men det er den norske stat, der har bekostet istandsættelse og vedligeholdelse af herlighederne.

Vi er på norsk jord, og luften er svanger med historier, for det er forfatternes forfatter Per Pettersons aften, og der er mange forfattere på gæstelisten, udvalgt fordi de alle sammen på et eller andet tidspunkt har sagt noget rosende om Per Pettersons forfatterskab, som de er helt vilde med.
Det sidste udsagn står for Per Pettersons danske forlægger Arild Batzers regning. Han er også norsk, men har boet i Danmark i mere end tredive år, hvor han indtil for ti år siden drev Roskilde Bogcafé. Han er denne fortællings egentlige hovedperson. For bogredaktøren på Weekendavisen syntes, at det blev for meget med alle de interviews Petterson på Batzers foranledning stiller op til i disse dage. En løsning var at finde ud af, hvem den danske nordmand i Roskilde er, som har Petterson på sin forfatterliste, selvom en sådan succes vel burde være at finde hos Gyldendal. Batzer udgiver også Nobelprismodtageren Imre Kertész, han har i det hele taget rigtig mange gode forfattere i sin stald, som ligger på førstesalen oven på det, der engang var Roskilde Bogcafé.
ARILD Batzer er let nølende gået med på at lade rampelyset pege på ham og også på betingelsen, at han skal bringe mig sammen med Petterson, men altså uden interview, bare som en slags biperson til hans egen historie. Ingen af de to herrer elsker efter eget udsagn publicity, men begge er professionelle nok til at vide at et vist mediecirkus hører til forfattergerning og udgivelsesvirksomhed.
Nu sidder Batzer, som han konsekvent omtaler sig selv, og jeg hos ambassadøren i den milde nat og snakker lidt om, hvordan dagen er gået, siden Petterson som sin hovedperson og alter ego Arvid Jansen i morges kom til byen med båden fra Oslo.
I forhold til dagen før kan jeg godt se, at forlæggeren er ved at være træt. Han ser med sine lyse øjne og sit hvide hår lidt gennemsigtig ud, efter at have eskorteret Petterson og agenten Frøydis rundt eller have ventet mellem interviewene på hotellet.
»De vil ikke have mig med ind,« klagede han tidligere på dagen i telefonen om journalisterne. »Så jeg keder røven ud af bukserne.« Det er en mand, der med sit one-man forlag ikke er vant til egentlig spildtid.
Jeg hjælper ham ved at sætte ham i gang med at finde og få taget billeder af ham selv og Petterson, og i det bløde nattemørke klager han nu med et glimt i øjet over, at jeg forhindrede ham i at få strøget de selv samme bukser med mine illustrationsfordringer. Arild Batzer er forlæggeren, der gør alt selv.
I den prisbelønnede »Jeg forbander tidens flod« kommer Arvid Jansen ikke til København med båden men til Frederikshavn for at besøge sin kræftsyge, danske mor, der er taget til familiens sommerhus efter at have fået den dårlige besked om sit helbred. Arvid selv er ved at blive skilt fra sin ungdomskæreste og ikke ved sine fulde fem eller umiddelbart til megen nytte for sin mor, der tydeligvis er den stærke part i dette mor-søn forhold.
I den virkelige verden er anledningen til den norske landgang i København altså en tre dages promotion tour, og den eneste sygdom, der er blevet talt om i denne forbindelse, er forlæggerens lette uro ved tanken om Pettersons tendens til at blive dårlig, når han skal væk fra sin skrivehytte. Han vil så nødig forstyrres i det, han helst vil gøre, nemlig skrive. Tre år var Petterson om at frembringe sit internationale gennembruds 200 sider lange »Ud og stjæle heste«. Batzer slår ud med armene – han kan sidde og nørkle med en sætning i fjorten dage, derfor er det så vanskeligt for ham at gå ind og ud af en roman.
Måske derfor er Frøydis Jørve, hans agent, med som støtte og opmuntring og praktisk gris, Hun er både sød og skæg og ansat i forlaget Aschehougs Literary Agency, Forlaget Oktober og ja, navnet hidrører fra en revolutionsglad tid, som Arvid Jansen i »Jeg forbander tidens flod« også kaster sig ud i. Til sin mors store fortrydelse dropper Arvid sine universitetsstudier for at arbejde på fabrik og mobilisere arbejderklassen. Hans mor, som har tilbragt det meste af sit liv på Freias Chokoladefabrik kvitterer med en syngende lussing, da Arvid overbringer hende nyheden om sit karrierevalg. På et konditori over to napoleonskager, som står urørte tilbage, da hun efterfølgende forlader stedet.
Den scene elsker Arild Batzer. »Jeg var aldrig MLer« (marxistisk-leninist), som han fortæller mig dagen inden mellem stakkene af bøger på førstesalen i Roskilde. Han var alt for optaget af litteraturen og anarkist af natur, selv om mange norske forfattere med Dag Solstad som prominent bannerfører dengang kastede sig ud i arbejderromantiske vildfarelser.
»Nu skriver de bøger om, at de har fortrudt,« ler han mildt ironisk.
Per Pettersons mor i det virkelige liv arbejdede også på chokoladefabrik og sagde til Pettersons første udgivelse, at hun håbede, at hans næste roman ville være »mindre barnlig«. Næste weekend var hun død. Hun omkom sammen med Pettersons far og to af hans brødre i branden på færgen mellem Oslo og Frederikshavn Scandinavian Star.
Det skulle hun ikke have sagt, har Petterson udtalt, men også forklaret hendes noget ufølsomme kommentar med, at hun selv var en stor læser og i øvrigt havde været så meget igennem og mente, at hvis han virkelig mente noget med sit skriveri, så måtte han gøre det mere seriøst. Det gamle sår er måske nu kommet ud af systemet med lussingen i konditoriet.
DER er faktisk adskillige fællestræk mellem forlægger og forfatter, når Arild Batzer selv skal sige det. Jeg er kommet i bil til hans bogtårn i Roskilde tirsdag og har fjumset så meget rundt i kørselsvejledningerne, at det er blevet for sent at tage hen til Batzers nærliggende kolonihave, som det ellers var hans tanke. Fællesskabet med Petterson ligger blandt andet i den norske trang til »hytte på fjeldet«, som angiveligt ligger dybt i den norske folkesjæl. Længslen efter det enkle, primitive liv med meget lidt menneskelig kontakt og bare de basale nødvendigheder inden for rækkevidde. Måske er Batzers kolonihave en slags hytte-på-fjeld bare i et mindre kuperet og mere befolket terræn. Per Petterson bor temmelig isoleret med sin hustru tres kilometer uden for Oslo med får, heste, hunde og katte. Og skrivehytte.
Et andet vigtigt fællestræk er deres arbejderklassebaggrund, som i mange år har forhindret dem i at realisere deres hedeste drømme som henholdsvis forfatter og forlægger. Petterson debuterede først som 35-årig, mens Batzer skulle blive halvtreds, før han vovede springet fra bogcafébestyrer til forlægger. Hvorfor? Manglende selvtillid. Det har Petterson i hvert fald peget på som en afgørende grund til den relativt sene debut. Han vidste, han ville skrive, men han turde ikke. Det begyndte først så småt, da en lærer påpegede, at det at skrive også var en teknik, at man kunne bestemme, i hvilken retning personer og historier skulle bevæge sig, at han forstod, at man kunne gøre sådan. At han kunne. Så tog han fat. Med blandt andre Raymond Carver og Hemingway i læsebagagen.
Arild Batzer havde tidligere nok både oversat og udgivet et par bøger, men gav sig først fuldtids i kast med denne lidenskab, da han var nået halvvejs gennem livet.
»Som arbejderklassedreng mangler man en selvfølgelighed over for verdens muligheder, som andre lag i samfundet får i vuggegave,« siger Batzer.
Som Petterson følte Batzer sig »udenfor« som barn og ung. Han er født og opvokset i Skien i Norge, en by som også har fostret Ibsen, der ligesom Batzer valgte at forlade det ikke specielt åbne samfund, hvor frimenigheder, vækkelsesprædikanter og fodbold var tilbuddene, og »anderledes« ikke var et plusord.
Selv om Arild Batzer elskede at spille fodbold så meget, at han overvejede at blive professionel spiller, var det mødet med litteraturen, der satte hans hjerte i svingninger. Det var den samme lykkelige historie som hos Petterson om den gode lærer, der kom med Tom Sawyer og Huckleberry Finn og en henvisning til bibliotekets forførende verden, der satte unge Arild på sporet af det, der blev hans og Pettersons skæbne. Bøgerne.
I Batzers barndomshjem var litteratur ikke et emne, man diskuterede. Arilds mor var modist og gik ikke ud og købte ind uden at klæde sig om først på trods af de enkle kår. Hun var med Batzers ord »fin på den« og lærte om litteratur i en sen alder. Det skete, længe efter at Arild havde været radikal militærnægter, beatnik, rimbaudsk discipel og var blev meget voksen og havde skabt sin bogcafé. Da kunne han endelig se sin mor, som det hun også var, nemlig en kærlig kvinde og mor, der havde passet sin familie. Batzer introducerede hende til sin litterære verden, som hun tog fat på med god appetit, så de endte med at kunne snakke litteratur.
Faren døde, da Arild kun var nitten år, men havde som sømand, typograf og frihedskæmper indprentet ham, at man skulle slås for det, man mener og tror på.
»Og det kom jeg til,« siger han og smiler med armene foldet over maven, hvor Kafkas kontrafej pryder T-shirten.
NÅR Arild Batzer går rundt mellem sine bøger på forlagsloftet og fortæller meget personlige historier om hver enkelt udgivelse, får man en klar fornemmelse af, hvad det vil sige, at det er et enmandsforlag. Hans stemme får en særlig glød, hans charmerende dansk-norske dialekt dirrer let. Næppe er jeg blevet overbevist om, at jeg må se at få læst månedens tilbud Gert Nygårsdhaugs »I Provst Gotvins geometri« – »Den er før Dan Brown, mere spændende, og så er den så velskrevet, at man får tårer i øjnene« – før Tomas Espedals »Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv«, føles lige så uomgængelig. For ikke at tale om Pettersons samlede forfatterskab, som Batzer har udgivet. »Jeg var den første, der oversatte ham,« siger han med slet skjult stolthed. Hvordan kunne han være så heldig? Fordi en lille forlægger til Bogmesse i Frankfurt ikke bliver inviteret til forhandlinger hos de store. Hos forlaget Oktober derimod, var man meget åbne og interesserede i at møde Batzer og stak ham Petterson. Det var kærlighed ved første blik.
Nu står vi og læsser sekshundrede Petterson bøger om bord i min bil, for jeg har lovet at fragte forlæggeren til Politikens Boghal og Arnold Busck, hvor Petterson skal signere bøger. Arild Batzer har hverken bil eller kørekort, han cykler, som den gamle sportsmand, han er. Han har spillet fodbold, til han blev halvtreds, så gik han over til tennis. Han elsker at se skiskydning, men man kan ikke længere se NRK i Danmark, og de to geniale kommentatorer fra Norge med deres særegne humoristiske undertekst til skiskyderne er heller ikke virksomme længere. Hvad der er sjov ved skiskydning? Det er ikke lige sådan at forklare, det er noget…norsk.
JEG inviterer Per Petterson, agent Frøydis og Batzer på frokost i Tivoli, hvor hverken Frøydis eller Petterson har været før. Batzer, derimod, blev inviteret på frokost af sin danske svigerfar, efter at han var blevet gift med sin danske kæreste på Rådhuset for mange år siden. Siden gik turen tilbage til 8 måneders tvangsarbejde på en ø uden for Oslo, fordi han var militærnægter-nægter. Det vil sige, at han ikke ville påtage sig det sociale arbejde, man ellers skulle som nægter, fordi han mente, man skulle oplæres i ikke-voldelige forsvarsteknikker à la Gandhi, når man var militærnægter. Han brugte ø-tiden på at oversætte blandt andre Enzensberger og endte med at stikke af fra de sidste otte måneder ved at snige sig om bord i et folkevognsrugbrød, som skulle til fastlandet. Bagefter tog han til Danmark som politisk flygtning og blev her.
Nu sidder han i Tivoli igen med sin prisvindende forfatter og kan fortælle ham, at han har tre bøger på to bestsellerlister. Per Petterson ser fornøjet ud. Han er glad for ikke at blive interviewet og i stedet få en syndig formiddagsøl.
Frøydis afslører, at hun får mange henvendelser fra større danske forlag, som spørger, om hun ikke snart vil bytte Batzer ud med det store maskineri, men nej, ler Frøydis, det vil hun ikke. For den kærlighed til litteraturen og i særklasse til Pettersons litteratur, Batzer har lagt for dagen, kan man ikke købe for penge.
Om aftenen på ambassaden takker Per Petterson for middag og opmærksomhed og bemærker, at de inviterede forfattere, som har sagt noget pænt om ham, alle sammen er kvinder. Nu spørger han sig selv, om der ikke er nogen mandlige, danske forfattere, som bryder sig om hans bøger.
En af de kvindelige forfattere siger til mig, at der måske faktisk er noget kvindeligt ved den måde, Petterson skriver på, fordi hans historier er så lidt plot-orienterede. Der er en relativ enkel rammehistorie, som tillader uanede mængder af spring tilbage i tiden og et næsten oversanseligt sprog. Petterson læser et uddrag af sin næste roman op. Der er helt stille i lokalet, mens en højst maskulin scene, et slagsmål mellem to drenge folder sig ud, så man kan mærke slagene helt fysisk. Agent Frøydis græder, oversætteren glæder sig allerede, selv om Petterson er ekstremt nøjeregnende med sine oversættelser og Batzer ligeså. »En bog udkommer i reglen kun en gang, og den skal være god!« siger Batzer med eftertryk.
Ikke længe efter siver jeg af sted og efterlader forlægger Batzer til kaffe og avec.
Om morgenen klokken 07:52 kommer en mail fra Batzer med emne: dagen derpå.
Hej Synne,
Hvordan går det over there on Oesterbro?
Går du stadig søvnløs rundt og skriver på den her artikel om den fortabte forlægger og hans guldæg?
Her er en kort beretning fra Fiolstræde:
Hovedet har set bedre dage og kroppen er ikke hvad den har været.
Måske skulle jeg bare gå i seng igen.
Vh. Arild Batzer
fårelægger

The post FORLÆGGEREN OG HANS GULDÆG appeared first on Batzer.