350 kr.

Oversat fra norsk af Karen Fastrup
2022. Indbundet. 400 sider
Fås også som: Lydbog
Per Petterson

Mit Abruzzo

Gennem det halve år op til at han fylder 69 tager forfatteren Per Petter­son notater fra livet på Porten hvor han bor. Hver dag står han op klokken seks og prøver at læse i to ti­mer, siddende på en pindestol eller stående ved køkkenbordet, inden han går ned til skrivehytten for at arbejde. Han venter på nyt om den røde jeep som han håber kan reddes, men som måske må skrottes.

Der er hele tiden arbejde der skal udføres på det lille landbrug, en grund skal ryddes på det sted hvor der måske kan bygges et nyt hus, træer skal fældes, fårene skal klippes, og han slås med den rasende vædder der skal fodres og passes og kløs i pelsen. Af og til kører han til Lillestrøm og mødes med Øivind som han har haft et nært venskab med i snart fyrre år. Han har samtaler med sin storebror Steen om familiens historie, om moren og faren og de to brødre der alle sammen er borte. Min­der trænger sig på, om barndom og opvækst og en dreng som aldrig kunne sidde stille, en nervøs dreng som blev en nervøs voksen og siden en nervøs ældre mand.

Om møder med forfattere hjemme i Norge og på rejser rundt om i verden. Og som en rød tråd gennem det hele løber litteraturen, i en slags indre samtale om og med forfattere og deres bøger. Mit Abruzzo er både en melankolsk og energisk tekst, skrevet frem med fintsleben sårbarhed og barsk humor, og hele vej­en igennem med Pettersons umiskendelige, lysende ­prosa.

“Mageløst!” – Kulturen.nu ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Lykkeligvis er Mit Abruzzo formidabel. Og visse passager minder faktisk så meget om en ægte Per Petterson-roman, at det er umuligt at se forskel. Liv og værk går i ét." – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Tilbage på bundlinjen står ’Mit Abruzzo’ som en enormt generøs gestus. Et helt igennem ulogisk og uventet skridt fra en forfatter, der kun greb ud efter journalen af bitter nød, men føjede en ny dimension, et på en anden måde sandt værk, til sit forfatterskab." – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️

"Mit Abruzzo er en helt igennem virrende livlig og energisk og stærkt charmerende dagbogs- eller journaltekst, der driver kunsten at se det store i det små frem til et klart mesterskab." – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Fra dagsoptegnelser om det almindelige, smalle hverdagsliv på gården rejser sig en dramatisk livshistorie, både i det ydre og det indre. Findes der noget mere interessant end et menneske foldet helt ud? Eller i hvert fald en forfatters selvbillede foldet helt ud?" – Weekendavisen

"Det er en bog, der berørte mig. Prosaen skinner." – Kulturkapellet

"Mageløst!" – Kulturen.nu ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Grænsen imellem den fiktive Per og den virkelige Per opløses. Tilbage står den ægte Per, en forfatter balancerende på kanten af afgrunden med blikket rettet mod en lys horisont." – Litteratursiden

"Pettersons desperate dagbog er skrevet med en så intens og nærmest manisk tilstedeværelse at jeg bliver blæst bagover. Det sker ikke ret tit, måske et par gange eller tre i løbet af et år, at jeg læser en bog der er så overvældende god at jeg nærmest sitrer når jeg læser." – Dagbladet ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

"Petterson slår med den her bog fast at han er en ægte forfatter og et sandt kunstnersind ... han skriver præcis lige så godt som vi ved han kan. Gnistrende godt, når det er bedst. Hvis Mit Abruzzo viser sig at indvarsle en ny retning for Pettersons forfatterskab, er der al mulig grund til at glæde sig til fortsættelsen." – VG ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Stavanger Aftenblad

Ringstedgade 28, 4000 Roskilde

+45 2811 6274

Tirsdag & fredag 12-17

0
Kurven er tom