Oversat af Jannie Jensen & Arild Batzer
2008. 532 sider. Indb. 300 kr. Udsalg: 100 kr.
Kompagni Orheim er en opvækstroman fra halvfjerdserne og firserne. Jarle og hans mor og far flytter ind i et rækkehus med carport i Norges oliehovedstad Stavanger. Jarle er en dreng med stor nysgerrighed på livet. Han forelsker sig hovedkulds i pigerne, bliver antiracist og feminist, og bedste ven med Helge, der kalder sig ”kommunist med klare anarkistiske træk”. Alt ånder fred og idyl, men bag facaden skjuler sig en anden og barskere virkelighed. Jarles far drikker og langsomt krakelerer Kompagni Orheim, som faren kalder familien. Men hvordan gik det til at de der ville hinanden det så godt, kom til at gøre hinanden så ondt? Det er en stærk historie, men fortalt på en original og gribende måde. Renbergs skildring af Jarles opvækst, hans usikkerhed og sårbarhed, hans drømme og gryende seksualitet, og den rolle musikken spiller for hans udvikling, har fået de norske anmeldere til at sammenligne ham med Lars Saabye Christensen.
Kompagni Orheim, der udkom i 2005, blev nomineret til Brageprisen og tildelt P2-lytternes romanpris. I sin begrundelse fremhævede juryen bogens energi og dybden i persontegningerne og udtalte at tidsbilledet og beskrivelsen af musik, politik og tøjstil er taget på kornet.
Det er november 1996 og midt om natten. Jarle, 24 år, kommer fuld hjem fra byen og falder i en dyb søvn. Så ringer telefonen, det er hans mor. Hun fortæller at hans far, Terje Orheim, er død. Jeg er ked af det, siger hans mor, det er frygtelig trist. Hvordan kan det være trist, tænker Jarle, og da hans kæreste Lene spørger om han vil sige noget til begravelsen, passerer hans liv revy. Og på de næste fem hundrede sider får vi Jarles historie. Om dengang i halvfjerdserne hvor familien flyttede ind i et rækkehus med carport i Norges oliehovedstad Stavanger og alt åndede fred og idyl. Men Jarle kan ikke lide at gå i seng, når det bliver mørkt er det som om væggene taler, og i weekenden hører han underlige skrabelyde i huset og gulvet gynger. En sommernat han ikke kan sove, dukker mor op i natkjole, hendes hår er i uorden og hun tager sig til kæben som er hævet. Det kan ikke længere skjules at hans far, inspektøren, som alle så godt kan lide, har et alkoholproblem, som bare vokser og vokser. Og efter en tur på Hardangervidda, hvor faren – med sin besættelse af modstandskampen under anden verdenskrig – har fået gennemtrumfet at de skal gå i Kompagni Linges fodspor, går Kompagni Orheim i opløsning. En dag skifter Jarle efternavn. Han vil ikke hedde Jarle Orheim længere – nu hedder han Jarle Klepp – efter sin mor. Hvad var det der skete med Kompagni Orheim? Hvordan gik det til at de der ville hinanden det så godt, kom til at gøre hinanden så ondt.
Tore Renbergs bøger er udkommet i Sverige, Frankrig, Tyskland og Ungarn.
P2-lytternes romanpris. Nomineret til Brage-prisen. ”
…gribende.” Jyllands-Posten.
“Det storslåede projekt kan måske placeres et sted mellem Lars Saabye Christensen og Per Petterson.” Politiken.
“Flot og rørende portræt af en tid og far/sønproblematikken, skrevet med indlevelse og sprogligt overskud.” DBC-lektør.
“Det har været et rigtig godt bekendtskab, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger.” Litteratursiden.
FAMILIELIV RETUR
Norske Tore Renberg rammer med sikker hånd en alkoholikerfamilies langsomme skred. (-)Tore Renberg har med sin anden og meget roste roman om Jarle tilsat den psykologiske erindringsroman både en stærk socialrealistisk dimension og (især i indledningen) en frydefuld eksperimenterende streng. Liselotte Wiemer, Weekendavisen
DA BARNET VAR BARN
Endnu en bemærkelsesværdig norsk opvækst- og generationsroman om familiehemmeligheder i firserne. (-) Det storslåede projekt kan måske placeres et sted mellem Lars Saabye Christensens og Per Pettersons psykologisk og sprogligt så forskellige og dog, som generationsspejl, beslægtede romaner. Søren Vinterberg, Politiken
GRIBENDE ★★★★
Jeg ser i skrivende stund til min forbløffelse, at ”Kompagni Orheim” er 532 sider lang. Det har jeg ikke skænket en tanke under læsningen. Romanen om unge Jarles opvækst i Stavanger med en fordrukken far fremstår stramt komponeret og ikke en bisætning for langstrakt. (-) Romanens letflydende strøm af tanker, dialog, beskrivelser og handling, den generøse adgang til alles tanker og den sørgmuntre historie gør ”Kompagni Orheim” til en solid, gribende roman om at overleve tabet af en far. Julie Top-Nørgaard, Jyllands-Posten
EN SVÆRT GOD ROMAN
Kompani Orheim er en svært god roman. Tore Renberg er en sann mester i å skildre scener og skrive frem et tidsbilde, vi møter antirasismebevegelsen, og opplever det legendariske møtet mellom Arne Myrdahl og Blitzmiljøet, vi blir minnet om hvorfor The Cure og REM er bedre enn Duran Duran og Madonna. Vi husker at ekkosko var siste sort, at det var viktig å eie den helt riktige modellen av svart Levis, at genserene skulle henge på en ganske bestemt måte, og at noen sorte jakker var helt teite (utjekkede), mens andre var kule (fede). I tillegg har Renberg et godt blikk for mekanismene innad i en såvidt dysfunksjonell familie. I bokas rammeberetning er Jarle student og på vei hjem til farens begravelse. Og på dette punktet gir teksten et fantastisk godt innblikk i familietragedien: Jarle blir bedt om å si noen ord om faren, men hva i allverden sier man om en far som har sviktet så totalt som Terje Orheim? Hva sier man når fremmede kommer bort og roser faren, og minnes ham som et godt menneske? Astrid Fosvold, Litlive
ET GODT BEKENDTSKAB
Jeg er meget begejstret for denne sørgelige og alligevel så muntre og talentfulde roman. (-) Det har været et rigtig godt bekendtskab, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger. Marianne Träff, Litteratursiden
FLOT OG RØRENDE
Renberg er den alvidende fortæller, som veksler ubesværet mellem sine personer, nogle gange fra sætning til sætning. Han beskriver dem, taler til dem og forklarer for læseren. Flot og rørende portræt af en tid og far/sønproblematikken, skrevet med indlevelse og sprogligt overskud. Lene Kristiansen, DBC
PAGETURNER
“Renbergs bedste … en pageturner, godt fortalt og godt bygget op …” Stavanger Aftenblad
GRIBENDE
“Renberg har begået en troværdig, gribende og væsentlig roman … Det er sjælden jeg anvender udtrykket ‘gribende’. Denne gangen er det på sin plads … Renberg har ikke bare toppet sin litterære formkurve stilistisk, han har også fundet ud af hvad der er hans force, nemlig den personlige beretning, som er uprætentiøs, men ikke desto mindre ambitiøs. Kompagni Orheim er en vigtig bog.” Torunn Borge, Klassekampen
INDSIGTSFULDT
“… overbevisende og godt … Først og fremmest magter Renberg at skrive sorgmuntert om en tragedie; en families undergang. Han skriver indsigtsfuldt om Jarles vej fra barn til ungdom. Han magter at bygge forventninger som hele tiden driver læsningen videre, han skriver både underholdende og god prosa …” Fædrelandsvennen
FÆNGENDE
” … fængende … Tore Renberg er et fortællertalent som behersker det brede formatet.” Dagbladet
HØJDEPUNKT
“… en miljøskildrer af rang … Kompagni Orheim danner et foreløbig højdepunkt i forfatterskabet.” Aftenposten
DET STORE FORTÆLLERHJERTE ★★★★★
“Kompagni Orheim besidder en storslagen sårbarhed … Miljøbeskrivelserne er nådeløse, karaktererne træfsikre, og historien faktisk ikke så lidt klog. Tore Renberg viser med Kompagni Orheim sit store hjerte for fortællingen …” Haugesunds Avis
ET AF DE MEST SPÆNDENDE FORFATTERSKABER
“Tore Renbergs litteratur er et af de mest spændende forfatterskaber som har udviklet sig efter 2000 … en dybdeborende, perspektivrig roman … Han er en glimrende fortæller med et markant sprog og en original fortællerstemme. Det dristige fortællergreb med en nærmest totalalvidende beretter er sjælden vare i nyere norsk prosadigtning.” Tønsberg Blad
Om forfatteren
Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som indbragte ham Tarjei Vesaas’ debutantpris. Har siden udgivet 15 bøger, heraf otte romaner. Hans tre første bøger om Jarle Klepp: Kompagni Orheim, Mig og Yngve og Charlotte Isabel Hansen, har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Norge.
Hallo?
Jarle?
Er du der?
Verden lever: Regnvåde blade, drivvåde plæner, flydende muld fra bed og haver, striber på facaderne, gnister under lygtepælene, oversvømmede kloakker. Bergen lægges i blød, det er midt om natten, det er efterår i Norge. Det siler ned over universitetet, det vasker Bryggen, og vandmasserne stiger i Allégate. Men er du der?
Nej. Det er du ikke.
Du er sunket ned i en dyb, drømmeløs dvale, og der er du forsvundet. Der er intet i dig der ved at du findes. Alt er dødt. Det er ikke mørkt i landet hvor du er, men det er heller ikke lyst. Det er ikke varmt, og det er ikke koldt. Overfladen er glat og fedtet. Følelserne er størknet, alt er goldt. I dette ufrugtbare dyb kan kun den simpleste form for liv finde sig til rette. Kun den fredelige, menneskeforladte søvn.
Men Jarle?
Der er nogen der vil have fat i dig.
Hallo?
Jarle?
Telefonen ringer, er du der?
Du kan ikke have det bedre end du har det nu, hvor du bare sover og ikke føler noget som helst. Hvordan bar du dig ad, Jarle Klepp, 24 år, med at nå hertil? Den varme sprit, det tunge øl, alkoholen som har pumpet dig fuld af lammelse og uovervindelighed. Støt og roligt, målrettet, har du siddet i en kælderlejlighed på Danmarksplass og drukket i otte timer: Øl, gin, tonic, rødvin, whisky, sprit. Du har mærket varmen brede sig, du har mærket tankerne løsne sig fra deres vante pladser, du har mærket modet stige, og alt det som ellers føles umuligt, eller pinligt, er blevet enkelt.
Men, Jarle?
Telefonen ringer.
Det er midt om natten, og der er nogen der vil have fat i dig.
Du må vågne, Jarle.
Er du der?
Natten ved Nygårdshøyden er kulsort, regnvåd november og efterår. Uden for vinduerne står træerne nøgne, langs fortovene ligger bladene falmet i regnen. For nogle timer siden stavrede du gennem gaderne, nynnende halvfemsersange, glad og mesterligt, here we are now, entertain us: En fuld bifagsstudent i filosofi ved universitetet i Bergen. Du stod og pissede med spredte ben i et bed uden for det naturvidenskabelige fakultet, du vaklede ind og ud af lyset fra gadelygterne, med den silende regn over hovedet og asfalten under fødderne, på vej hjem mod Allégate. Du nærmede dig lejligheden, nærmede dig Lene der lå og sov, og lidt efter lidt forsvandt modet fra nachspielet, lidt efter lidt holdt du op med at stige: Du begyndte at synke. Gennemblødt på fødderne, øm i musklerne, stiv i leddene, mørk i sindet. Hvad var det du havde lavet? Siddet og skrålet, råbt til en studiekammerat at du ville høre en anden sang, lænet dig ind over bordet og talt om det amerikanske valg i lyset af dekonstruktion? Stirret, længe og ugenert, på hende med den ranke overkrop der sad ved siden af dig. Nu måtte du se at komme hjem. Du var våd, du var kold, og der var kun én løsning: Synke og sove.
Ned ad gaden, tage sig sammen, gå lige hen til hoveddøren, blinke med øjnene, sigte mod nøglehullet. Du bommede, tabte nøglerne på gulvet så det gav genlyd i væggene. Du prøvede igen indtil det lykkedes at låse dig ind i lejligheden som du og Lene lejer for fire tusinde kroner om måneden. Du snublede over en stol og standsede et sekund, for at høre om hun var vågen, for at kigge ind i stuen om hun sad der, vred, og ventede på dig. Nej. Ingen lyde. Du trak vejret dybt, smuttede ud af de sorte sko, hængte den regntunge frakke op, manøvrerede så stille du kunne på strømpesokker. Ud i køkkenet, hev et stykke køkkenrulle af og tørrede panden og brillerne, strakte dig efter et stort glas, fyldte det med vand, og drak. Så åbnede du forsigtigt døren ind til soveværelset.
Jo.
Hun sov, gjorde hun ikke?
Så gik du ud som et lys. Forsvandt ned i en dyb og støjende fuldemandssøvn, velsignet for dig selv, og kolossalt irriterende for hende som måtte høre den stinkende krop trække vejret i seje drag, hende der havde ligget og vredet sig i timevis, ventende på dig, bare for at høre dig snuble over parketgulvet. Få minutter senere lå du udstrakt på ryggen. Åben mund, slubrende halslyde, snorkende, mens du breder dig i sengen med armene ud til siden og spredte ben, som et barn i solen eller en romersk kejser.
Nogle sekunder efter at du faldt i søvn, skete der noget et andet sted. En sval vind strøg hen over din kind, som en let hånd, måske et pust fra en mund, men du mærkede det ikke.
Hallo?
“Jarle!”
Verden lever, og der er sket noget.
“Jarle! Telefonen ringer!”
Oversat af Jannie Jensen & Arild Batzer
Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som indbragte ham Tarjei Vesaas’ debutantpris. Har siden udgivet 15 bøger, heraf otte romaner. Hans tre første bøger om Jarle Klepp: Kompagni Orheim, Mig og Yngve og Charlotte Isabel Hansen, har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Norge.
