Tilbud

Tore Renberg: Charlotte Isabel Hansen

Tore Renberg - Charlotte Isabel HansenJannie Jensen & Arild Batzer
2011. 372 sider. Indb. 300 kr. Udsalg: 100 kr.

Jarle Klepp er blevet femogtyve og studerer litteratur. Han bor i Bergen og nyder sin akademiske tilværelse. Livet som studerende tilbyder Jarle alt hvad han har drømt om. Han betragtes som en lysende begavelse af den excentriske litteraturprofessor Robert Göteborg, Han har et intenst og udelukkende fysisk forhold til den smukke Herdis Snartemo. Han har for alvor opdaget sine analyserende evner, sin effektive charme, sin fremtid.

Så får han et brev fra politimesteren om at han har en datter på syv år som hedder Charlotte Isabel Hansen.

Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995, er det nye stjerneskud i norsk litteratur. Hans tre første bøger om Jarle Klepp, Kompagni Orheim, Mig og Yngve og Charlotte Isabel Hansen, har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Norge. Alle tre bøger er filmatiseret eller skal filmatiseres.

Kompagni Orheim er en bog om at vokse op i Stavanger i 70’erne og 80’erne med en far som er alkoholiker.

I Mig og Yngve er vi nået frem til 1990. Muren er faldet, og Jarle Klepp er sytten år og går i gymnasiet. Begge bøger tegner et billede af tiden, politikken, tøjstilen og ikke mindst musikken, som spiller en stor rolle i Renbergs bøger.

I Charlotte Isabel Hansen befinder vi os i 1997. Jarle Klepp går på universitetet, og lever et verdensfjernt og studentikost liv. Men en dag får han et brev fra politimesteren som ændrer hans tilværelse radikalt.

Klip fra anmeldelser:

“Renberg er i færd med at indtage en position som den store fortæller i norsk samtidslitteratur … fortællingen er blændende god, morsom, spændende, gribende, troværdig og – alt på en gang … en bog der både morer og bevæger. Jeg anbefaler den uden betænkeligheder.” FÆDRELANDSVENNEN – 6 terninger

“Stilen er lige så enkel som lysende … Perfekt bygget op … Resultatet er en atmosfære af intelligent fortrolighed og musikalitet, som virkelig formår at forføre læseren.” LE MONDE

“Han skriver godt og underholdende. Og han kan læses af høj som lav … Charlotte Isabel Hansen er en bog med humor, rytme, elegante fortællerovergange, kvikke karakteristikker og sælsomme billeder. Trilogien om Jarle Klepp … bliver den Renbergske generations store fortælling.” DAGBLADET

“Charlotte Isabel Hansen er en intelligent og meget vellykket satire … munter læsning … ambitiøs og fuldstændig forførende ” L’EXPRESS

“… blændende god, morsom, spændende, gribende, troværdig …” Fædrelandsvennen 6 terninger.

“I love you, Jarle Klepp!” Litteratursiden.dk

”Tore Renberg er en af nordens fineste romanforfattere.” Berlingske ★★★★★

Jyllands-Posten ★★★★★

kr.100.00

Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

 


Bøger af Tore Renberg

Anmeldelser

I LOVE YOU, JARLE KLEPP!
Beskrivelsen af forholdet mellem far og datter og den spirende kærlighed der opstår mellem de to mennesker, er mildest talt rørende. Hvordan den lille pige og den uansvarlige unge mand langsomt sporer sig ind på hinanden, går lige i hjertet på læseren. Bogen er skrevet med humor, ironi og underfundighed, og man kan ikke lade være med at holde af både Jarle Klepp og hans charmerende lille datter.

’Charlotte Isabel Hansen’ er tredje del af historien om Jarle Klepp, hvoraf anden del med titlen ’Mig og Yngve’ er filmatiseret i 2008, hvor den bl.a. modtog prisen for årets bedste norske film. Tore Renberg kaldes ”et stjerneskud” på den norske forfatter-himmel, og dette er efter min mening ganske berettiget. Hans tre romaner om Jarle Klepp er et lille mesterværk af en utraditionel udviklingsroman og jeg må indrømme, at jeg har været forelsket i Jarle Klepp siden ’Mig og Yngve’, og det at han nu er blevet far, har kun fået min forelskelse i ham til at vokse. I love you, Jarle Klepp!
Merete Trap, Litteratursiden.dk

JARLE FÅR EN DATTER ★★★★★
Tore Renberg er en af nordens fineste romanforfattere og viser hvorfor i det tredje bind om Jarle Klepp. (-) Charlotte Isabel Hansen er en sjov, bevægende og vedkommende læseoplevelse med en fint forløst finale
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

STUDENTENS OMVENDELSE
Det er en ganske satirisk portrættegning af den kronragede og sortklædte student Jarle som en blæret, selvhævdende opkomling og arrogant charmør, der tiltror sig at have alle karrieremuligheder i erotik og fag. Han bliver ironisk udleveret, men alligevel i et tæt og solidarisk tonefald, for det er også en moralsk og efterhånden slemt sentimental historie. Kortene er nærmest givet på forhånd ved denne konfrontation med et afkom, der viser ham vej fra hovmod og ind i en mere ægte og følelsesenkel livsværdi. (-) Elegant komponeret er romanen, vittig og sproglivlig med fine symbolsansninger, underholdende i tempo gennem det satirisk optegnede universitetsliv med Jarle som en Erasmus Montanus mellem lige så geniale og snobbistiske kammerater i selveste Ludvig Holbergs fødeby. Men vi trøster os. Han skal nok ændre sig og måske blive forfatter. LÆS MERE!
Torben Brostrøm, Information

PÅ SPORET AF DEN TABTE FAR
Norske Tore Renberg har skrevet en akademisk komedie til folket, der både er morsom og medrivende.
Nanna Goul, Weekendavisen

STORT GENERATIONSPORTRÆT ★★★★★
Selv om Tore Renberg (født i 1972) skriver let og muntert her i tredje del af bestsellerserien om den unge Jarles genvordigheder, er der meget mere på spil end blot satire, slapstick og til tider anstrøg af sentimentalitet. (-) Ligesom det også virker helt bevidst, når Renberg ind imellem sejler tæt op ad klichéernes forrevne skær, sætter filetkniven lige lovlig indforstået i universitetsmiljøet, binder sine symbolsløjfer næsten demonstrativt perfekt og ind imellem lader en alvidende fortællerstemme stikke næsen synligt frem. I særdeleshed den store karnevalsfinale er på én gang overstyret, tudevorn og grovkomisk, men den er også iscenesat med millimeterpræcision. (-) Det er et stort generationsportræt, men så sandelig også generationskritik og ikke kun af Jarles eget æggehovedemiljø. Først og fremmest er det en på én gang fornem og letlæst demonstration i netop Prousts ånd af, hvor meget litteraturen kan gøre os klogere på, hvor vi kommer fra, og hvor vi står nu – men også af, at det kun er os selv, der kan beslutte at komme videre. LÆS MERE!
Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

Om forfatteren

Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som indbragte ham Tarjei Vesaas’ debutantpris. Har siden udgivet 15 bøger, heraf otte romaner. Hans tre første bøger om Jarle Klepp: Kompagni Orheim, Mig og Yngve og Charlotte Isabel Hansen, har solgt mere end 300.000 eksemplarer i Norge.

Forfatterweb om Tore Renberg

Wikipedia om Tore Renberg

            Forfatterprofil

Forside i høj opløsning

Forfatterportræt i høj opløsning. Foto: Janne Lindgren