Tomas Espedal: Lyst (En forfatters selvbiografi)

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
2023. Hæftet med flapper. 390 sider. 300 kr.

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring.
Om rejser og kærlighedsforhold.
Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København.
Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab.
Om penge og god og dårlig økonomi.
Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det?

“Tomas Espedals   flossede, vilde liv er hans råstof. Hans sprog er hans vej ud af mørket. … Han kan, som i sin nye bog med dens tvetydige titel, skrive blødt og hårdt om sit eget liv og sine egne længsler. Om lyset og mørket.” – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Når Tomas Espedal er bedst, er han næsten på niveau med den selvbiografiske erindringsromans mest suveræne stilist, østrigeren Thomas Bernhard (1931-89). Begge skriver denne suveræne, særegent repeterende, rytmiske, flydende prosa, der nærmest hypnotiserer sin læser.” – Weekendavisen

“Oversættelsen er så musikalsk, som Tomas Espedals prosa fortjener.” – Politiken

“Espedal er først og fremmest et skrivende menneske. Råstoffet er hans liv, det liv han lever for at skrive litteratur. Virkelig god litteratur. … han skriver så smukt og eksistentielt nærværende at det altid er en glæde at læse ham.” – Dagbladet ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Espedal skriver, så man kan mærke både ham og sig selv. Hans litteratur er et fysisk foretagende, en boksekamp med slag til både hoved og nyrer. Måske har han egentlig altid kun skrevet selvbiografisk? Skrev han ikke autobiografisk med pant i sit helbred og privatliv før fx Knausgård?” – POV.International

“… den lange rejse mod forfatterlivet, fra et bogløst hjem i Sandviken i Bergen til litterære laurbær i Oslo, er blevet en bevægende, trist, munter og fræk guidet tur til en forfatter i vækst. … Tomas Espedal er den standhaftige tinsoldat. Han giver ikke op. Mit liv skal I få, hvad enten I synes om det eller ej. Denne læser syntes rigtig godt om det.” – Dagsavisen

“Detaljerigt og rammende om forfatterblikket … Der er noget udtalt proustiansk i den måde det nutidige blik knyttes til glimt fra fortiden i denne udgivelse, hvilket får den til at række ud over det biografiske.” – Vårt Land

“Tomas Espedals litterære projekt er at væve liv og litteratur sammen. Denne gang blander han selvbiografi og dannelsesroman på en interessant og tvetydig måde.” – Bergens Tidende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Det mest sympatiske ved Espedals forfatterskab er den usvigelige vilje til at mindes dem … som ikke har status eller fremtidsudsigter, men som ikke desto mindre giver farve, rigdom og mening til omgivelserne gennem deres eksistens. Det samme kan man sige om den her Espedal-udgivelse, som jeg – trods indvendingerne – anbefaler uden forbehold.” – Morgenbladet

kr.300.00