Beskrivelse
Det hele er ført i pennen af en stor stilist, en sprogkunstner som kredser om det at skrive og skriftens muligheder. Hvordan formidle med ord det som ligger en nærmest? Hvordan formidle sig selv? Hvordan skrive om sorgen over at de som står dig nærmest dør? Som en anmelder skrev om Dagbog: Det er en af de stærkeste og mest sårbare bøger jeg har læst på længe, men også en af de smukkeste. Og Le Monde blev forbløffet over Breve, ”deres tilsyneladende kaotiske konstruktion, deres gribende enkelhed og raffinerede stil” og kaldte Espedal ”et stort og åbenbart talent”. Et talent som vi i dag godt ved at han har indfriet.
ESPEDAL OM DE TRE BØGER
BIOGRAFI: Biografien, historien om en selv, der er skrevet af en anden. Det er biografiens konvention, men jeg ville skrive om en anden, som så bare også er mig, og jeg ville bruge de almindelige tekniske virkemidler der gør biografien genkendelig som genre. Det starter med en gade, en adresse, et hus. Starter med opvæksten, sådan og sådan, og så bliver det trukket ind i det som er skriftens, så bliver det en anden.
DAGBOG: Jeg bruger biografien på sproget som en metode, og på den måde var det naturligt at gå videre til dagbogen derfra, for hvem er dagbogen skrevet til? Den er jo skrevet til sig selv! Den skal ideelt set ikke have nogen læser. Den er meget privat. Det er en ophidsende tanke for mig, at jeg skulle skrive en ægte dagbog, og at den skulle trykkes. Der findes mange eksempler på det i litteraturhistorien, og tanken er fortsat at nu skriver du kun til dig selv. Skriv kun til dig selv!
BREVE: Og så skrev jeg brevet, brevet som henvendte sig direkte til en anden, til én, kun til én. Jeg havde skrevet til mig selv i dagbogen, og pludselig voksede dette ”du” frem. Det var næste bog. Brevet er en du-bog. Jeg kalder dem romaner, men det er bare at tænke på det som en dagbog eller som et brev, at det er et brev, næsten en bøn. Den bog er en bøn. Der kunne godt bare have stået ”kom tilbage til mig” i den bog. ”Jeg savner dig. Kom snart tilbage.” Jeg gik i dialog med andre breve. Jeg gik i dialog med Rilkes Breve til en ung digter. Der er en slags Rilke-brev inde i den bog. Det var trilogien, de tre tilsammen, en slags portræt af det at skrive.
Fra et interview med Espedal i LY.
Bøger af Tomas Espedal
Anmeldelser
HAN KAN SKRIVE MØRKET FREM SÅ DET LYSER
Tomas Espedal gør det ikke let, hverken for sig selv eller læseren. Men han er en forfatter med sprogets vidunderligste klange i sin hule hånd. Og han kan skrive mørket frem, så det lyser! (-) Forfatteren Tomas Espedal er en af nordens største og mest særegne prosaister. Han kan skabe en baglæns bevægelse, så døde ord ét for ét bliver til sprog, så sproget bliver en stemme, og stemmen til sidst til et menneske. Det sker altid den vej rundt. Og aldrig uden kamp. (-) Hvis man tør indånde teksten som små, bitre dråber og koncentrerede stråler af liv, ligger den smukkeste verden for ens fødder.
Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad
LITTERÆR, FLYVSK OG JORDBUNDEN
Tomas Espedal har med sine fire bøger på dansk skaffet sig mange læsere. De vil med stor begejstring kaste sig over denne udgivelse, der er i genren autobiografi. Bogen er litterær, flyvsk og jordbunden på samme tid. Den kan læses i bidder, men tilsammen giver den et nuanceret billede af mennesket Tomas Espedal. Stilen er minimalistisk med spring i tid og sted, og sproget så poetisk og flot at det går lige til hjertet. Et centralt værk i ny nordisk litteratur der fungerer godt som ét værk og som bidrager væsentligt til forfatterskabet.
Birgit Sloth, DBC
POETISK REFLEKSION I SUVERÆN STIL
Tomas Espedals strålende poetiske refleksion handler om at indkapsles af de døde, hans mor, hans elskede, og på en gang trodsigt og med nødvendighed at vende tilbage til de levende … Bogen her er egentlig tre bøger udkommet mellem 1999 og 2005, dvs. lige før, hvad der regnes for Espedals gennembrudsværk Gå fra 2006. Men hver af de tre bliver kun bedre af at stå op ad de andre. Deres særpræg, deres sproglige bredde bliver tydeligere, og i stilens forskellige belysninger træder også temaerne klarere frem. … Skønheden – både den blide og den grelle – ligger hos Espedal i variationen, i sprogmotorens kværnen i de samme billeder og historier, men med forskellige indstillinger … At vende og dreje, at gå rundtom og hele tiden nærme sig på ny. LÆS MERE!
Thomas Thurah, Information
UBARMHJERTIGE ESPEDAL ★★★★★
Norske Tomas Espedal skriver, så blodet sprøjter, så englene synger og så lammende, at man sidder tænksom tilbage. I ”Biografi. Dagbog. Breve” afprøver Espedal tre af litteraturens grundgenrer – på et ekstremt højt stilistisk niveau. ”Biografi” er eminent prosa, men teksten er mere poetisk, end de fleste digtere formår – og samtidig skarpere og mere ubarmhjertig end de fleste banale dagbøger. Det er blændende.
Peter Hagmund, Fyens Stiftidende
KONTROLLERET SMERTE GALORE ★★★★★
Der er ikke mange scorereplikker hos Tomas Espedal. Men han er god! Tomas Espedals virtuose skrift-klaustrofobi er værd at bruge tid på.
Erik Svendsen, Jyllands-Posten
MESTER. NORSKE TOMAS ESPEDAL SKRIVER MED EN EGEN POESI OG FØLSOMHED ★★★★★
Med fiktionaliseringen af biografi-, dagbogs-, og brevgenren har Espedal fundet ny vej ind i litteraturen, og det vel at mærke før Karl Ove Knausgård brød igennem med sin »Min kamp« … »Vi må få følelserne ud af sproget og bringe dem ind igen på en ny måde«, siger en ven et sted i »Dagbog«. Men det kunne meget vel være Espedals egen ambition. Og at han lykkes med den, er de tre bøger ét langt bevis på. I noget der ligger tættere på poesi end prosa, skildrer han verden og dens mennesker på måder, som vrider nye blikke, fornemmelser og erkendelser frem i læseren.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske
SMUKKERE BLIVER LITTERATUR IKKE ♥♥♥♥♥♥
Espedals vilde liv er virkelig vildt, der drikkes, kneppes, slås. Den tredje bog begynder med ’Brevet om mine ulykker’ og to siders verdenslitteratur om at være fjorten år og smadre en kammerat, bokse med sin far, knalde ham en lige højre, selv blive slået i gulvet: »Jeg har aldrig set ham så smuk«. Smukkere bliver litteratur ikke.
Bjørn Bredal, Politiken
MAN SKAL LÆSE HAM LANGSOMT
Espedal arbejder i den store europæiske litteraturtradition: hans sprog nedbryder og bygger op i samme bevægelse, beskriver den konkrete virkelighed og dennes forsvindingspunkter, den livgivende død. Hans længsel er at være i verden ved at forsvinde, sådan som Maurice Blanchot har forsøgt at beskrive det og Rilke at gestalte det. Begge citeres flittigt af Espedal, der bruger den af de to koryfæer brugte Orfeus-skikkelse som en slags identifikation: Orfeus, der måtte konfronteres sig med den elskedes død for at kunne skrive, og som til sidst blev revet i stykker af skismaet. Det er stærke sager og store temaer. (-) Man skal læse ham langsomt og koncentreret, men så er det en nydelse.
Steen Klitgård Povlsen, Standart
Om forfatteren
Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, for Gå, Bergeners og Mod kunsten, som han fik Kritikerprisen for. Han modtog Brageprisen for Mod naturen. I 2019 udkom hans roman Elsken på dansk, i 2022 udkommer Mit privatliv og i 2023 hans nye roman Lyst.
Forfatterweb om Tomas Espedal
Wikipedia om Tomas Espedal
Forfatterprofil
Links
Forside i høj opløsning
Forfatterportræt i høj opløsning. Foto: Jakob Dall
Artikler/Interviews
INFORMATION: POETISK REFLEKSION I SUVERÆN STIL (anmeldelse af “Biografi Dagbog Breve”)
Tomas Espedals strålende poetiske refleksion handler om at indkapsles af de døde, hans mor, hans elskede, og på en gang trodsigt og med nødvendighed at vende tilbage til de levende … Bogen her er egentlig tre bøger udkommet mellem 1999 og 2005, dvs. lige før, hvad der regnes for Espedals gennembrudsværk Gå fra 2006. Men hver af de tre bliver kun bedre af at stå op ad de andre. Deres særpræg, deres sproglige bredde bliver tydeligere, og i stilens forskellige belysninger træder også temaerne klarere frem. … Skønheden – både den blide og den grelle – ligger hos Espedal i variationen, i sprogmotorens kværnen i de samme billeder og historier, men med forskellige indstillinger … At vende og dreje, at gå rundtom og hele tiden nærme sig på ny. LÆS MERE!
DAG OG TID: Å LEVE VIDERE (anmeldelse af “Dagbok”)
Thomas Espedals Dagbok er ei av dei sterkaste, vondaste og vakraste bøkene eg har lese på lenge. LÆS MERE!
Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer
