Anmeldelser

NORGES STORE FORFATTER SKRIVER LYSENDE OG INDSIGTSFULDT OM LIVETS FASER ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“At læse ældre romaner kræver ofte tilvænning. Ordvalg og sprogtone er anderledes, ligesom de gerne fremstår en smule omstændelige i deres naturbeskrivelser og karaktertegninger.
Men der er lysende undtagelser, og til dem hører Tarjei Vesaas’ ” Fuglene” fra 1957, og det samme gør hans ” Isslottet” fra 1964. Og hvor førstnævnte regnes for hovedværket i nordmandens kanoniserede forfatterskab, har den anden også sine lidenskabelige dyrkere. I forbindelse med en nyoversættelse i 2019 røbede Helle Helle således i et interview, at ” Det er den bedste bog, jeg har læst i mit liv.” Nu har forlaget Batzer & Co så forestået endnu en nyoversættelse af en Vesaas-roman, nemlig ” Vårnat” fra 1954, der også er skrevet i et sprog, som trækker tråde til samtidens alvorsfulde modernisme og eksistentialisme – ikke ulig vores egen Martin A.
Hansen – men fremstår fuldkommen frisk i sproget og besidder den særlige Vesaas’ske indsigt.
(-)
Sådan er det jo at blive voksen. At blive omskabt. Og Vesaas’ blik for udvikling, for psykologi, hans evne til at benytte det ydre som udtryk for det indre, er uovertruffen, og det samme er omgangen med sproget. Med små vred og udeladelser viser han, hvordan ethvert menneskes psyke er skæv, særlig. Det sker for eksempel via den uigennemskuelige brug af kursiver, og når prosaen på diskret vis skrider og springer – et udsagnsled eller et grundled der mangler – og som får de rendyrkede poetiske linjer til at lyse op. Som denne her: “Gudrun gik her med stille ansigt fordi det var nat.” Vårnat kunne være skrevet i dag, tænkte jeg flere gange undervejs. Men egentlig forholder det sig omvendt: Nutidens romaner er, som de er, på grund af modernistisk-eksistentialistiske enere som Vesaas, og Arild Batzer og Jannie Jensen har gjort et udmærket arbejde med at genoversætte.
Man mærker Vesaas på siderne.
Hans temperament, hans indsigt i livets forvandling og, ja, tilsyneladende evigt dugfriske prosa.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad

HISTORIEN OM EN DRENG, DER BLEV NÆSTEN VOKSEN PÅ EN NAT ❤️❤️❤️❤️❤️
“Nogle romaner lever på det dramatiske plot. Andre fænger med den stille psykologiske dissektion. Tarjei Vesaas’ ‘ Vårnat’ gør begge dele, i usædvanlig grad. (–)
Tarjei Vesaas havde fuldstændig uhæmmet adgang til de mindste detaljer i de processer, der driver et barn frem mod den skræmmende og lokkende voksenalder.
I ‘Fuglene’, som kom tre år senere, holdt han den unge Mattis fast på det stadie ved at lade ham være såkaldt udviklingshæmmet. I forløberen ‘ Vårnat’ lader han Hallstein gennemløbe pubertetens kernestadier på en nat. (–)
I begge oversættelser er ‘ Vårnat’ en gave til dansk litteratur. Vesaas holder.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

GÅR RENT IND ⭐️⭐️⭐️⭐️
“Batzer & Co har valgt at bevare den originale titel på Tarjei Vesaas roman fra 1954, og det er godt. ”Vårnat” er et vidunderligt ord: lyrisk, løfterigt, hemmelighedsfuldt. (–)
Det tætte psykologiske drama opleves fra Hallsteins ufærdige, nysgerrige perspektiv. Han tager alle nattens hændelser ind med barnlig uskyld. Det giver et fænomenalt indblik i det følelsesmæssige virvar, som opstår i drengen ved mødet med den jævnaldrende Gudrun og hendes kriseramte familie.
Der foregår nogle uigennemskuelige spil i den fremmede familie, navnlig mellem Gudruns far og stedmor. De voksnes verden er knudret, og det afspejles i tekstens halvgjorte sætninger og udbrud.
I den lyse, dæmrende forårsnat står eksistensen på højkant hos både de gamle og de unge. Den ensomhed, som Tarjei Vesaas skildrer så voldsomt i ”Is-slottet”, er også et vilkår i ”Vårnat”.
Alle karaktererne står alene med noget, som de ikke kan dele med nogen. Hallstein står med sin boblende forelskelse og stødet i underlivet, da han får lov at mærke Gudruns bløde arm, de voksne må bære angeren og skylden alene.
Hallsteins skræmte og lykkestemte ophidselse over alt det, som foregår ikke mindst med ham selv, smitter, og man læser med tilbageholdt åndedræt.
Sådan var det at være ung. Sådan er det at være ung. Og derfor er der intet forældet over Tarjei Vesaas roman ”Vårnat”. Den er lige så vægtig og vigtig, lige så givende og indsigtsfuld, som den var, da den udkom første gang.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten