Anmeldelser

SNEPPEN VAR HANS BEDSTE VEN
Den gamle oversættelses mange oplag er udsolgt for længst. Nu er der igen en bog i boghandlen, som er en målestok af de sjældne for god prosa. Så indfølende, så musikalsk, så munter, så hjerteskærende tragisk kan romankunst være. Læs, læs, læs Tarjei Vesaas’ ‘ Fuglene’.
Thomas Bredsdorff, Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

DEN BEDSTE NORSKE ROMAN NOGENSINDE
Tarjei Vesaas har skrevet den bedste norske roman nogensinde, Fuglene – den er fuldstændig vidunderlig, sproget er så enkelt og subtilt, og historien er så rørende at romanen ville være en af det sidste århundredes store klassikere hvis den havde været skrevet på et af de større sprog.
Karl Over Knausgård, New York Times 

VESAAS’ LILLE MESTERVÆRK
Tarjei Vesaas’ klassiker Fuglene er en utroligt smuk og trist fortælling om den, som ikke ser verden helt som andre. Tarjei Vesaas’ Fuglene, som udkom i 1957 på dialektstærkt nynorsk, er en klassiker i hjemlandet – der er knap en gymnasieelev, som ikke kender til den godhjertede og enfoldige Mattis, som bor alene med sin søster og kan tale med sneppen, der en dag begynder at føre træk over deres hus. At romanen nu bliver relanceret på dansk ved 60-årsjubilæet for udgivelsen, er intet mindre end en gave. (-)
Vesaas’ Fuglene er en lille, særlig roman om livets mysterier; utroligt smuk og sørgelig.
Kristin Vego, Information

SNEPPENS TRAGISKE VISDOM
Den norske forfatter Tarjei Vesaas’ (1897-1970) bundsolide hjemstavnsprosa var måske nok rundet af Telemarksnatur og folkeliv, men hans indsigt i det menneskelige kendte ingen grænser, og bygderomanen Fuglene (1957), som nu udkommer nyoversat, er universel. (-) Tarjei Vesaas’ mesterværk – oversat fra nynorsk til smukt dansk af Jannie Jensen og Arild Batzer – har højde, dybde og vingefang, et eviggyldigt eksistentialistisk ensomhedsstudie, der bekræfter det gamle ord om, at én tåbe kan spørge om mere, end ti vise kan svare på. For hvis han spørger: Hvorfor er det sådan?, hvad er svaret så? Fuglene er et kammerspil for to personer og naturen. Ud af naturen træder så den mystiske fremmede, manden fra skoven, og med ham kommer forandringen. Hvad skal naivt-nervøse Mattis gøre for at bryde sin søsters gunst over for Jørgen? Hvad skal han gøre for at genoprette tingene, som de var? Hvad gør en unghane, der ikke vil starte for sig selv? Mattis udtænker en plan, og selvom man længe fornemmer, hvordan det nødvendigvis må ende, læser man med tilbageholdt åndedræt til sidste rørende side.
Klaus Rothstein, Weekendavisen

FUGLENES OG POETENS SPROG
Fornuft og magi brydes i Tarjei Vesaas’ stadig lige glimrende roman “Fuglene”.
Nordmanden Tarjei Vesaas’ roman ” Fuglene” fra 1957 står stadig som et hovedværk i nordisk litteratur. Dens intensitet er intakt, dens stille dramatik er bevægende, og dens udfordring af den rationelle tænkning og dens sprog har stadig relevans. (-)
Fuglene er en bog om en sinke, for hvem det menneskelige liv bliver en uoverstigelig opgave. Han er en outsider, men alligevel ikke mere, end at en almindeligt tænkende kan genkende sin angst, sit håb og sine længsler i ham. Han appellerer til det irrationelle i os selv og i verden. Alt det som ikke lader sig tøjle og forstå af det, man kalder for fornuften. For Mattis – og for digteren – findes der en anden fornuft.
Vesaas fortæller i en afdæmpet og enkel stil, men også med en symbolik, der giver romanen dybde i tanke og form. Hvor Mattis må opgive at tænke videre, fordi hans tanker slår knuder, kan digteren træde til med sit poetiske sprog.
Lars Handesten, Kristeligt Dagblad ★★★★★

STÆKKEDE MENNESKER
Tarjei Vesaas er en titan i norsk litteraturhistorie, og romanen »Fuglene« sætter sig stadig spor.
I et interview i The New York Times for nylig sagde Karl Ove Knausgård, at »Fuglene« er »den bedste norske roman nogensinde«. Store ord. Også for store, synes jeg, men romanens syn på sprog og virkelighed flugter godt med Knausgårds, så jeg forstår hans begejstring.
Og det er bestemt en rigtig god roman, der ikke bare beskriver menneskelivets fundamentale ensomhed, dét at vi alle er tuster i verdens vrimmel af ting og tegn, men også kan læses som en fortælling om forfatterens vilkår: Den skrivende, som forsøger at omsætte virkeligheden, og ikke mindst dens undere, til de helt rigtige ord. Det lykkes kun sjældent. Som når Mattis tænker »På den her side af vinden er der læ«. Men altså oftest forgæves. Og ofte ledsaget af latterliggørelse og armod.
Måske er Mattis på den måde Vesaas’ selvportræt.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske ★★★★★

EN FREMRAGENDE ROMAN
Landsbytossen Mattis lever stærkt i bevidstheden: Et enfoldigt, men ekstremt følsomt menneske, som glædes over naturen. ’Fuglene’ er en fremragende roman. Nordmanden Tarjei Vesaas roman fra 1957 er nyoversat og med god grund. Som læser følger man Mattis og hans både dybsindige og overfladiske tanker hele dagen. Trods hans sendrægtighed i hverdagen kommer man helt ind til kernen i det at være et menneske. En bibliotekar fra Vrå anbefalede ’Fuglene’ til mig i 1970’erne, og siden da har jeg læst den med stille begejstring hele tre gange. Sidste gang i denne forfriskende oversættelse ved Jannie Jensen og Arild Batzer. LÆS MERE!
Helle Regitze Boesen, Litteratursiden

DEN VISE TOSSE
Mens vi stadig venter på dette noget, får læseren med forfatteren Tarjei Vesaas’ stilistisk præcise og tilbageholdte sprog et stadig mere fascinerende indblik i Mattis’ verden. Nok taler han oftest som et barn, men han gennemskuer og sanser omgivelserne på sin egen, voksne endimensionelle facon. Han er ikke klog. Han er vis. Og så en dag dukker skovhuggeren Jørgen op. Han får husly og bliver kæreste med Hege. Selv om de går stille med dørene, ved Mattis, hvad der er fat. Han ved, at hans liv nu vil ændre sig. Han må handle, men hvordan? Tarjei Vesaas (1897-1970) skrev ‘ Fuglene’ i 1957, og hvor er det opløftende, at Arild Batzers forlag har nyoversat dette smukke, skarpe værk.
George Hilton, Ekstra Bladet ★★★★★

HJERTESKÆRENDE
Fuglene er hjerteskærende og intens i sin egen stille dramatik. Den er både smuk og tragisk og bringer os tættere på livets mysterium.
Mattis repræsenterer det irrationelle og umiddelbare. Det, som ikke kan forklares med fornuften alene. Mattis forsøger at finde sin plads i tilværelsen og stiller de store spørgsmål på både sine og alle andres vegne: Hvad er meningen med livet? Hvor passer jeg ind?
Tarjei Vesaas’ bevægende portræt af den godhjertede og enfoldige Mattis er skrevet med stor indføling og respekt for den sårbare outsider.
Vesaas har selv udtalt, at Mattis med visse forbehold kunne læses som et selvportræt, og han så både på Mattis som en ven og en bror.
Mattis er også min ven nu.
Therese West Boardman, Villabyerne