Anmeldelser

PETER HANDKE ER BÅDE HYLENDE MORSOM OG DYBT ALVORLIG ❤️❤️❤️❤️❤️
“Åh, hvor er det morsomt. Her har vi en forfatter, noget navn har han ikke, men han har tænkt sig at skrive om jukeboksen, denne fortryllende musikmaskine, men præcis hvor finder han det helt rigtige sted at skrive den? Han er taget til Spanien, har udvalgt sig landsbyen Soria på forhånd, men hvor i Soria? Oppe på bjerget, hvor blæsten risikerer at hyle, nede i byen, hvor hundene glammer, alene eller tæt på andre, og hvad med udsigten, bordet, han skal sidde ved, temperaturen i rummet osv.? Som man forstår, er det ikke mindst omstændighederne omkring at ville skabe noget betydningsfuldt, som Peter Handke, den østrigske nobelpristager, behandler i dette herlige værk fra 1990, som er endnu en udgivelse i Batzer & Co’s fine Handke-serie og fornemt oversat af Hanne Lund.
(-)
Teksten udgøres af overspringshandlinger, svinkeærinder, udsættelser og tanker om det, han ser. Herunder den fiktive forfatters ekstremt detaljerede gengivelse af det, han ser. De mange aftryk af skosåler på et banegårdsgulv f. eks.
Drypvis kommer så den viden, han gennem livet har indsamlet ved møder med jukebokse overalt i verden. Fra Anchorage, hvor han så en skøn indianerkvinde, til dengang i Jugoslavien, Italien, Tyskland og alle mulige andre steder, hvor Wurlitzere, dem med rundbuen, og Seeburg-apparater, som er retvinklede med kuppel, serverede den særlige magi, som popsange har.
Dertil kommer talrige kulturhistoriske, geografiske, filosofiske, psykologiske og eksistentielle facts og refleksioner samt overgearede udmalinger af det storværk, han drømmer om at skrive, og som han flere gange beskriver. Sproget, formen, tonen, vingefanget. I drømme oplever han at have skabt det helt perfekte.
Det hele rumsterer i denne fortættede tekst, som overlegent portrætterer et gemyt, tvivlende, associativt, følsomt og hyperrefleksivt, som man ikke behøver at være forfatter for måske at kunne genkende sig i.” – Jes Stein Pedersen, Politiken