Anmeldelser

DET ER STOR KUNST ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Der er et dragende sug nedad mod mørke, skibskatastrofer og pludselig død i Per Pettersons nyeste og fabelagtige roman ”Mænd i min situation”. Den norske forfatter kan som ingen andre skrive om afbrændte eksistenser og forsagte længsler, så det giver stød langt ind i sjælen. (-)
Per Pettersons sprog er som altid krystalklart, på én gang stramt realistisk og blidt poetisk.
Mænd i min situation er stor kunst.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

SKILSMISSERNES OG DE OPLØSTE FAMILIERS TIDSALDER ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”Per Pettersons roman, glimrende oversat af Jannie Jensen og forlægger Arild Batzer selv, er på samme tid et kompromisløst og rystende træfsikkert signalement af en mand, hans usikkerhed og ensomhed og en skilsmissehistorie skrevet med tilbageholdt åndedræt og indbygget tøven og usikkerhed. (-)
»Mænd i min situation« er nok den bedste bog, Per Petterson har skrevet siden »Ud og stjæle heste«. Alene bogens billeder af kvartererne og de desperate steder i Oslo er et kapitel for sig, men først og fremmest er der tale om et mesterværk af en samtidsroman om skilsmissernes og de opløste familiers tidsalder og med et portræt af den enlige, ensomme og usikre mand, der står med en sjælden skarphed.” – Jørgen Johansen, Berlingske

PER PETTERSONS LIVSVÆRK BARE VOKSER OG VOKSER ❤️❤️❤️❤️❤️
“Norske Per Petterson vender tilbage til sit alter ego, forfatteren Arvid Jansen, i en klog og skarpsindig skilsmisseroman om tab og længsel. (-)
‘Mænd i min situation’ er den seneste tilføjelse til den stadig voksende fortælling om den altid eksistentielt vakkelvorne Arvid Jansens kamp mod tilværelsens tyngdekræfter. Livsværket bare vokser og vokser. Per Petterson er en i allerhøjeste grad nær- og nuværende forfatterstemme, men alligevel synes jeg, at det giver mening at se ham som et bindeled i norsk litteratur. Bag ham ligger Aksel Sandemoses alter ego Esben Arnakke og den tidligere arbejderforfatter Dag Solstad. Foran ham ligger Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård, der har taget alter egoet et skridt videre med den nøgne autofiktion. Per Petterson passer ind i det selskab. Binder det sammen på midten.
Helt ned til forkærligheden for sømandsjakke og forældre, der omkom på ‘ Scandinavian Star’ i 1990, er forholdet til den fiktive forfatter Arvid Jansen tæt. Men friheden til at digte er der, og Per Petterson er sin egen mand i litteraturen.
En af dem, der kan den paradoksale kunst at skabe stærke udsagn ud af evig usikkerhed om, hvad en mand dog skal stille op med sig selv i dette liv. – Kim Skotte, Politiken

SORT, STILLE OG ÆGTE
“Mænd i min situation er en odyssé i grænselandet mellem forladthedsfølelse og selvopholdelsesdrift. (-)
Det er en dybt vemodig afsøgning af tomheden som livsvilkår, både når den viser sig som rastløshed og som en udefinerlig skyldbevidsthed. (-)
Bogens ydre handling er temmelig stillestående, for Arvids liv er gået i baglås. I weekenden kører han ofte til Arvika i Sverige, slår sig ned på et konditori og går bagefter på opdagelse i et antikvariat. Det konstateres tørt, at udflugten tog det meste af dagen, og at det jo også var pointen.
Det indre drama er fortalt med en så fint afmålt blanding af klarsyn og ømhed, at personen og nattemørket vokser sammen til en grundstemning, der bundfælder sig hos læseren som dybt troværdig. Det skyldes forfatterens sikre greb om de tanker og erindringer, der pibler frem hos Arvid, når han sidder beskyttet fra omverdenen i sin kørende kokon.
Alt er fortalt i Per Pettersons velkendte, naturligt strømmende sprog, præcist i samtidsbeskrivelsen, poetisk i naturskildringer.
Mænd i min situation er med sin mørke lavmælthed en bedrift i en tid, hvor romaner sælges på farverige plots og mindre på forfatterens evne til at finde og fastholde en fuldstændig ægte tone.” – Birte Weiss, Weekendavisen

EN STOR LÆSEOPLEVELSE
“Rørende, ømt og hengivent portræt af en mand i krise efter en skilsmisse. Det på én gang præcise og poetiske sprog gør bogen til en stor læseoplevelse. (–) Per Pettersons sprog er noget helt for sig med en fin form for tør humor og selvironi. Der er ydre beskrivelser og indre monologer. Beskrivelserne af de forskellige landskaber og byer er meget præcise, man kan se dem for sig. Arvids tanker og følelser er beskrevet i lange sætninger og med mange opremsninger. Jeg har ofte oplevet, at digte skal forstås med kroppen, og da jeg prøvede at læse nogle af Arvids tanker højt for mig selv, blev det til den rene poesi. I mange af Per Pettersons romaner har Arvid ikke haft det nemt, og tristheden og tomheden er dominerende træk. Det kan synes som om, hans liv er på vej til at gå i opløsning, men heldigvis er der nogen i hans lille omgangskreds, som ser det gode i Arvid og værdsætter ham. Jeg fornemmer og håber, han er ved at komme ovenpå.” – Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden