Anmeldelser

ÆRKE MODIANO – UMULIG AT GLEMME, UMULIG AT HUSKE ❤️❤️❤️❤️❤️
”Da Patrick Modiano i 2014 fik Nobelprisen i Litteratur, kom mange af os på erindringsarbejde.
Hvad var det nu, han havde skrevet? Hvad var det nu, vi havde læst? Man har det med Modiano som med Wagners musik: Umulig at glemme og håbløs at huske.
Vi er lovligt undskyldt. Det er akkurat om erindring og glemsel, forfatterskabet kredser. Og kredser helt eksistentielt: Hvem var det nu, jeg var? Hvem er det nu, jeg er? De to små romaner fra 1970′ erne, som Batzer og Co. nu udsender på dansk, er ærke-Modiano. Den ene, ‘ Memory Lane’, er en charmerende Marcel Proust-agtig opsats om en lille flok mennesker, som engang var – ja, »en lille flok«. Ligesom den lille klan hos madame Verdurin i ‘ På sporet af den tabte tid’. (-)
Hos Modiano er der altid gamle bøger, notesbøger, lommebøger og krøllede sedler stukket ind her, der og alle vegne.
I ‘Usynligt blæk’, den anden af de to aktuelle udgivelser på dansk, falder fortælleren Jean over en notesbog, som han engang for 20-30 år siden tog med sig fra en lejlighed, hvor der vistnok havde boet en kvinde ved navn Noëlle. (-)
De to stykker potentiel litteratur, som nu foreligger i smukke nye oversættelser, er ligesom resten af forfatterskabet indskrevet temmelig nøjagtigt i det parisiske gadenet. En af hans sene romaner har titlen ‘ Så du ikke farer vild i kvarteret’, og det kunne sådan set være titlen for hele forfatterskabet.
Ikke fare vild i kvarteret, ikke fare vild i livet.” – Bjørn Bredal, Politiken

FORTIDSDRØMME 1: DE ANDRES GULDALDER
“I En stamtavle (2004, da. 2017) beskrev Patrick Modiano sin omtumlede opvækst præget af forældresvigt og flere midlertidige anbringelser, først hos en af morens veninder, som viste sig at være kriminel, og senere på et længerevarende kostskoleophold, hvor han læste sig igennem den vestlige litteraturs hovedværker. I 2014 fik han selv tildelt Nobelprisen i litteratur for et forfatterskab, der er mere østers end gullasch; delikat og selvbevidst repetitivt. Memory Lane er endnu et af hans forsøg på at sætte ord på erindringens mekanismer, men som i De dunkle butikkers gade (1978, da. 2015) og Så du ikke farer vild i kvarteret (2014, da. 2017) er det ikke glæde, men ubehag, hovedpersonen føler, da brikkerne til et traumatisk livskapitel samles.
»Man bestræber sig nogle gange på at glemme den lille flok, der har styret begyndelsen af ens liv«, konkluderer Patrick Modiano til sidst i bogen, som er forsynet med illustratoren Pierre Le-Tans art deco-inspirerede skraveringer af mennesker og interiør, hvilket bidrager fint til stemningen af slidt dekadence.” – Kathrine Tschemerinsky, Weekendavisen