Anmeldelser

EN STREJFER KRYDSER SIT SPOR
Det er en præstation at skabe en romanfigur, som læseren tænker på som en gammel bekendt. Én man må holde kontakt med, fordi han er godt, udfordrende selskab. Sådan er det med Tom. Man må vide, hvordan det er gået værnemagerens søn, som vi gennem den norske forfatter Ola Bauers tre bøger (Hestehovedtågen, Sortefod og Magenta) har fulgt fra tiårig, utilpasset Oslo-dreng til international omstrejfer på kanten af samfundet. En outsider med talent for at overleve, fortælle historier og tilfredsstille damer. (-) Andre steder i bogen er humoren melankolsk, underdrejet eller sort. Men den er der som en puls, der banker om kap med den hæsblæsende fortælleform, der har gjort Ola Bauer til et ikon som Norges eneste rigtige beatforfatter. Tom-figuren, der har mange autofiktive træk, er en blanding af larmende mandighed og sarthed. Konturen af strejferens indre dæmoner er tydelig, men tales ikke ihjel. Det er Sandemose ganget med Dan Turèll.
Birte Weiss, Weekendavisen

BEATFORFATTERENS FLOTTE FINALE ★★★★★
Den norske beatforfatter Ola Bauers fjerde og sidste roman om Tom, forfatterens alter ego, lever op til de foregående bind med prosa så viltert som en urskov. Det går i høj fart over stok og sten, over fjelde og dale, gennem menneskelige labyrinter og gennem et Oslo, som både er forandret fysisk og mentalt. Som i de øvrige romaner kan læseren nyde et fabulerende og farverigt billedsprog, der cementerer Ola Bauers position som sin generations største fortæller.
Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten

OLA BAUERS OUTSIDER VENDER HJEM ★★★★★
Forløberen, netop udgivet i en eksemplarisk oversættelse ved Jannie Jensen, er sidste bind i tetralogien om Tom. Med klare lån fra forfatterens eget liv og med en besættende energi i sproget fortæller Ola Bauer i Hestehovedtågen, Sortefod og Magenta om den utilpassede dreng Tom og den rastløst søgende unge mand Tom.
Fra de norske drengeårs oprør mod småborgerlige normer til akkompagnementet af heftige rock’n roll-rytmer til den rastløst strejfende ungdom i Paris med bopmusikkens »I remember Clifford« som ledemotiv. Hele vejen igennem kendetegnes Bauers fortællestil af en på samme tid rå direkthed og sitrende følsom vitalitet. (-)
Med sit fragmenterede og springende væsen er romanens form i dyb samklang med portrættet af den utilpassede og ensomt søgende strejfer Tom. Det er outsiderens hjemkomst, Bauer skildrer, og dynamikken er uforandret. Der er både ætsende raseri og hudløs desperation i den norske beatdigters afskedsroman, der samtidig sætter et markant punktum for en af den norske litteraturs store udviklingshistorier.
Jørgen Johansen, Berlingske

GRIBER LÆSEREN I STRUBEN OG OM HJERTET FRA FØRSTE SIDE ♥♥♥♥♥
Norske Ola Bauer, der døde alt for tidligt i 1999 i en alder af 55 år, regnes i sit hjemland for Aksel Sandemoses arvtager og nationens eneste ægte beatforfatter. Takket være Batzer & Co har Bauer fået eftermæle også i Danmark med de fi-re marvfulde manderomaner om drømmeren og flakkeren Tom:  Hestehovedtågen, Sortefod, Magenta og senest Forløberen. Kvartetten følger Tom fra dreng til voksen og griber læseren i struben og om hjertet fra første side. (-) Selv om norgesportrættet rammer rent, er det hudløsheden i Toms indre dæmonkamp, som kryber ind under læserens egne forsvarsværker. Tom ønsker sig »en stormende troværdighed«, han føler sig »skabt til karneval og livsfarlig erotik«, men opfatter sig samtidig som en »dybt patetisk og ulykkelig person«. Toms indre dialog lader alle slør falde. Han er det nøgne menneske, og det er, når han gennemskuer sig selv, at læseren selv føler sig gennemlyst og slæbt til skafottet.
Jes Stein Pedersen, Politiken

RABLENDE KLOGT ★★★★★
Forløberen blev Ola Bauers (1943-1999) sidste roman og samtidig fjerde og afsluttende bind i den sprudlende og kaotiske fortælling om Tom; fra hans opvækst i efterkrigstidens Oslo, som han forlader som 16-årig for at spise af verden, til han nu – 40 år senere – vender tilbage.
Tom slår sig ned på et herberg, hos ’indeliggerne’. Han ser og mærker et Oslo, han dårligt genkender eller forstår. Tom er blevet en fremmed i sit hjemland.
Som læser sidder man åndeløst, mens Bauer lader Toms knivskarpe beskrivelser skære sig gennem siderne.
Folk ser ikke hinanden i øjnene. De klamrer sig til mobilen på gaden og ligner skizofrene, der smilende taler for sig selv. De festende og søgende når sjældent længere end til forspillet. Hverdagen er marineret i absurditeter. Tilfældighederne styrer. Her er ingen blues.
Forløberen kan læses selvstændigt. Men læs for pokker alle fire bind om Tom. Et rablende og klogt og fugtigt og livsbekræftende værk.
George Hilton, Ekstra Bladet

TOM OG DET NYRIGE RIGE ★★★★★
Det er rablende veloplagt, Sandemoseukueligt og samtidig grumt i sit portræt af det nyrige Norge, som vor antihelt vender hjem til. (-)
Det er en mandebog for mænd. Fra en tid fra før mobilen, aktiespekulation og selvtilfreds overflade blev meningen med det hele.
At finde en god kvinde, at fiske, at fortælle gode historier. Hvad vil du mere, mit mandehjerte? Det er rablende desperat og sine steder skærende ondt, ikke mindst i sin udlevering af Oslos litterære parnas, da hans gamle dansklærer Flågvitets kladdehæfter falder i forlagsbranchens hænder.
Og Tom ganske ufortjent bliver udråbt som den hendøende, blodfattige norske litteraturs nye store navn og redningsmand.
Læs, le og nyd dette sidste bind om denne både ulykkelige og standhaftige norske antihelt.
Bent Stenbakken, Nordjyske