Beskrivelse

I Sigrid Finne er forfatteren opsat på at nedskrive sin mors historie, alt det moren fortalte den sidste sommer de havde sammen. Hun havde siddet i skyggen under morens kirsebærtræ og tegnet, det var juli og usædvanlig varmt, og moren gik frem og tilbage med havesaksen i sit sædvanlige sommerudstyr: badedragt, stråhat og gummihandsker. Da moren dør året efter er forfatteren besat af at skrive historien ned. Men hun kan ikke, ikke derhjemme, ikke under et ophold på Island.

Så rejser hun til Sicilien for at passe en vindruepresse i håb om at få styr på de mange notater. Den første del af bogen handler om hendes ophold på Sicilien, ved foden af vulkanen Etna. “Etna i sin hvide iskåbe. Med hænderne i siden og rød mund.” Seks uger senere vender hun hjem uden at have skrevet et ord.

Det er først da hun ikke anstrenger sig at ordene kommer, og hun kan fortælle historien om dengang moren kom fra Voss til Oslo for at tjene hos den berømte Karl Evang, som præsenterer hende for sine venner som den lille hushjælp med de store tanker og de store bryster. Og om tiden under krigen hvor moren og faren var aktive i modstandsbevægelsen, og senere flugten til Sverige. Resten af livet forbliver opholdet i Sverige og det svenske sprog ret nærværende, som når faren kalder moren “mit smultron” og hun kalder ham “min jordgubbe”.

Sigrid Finne er et kærligt portræt af moren. Det er en bog om savn og om døden, men endnu mere er det en hyldest til livet som nu er forbi..

ANMELDERNE SKREV

”Sigrid Finne er en roman fuld af overraskelser … Teksten er så smukt skrevet og sårbarheden så tydelig uden at det bliver sentimentalt.” Bok og samfunn

”Et smukt og kærligt portræt.” Dagbladet

“En spændende bog … en fortælling med hemmelige dybder. På overfladen stille og fin, men nedenunder ligger tyngden av levet – og overlevet – liv.” NRK

“… en pragtfuld roman, medrivende og let læst – men med et sjældent rigt vokabular.” Stavanger Aftenblad

Om Dejlig er jorden skrev de danske kritikere bl.a.:

DEN ER BARE HELT VIDUNDERLIG
Det er en fantastisk dejlig og meget original erindringsroman … livsbekræftende … tonen er meget poetisk, lys og legende … sjov på en uventet måde … Den er bare helt vidunderlig.
Anne Lise Marstrand Jørgensen, Kulturguiden, DR/P2

LIGE TIL AT BLIVE GLAD I LÅGET AF
Man kan kende en fuldblodsforfatter på, at hun er helt og aldeles ude af stand til at skrive sine egne erindringer ærligt og redeligt, uden dikkedarer. Dertil er fortælleenergien for stor at dæmme op. Således fornemmer man også straks på det magiske univers i Marit Tusviks varme erindringsroman, at vi må regne med et barns upålidelige oplevelsestørst, når hun med sit frodige sprog gengiver sin tidlige opvækst på 50’ernes norske fjeldtoppe.(-) Og så er der alle de mærkværdige familiemedlemmer og venner af huset: kunstnere og halvstuderede røvere med ubetaleligt forvrøvlede ideer stort og småt. De har sikkert været lige så grå og trættekære som vores egne pukkelryggede. Men i Tusviks børneperspektiv gennem gammelkloge briller bliver de til alfer og trolde. Således kan man trylle et begivenhedsløst erindringsværk om til en spændende roman. Marit Tusviks barndom er lige til at blive glad i låget af. Og så udmaler den en vigtig pointe om livet: At det ikke så meget handler om alt det, der sker omkring dig, men om måden du oplever det på.
Niels Ellevang, Viva

EN STOR LÆSEOPLEVELSE
En intens og stærk barndomsskildring fra en lille by i 1950’ernes Norge. Fortalt med et barns sanselige til tider eventyrlige sprog. Endnu engang har forlaget BATZER & CO givet mig en stor læseoplevelse!
Pernille Lisborg, Litteratursiden

Bøger af Marit Tusvik